Unge spørger:

Hvorfor er jeg så tyk?

„Jeg føler mig fed, men ifølge vægttabellerne er jeg ikke overvægtig.“ — Patti.

„Når man er tyk . . . kan ens selvagtelse ligge på et meget lille sted. Jeg har været overvægtig siden jeg gik i fjerde klasse . . . Det var dengang jeg begyndte at blive drillet.“ — Judd.

VÆGT. For nogle unge er dette næsten en besættelse, især for piger. I et rundspørge blandt en gruppe skolesøgende piger svarede 58 procent at de betragtede sig selv som tykke.

Ifølge et amerikansk rundspørge har 34 procent af de overvægtige teenagepiger taget slankepiller for at tabe sig. Næsten 1 ud af 4 har brugt at fremkalde opkastninger! The New Teenage Body Book siger om en anden undersøgelse: „Chokerende nok var næsten halvdelen af de niårige og omkring 80 procent af de ti- og elleveårige på slankekur. Cirka 70 procent af pigerne i alderen fra tolv til seksten forsøgte at tabe sig — og det samme gjorde 90 procent af de syttenårige.“

Slankedillen

I århundreder blev det betragtet som attråværdigt for både mænd og kvinder at være lidt buttede. Men i 1920’erne skete der en revolution i modebranchen. Den slanke linje blev pludselig det nye ideal. I dag, årtier senere, er det stadig ’in’ at være slank. Fjernsyn og ugeblade har været med til at sælge dette budskab med deres konstante strøm af smarte reklamer med smækre modeller. Man hører imidlertid intet om at de åleslanke mannequiner nærmest sulter sig selv! Millioner af unge (og voksne) opdrages langsomt til at tro at slankhed er lig med skønhed. Det undrer derfor ikke nogen at mere trivelige unge føler sig fedladne og grimme.

Presset fra jævnaldrende gør ikke det hele nemmere. Overvægtige teenagere mødes med fordom, drillerier og latterliggørelse, hvilket en forfatter har beskrevet som „en betydelig psykologisk smerte“ — en smerte der kan vare ved helt ind i voksenalderen.

Hvem siger at du er tyk?

Heldigvis bør en eventuel overvægt ikke kun bedømmes ud fra hvordan man tager sig ud i badedragt — i det mindste ikke fra et lægevidenskabeligt synspunkt. Læger betegner generelt en person som overvægtig hvis vedkommende vejer 20 procent mere end sin idealvægt. Højde/vægt-tabeller beregnes imidlertid ud fra et gennemsnit, og kan kun give en idé om hvad en sund person bør veje. Nogle læger foretrækker at tage ikke blot vægten men også overflødigt legemsfedt i betragtning. Ifølge A Parent’s Guide to Eating Disorders and Obesity „bør fedtet udgøre 20 til 27 procent af legemsvævet hos kvinder og 15 til 22 procent af legemsvævet hos mænd“.

Nogle forskere mener at relativt få unge er decideret overvægtige. Ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv skulle der derfor ikke være nogen grund til at unge taber sig. I det rundspørge der er omtalt i indledningen til artiklen betragtede over halvdelen af de adspurgte piger sig selv som overvægtige, mens kun 15 procent var det.

Hvorfor ser jeg sådan ud?

Dette er måske ingen trøst for dig når du ser dig selv i spejlet. Måske synes du simpelt hen ikke at du har en flot figur. En teenagepige beklager sig: „Jeg vil gerne tabe mig, blive højere og have en mere veldrejet krop.“

Husk imidlertid på at du er teenager og at din krop er i hastig forandring. „Både drenge og piger tager normalt på i vægt i puberteten,“ forklarer dr. Iris Litt. „Mens drenge først og fremmest danner muskelvæv, udvikler piger fedtvæv. I puberteten går piger fra at have omkring otte procent legemsfedt — hvilket begge køn har i barndommen — til at have omkring 22 procent legemsfedt. Samtidig fremskynder knogleforandringer vægtforøgelsen hos piger. Drenge får bredere skuldre, piger bredere hofter.“ Sådanne forandringer tager tid. Men en klodset 11- eller 12-årig pige kan komme ud af puberteten som en meget køn og velproportioneret pige.

