Hvorfor efteruddanne sig?

ROBERTS søgen efter arbejde var en frustrerende opgave der varede i tre lange år. Som 21-årig blev han omsider ansat som lejrleder ved en sommerlejr for skolebørn. Det var en lettelse for ham at have fundet arbejde, men han var blevet helt udkørt af den trættende jobsøgning. „Vore forældre forstår det ganske enkelt ikke,“ siger han. „Det er meget sværere at finde arbejde nu om dage.“

Hvert år går utallige unge ligesom Robert ud af skolen for at slutte sig til arbejdsmarkedet. De har store forhåbninger og mange planer. Men stadig flere opdager at de ikke kan få det arbejde de havde tænkt sig.

Mange tager derfor en videreuddannelse.a Bladet Fortune skriver: „Hvis der i 70’erne blev udsendt negative signaler om fordelene ved en uddannelse, forholdt det sig anderledes i 80’erne. Her var budskabet: Se at få dig en universitetseksamen eller tag konsekvenserne.“

Hvad skyldes problemet?

Hvorfor er det ofte nødvendigt med en tillægsuddannelse? For det første fordi mange arbejdsopgaver i dag kræver flere færdigheder. „Bankkassereren der før blot tog imod penge, er i dag i nogle lande blevet erstattet af en tællemaskine,“ oplyser en repræsentant for De Forenede Staters arbejdsministerium. „Nu skal [bankkassereren] rådgive mig om mindst tre forskellige konti og forklare mig hvorfor jeg skal vælge den ene frem for den anden.“ William D. Ford, der er formand for Uddannelses- og Arbejdskomitéen i Repræsentanternes Hus, har udtalt: „Der findes ikke længere enkle job.“

For det andet mener nogle at skolerne ikke giver eleverne en tilstrækkelig uddannelse. De siger at der lægges større vægt på emner som stofmisbrug, AIDS og prævention end på læsning, skrivning og regning. Ph.d. Robert Appleton, der har været lærer i 27 år, siger beklagende at skolesystemet tilsyneladende er blevet en „institution for socialforsorg“ der tynges af „problemer som det førhen lå uden for skolens domæne at tage sig af“.

Som følge af at nogle skoler ikke får lært eleverne de nødvendige færdigheder, er de ofte ude af stand til at forsørge sig selv efter endt skolegang. „De har ikke lært at arbejde,“ siger Joseph W. Schroeder fra et arbejdsformidlingskontor i Florida. „Arbejdsgivere siger ofte at mange unge ikke er særlig gode til at læse eller skrive. Nogle kan ikke engang udfylde en stillingsansøgning.“

En tredje grund til at det kan være nødvendigt med en tillægsuddannelse er at arbejdsmarkedet i mange lande oversvømmes af folk med en universitetsuddannelse. „Der er et langt større udbud af universitetsuddannede end der er efterspørgsel efter deres færdigheder,“ skriver The New York Times. „På grund af dette overskud tøver arbejdsgivere med at tage chancer ved at ansætte unge der lige er kommet ud af highschool.“

For at kvalificere sig til et arbejde der giver et rimeligt udkomme, begynder mange at efteruddanne sig. I De Forenede Stater fortsætter 59 procent deres uddannelse efter highschool. Det er betydeligt flere end de 50 procent det førhen lå på.

Andre lande oplever noget lignende. Siden 60’erne har England oplevet en betragtelig stigning i antallet af elever der fortsætter deres uddannelse efter den obligatoriske skolegang. For få år siden ansøgte 85 procent af en highschool-årgang i Australien efter endt eksamen om at komme på universitetet. Omkring 95 procent af Japans elever går op til en eksamen der giver dem adgang til tre års yderligere undervisning der vil forberede dem til arbejdsmarkedet eller til at komme på universitetet.

Men efteruddannelse giver ikke altid det ønskede resultat. Hvilke fordele og ulemper er der ved det?

[Fodnote]