Skolerne i krise

Forældre sender ikke blot deres børn i skole for at de skal lære at læse, skrive og regne. De forventer at skolerne giver en alsidig uddannelse, en uddannelse der hjælper de unge til at udvikle sig til voksne som forældrene kan være stolte af. Men ofte bliver deres forventninger ikke indfriet. Hvorfor ikke? Fordi skolerne i hele verden er i krise.

I MANGE lande er mangelen på både penge og lærere en hindring for børns uddannelse. I De Forenede Stater har de senere års økonomiske afmatning tvunget nogle skoler til at lade ’de gamle lærebøger indbinde endnu en gang, lade pudset falde ned fra loftet, lade kunst- og sportsprojekter ude af betragtning, eller lade skolen lukke nogle dage,’ skriver tidsskriftet Time.

I Afrika er uddannelsesbudgettet også utilstrækkeligt. Ifølge Daily Times i Lagos har Nigeria kun 1 lærer for hver 70 elever, „med stor sandsynlighed for at hver tredje lærer er ukvalificeret“. I Sydafrika har overfyldte klasseværelser og politisk uro, foruden lærermangelen, bidraget til det tidsskriftet South African Panorama kalder „den kaotiske tilstand i de sortes skoler“.

Selvfølgelig er skoler med et tilstrækkeligt antal kvalificerede lærere og hensigtsmæssigt udstyr ikke en garanti for et perfekt undervisningsmiljø. I Østrig forlyder det for eksempel at omkring en tredjedel af alle 14-årige ikke kan udregne simple matematikopgaver eller læse flydende. I Storbritannien ligger antallet af elever som består eksamen i matematik, naturvidenskab og landets sprog, „betragteligt under antallet i Tyskland, Frankrig og Japan,“ bemærker Londonavisen The Times.

I De Forenede Stater beklager lærerne sig over at mange af eleverne, til trods for at de får høje karakterer i prøverne, ikke kan skrive en god stil, løse matematikopgaver eller skrive et referat af vigtige hovedpunkter fra en time eller en artikel. Som følge deraf er undervisningsmyndighederne rundt om i verden i gang med objektivt at undersøge både skolepensummet og karaktersystemet.

Vold i skolen

Rapporter viser en foruroligende og stærkt stigende tendens til vold i skolerne. I Tyskland blev det på en lærerkonference fortalt at 15 procent af skoleeleverne er „rede til at gribe til vold — og 5 procent viger ikke tilbage fra ekstremt brutale handlinger som for eksempel at sparke en forsvarsløs person der ligger ned“. — Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Enkeltstående tilfælde af ekstrem brutalitet har vakt stor bekymring. Da fire teenagedrenge voldtog en 15-årig pige på et toilet på et gymnasium i Paris, fik det eleverne til at gå ud i gaderne og kræve strammere sikkerhedsregler på skolen. Forældrene er bekymrede over det stigende antal seksuelle overgreb og de mange tilfælde af afpresning og psykisk vold. Sådanne hændelser foregår ikke kun i Europa men er blevet hverdagskost i hele verden.

Japans undervisningsministerium rapporterer om en voldsbølge hvori både yngre og ældre gymnasieelever er indblandet. Under overskriften „Bevæbnede elever indtager skolerne“ sammenlignede den sydafrikanske avis The Star det der udspiller sig i adskillige klasseværelser i Soweto, med USA’s „vilde vesten“ i det 19. århundrede. Selv New York Citys ry for at være voldelig har ifølge Londonavisen The Guardian nået „nye højder med meddelelsen om at et firma der fremstiller sikkerhedstøj har modtaget en hel del bestillinger på skudsikkert tøj til skoleelever“.

Storbritannien lider også under vold i skolerne. „I de sidste ti år,“ siger en talsmand for lærernes fagforening, „har vi set en voksende tendens til at anvende våben, selv blandt de helt unge. Og nu er det ikke kun drenge men også piger der griber til våben.“

Det er derfor ikke overraskende at nogle forældre vælger at tage deres børn ud af skolen og give dem hjemmeundervisning.a De der ikke vælger denne mulighed bekymrer sig ofte over den dårlige indflydelse skolen har på deres børn, og spekulerer på hvordan man kan modvirke den. Hvad kan forældre gøre for at hjælpe deres børn til at klare de problemer de møder i skolen? Og hvordan kan forældrene samarbejde med lærerne for at sikre sig at deres børn får det bedste ud af skoletiden? De næste artikler vil besvare disse spørgsmål.

[Fodnote]