Hvis dette imidlertid ikke sker for dig, kan det til dels skyldes den genetiske arv fra dine forældre. Nogle læger mener at ens kropsform, ligesom hudfarven, hårfarven og højden, er „skrevet op“, som salmisten udtrykker det, i den genetiske kode siden undfangelsen. (Salme 139:16) I sin bog The Weighting Game gør dr. Lawrence Lamb opmærksom på det samme som det salmisten blev inspireret til at skrive om: „Man er født med et livsdokument som afgør hvad man skal veje og hvor meget fedt man har i livets forskellige faser.“

Forskningen har bekræftet at generne har indflydelse på legemsbygningen. Adopterede børn kommer til at ligne deres biologiske forældre, uanset hvordan deres adoptivforældre ser ud. Og eftersom enæggede tvillinger har identisk arvemasse, overrasker det ikke at tvillinger normalt vejer det samme.

Hvad betyder det for dig? Lad os for eksempel sige at begge dine forældre er overvægtige. Så er der 80 procents sandsynlighed for at du også bliver det. Risikoen er halvt så stor hvis kun den ene af forældrene har problemer med vægten. Motion og diæt kan i nogen grad afhjælpe problemet. Men det har stor betydning om du fra naturens hånd er slank (ektomorf) eller har en rundere figur og mere kropsfedt (endomorf). Hvis du er endomorf af legemsbygning er det ikke meningen at du skal være tynd. Selv med din såkaldte idealvægt vil du måske se mere fyldig ud end du foretrækker.

Lær at leve med din krop

Nedslående? Måske. Det opløftende er imidlertid at Jehova Gud skabte det første menneskepar, Adam og Eva, med fuldkomne legemer. Selv om de blev ufuldkomne og gav ufuldkommenheden i arv til deres efterkommere, vil Gud sørge for at der vil blive rettet op på enhver fysisk skavank i hans retfærdige nye verden. — Job 14:4; Romerne 5:12; 2 Peter 3:13.

Husk at skønhedsidealer kan være et produkt af sociale forhold og hvad enkeltpersoner foretrækker. Derfor varierer de fra sted til sted og fra tid til tid. „Lad ikke verden omkring jer presse jer ind i sin egen form,“ står der i Bibelen. (Romerne 12:2, Phillips) Hvorfor følge dens ofte forkvaklede normer og holdninger?

Der er ingen grund til at nedgøre sig selv eller blive nedtrykt blot fordi man ikke kan krybe i en størrelse 36. Gud dømmer os ikke efter vor fysiske højde eller drøjde. „Mennesker ser . . . på det der er synligt for øjnene,“ siger Bibelen, „men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Ja, det er „hjertets skjulte menneske“ der tæller hos Gud — ikke livvidde. (1 Peter 3:4) Og hvis man er glad, mild af sind, gavmild og omsorgsfuld, vil folk generelt føle sig draget mod én.

Hermed være ikke sagt at man ikke kan pynte på sit udseende. Men hvis du er lidt utilfreds med dit ydre, behøver du ikke at straffe din krop med en streng diæt. Måske skal du blot være mere opmærksom på hvilken tøjstil og hvilke farver du går i. Vælg tøj og farver som nedtoner dine minussider og fremhæver dine plussider.

Måske kunne du alligevel godt tænke dig at smide et par kilo. Ja, måske har du virkelig problemer med vægten og bør tabe dig, ikke alene af hensyn til dit udseende men også af helbredsgrunde. Hvordan man kan gøre det uden at det går ud over helbredet vil vi komme ind på i næste artikel i denne serie.

[Ramme på side 19]

„Jeg er for tynd“

Ikke alle unge synes at det er idel lykke at være tynd. „Jeg er en dreng på 15 år som er tynd og som konstant bliver drillet,“ beklager Mark. Men det er ofte blot et pubertetsproblem. Et legeme i vækst forbruger en kolossal mængde kalorier. Man begynder ikke at lægge sig ud før den stærke vækst ophører. Generne spiller også en rolle. Naturligvis kan sygdom eller hormonale forstyrrelser medføre usædvanlig afmagring, og i sådanne tilfælde vil det være klogt at søge læge. Professionel hjælp kan ligeledes være nødvendig til unge som holder op med at spise fordi de er deprimerede eller lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, for eksempel anoreksi.

Hvis du mener at du er alt for tynd kan du altid høre en læges mening. Måske må du blot lære at acceptere — eller måske ligefrem lære at elske — dit udseende.

[Illustration på side 18]

Mange tror at de er overvægtige fordi de ikke er åleslanke som modellerne i modebladene