Nødden der fik navneforandring

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I BOLIVIA

I AMAZONLANDETS tætte regnskov findes en nøddeart som både er velsmagende og nærende. Dens tidligere navn, brasiliansk nød, er ikke længere så velvalgt, da halvdelen af produktionen nu stammer fra skove uden for Brasilien, især fra Bolivia.

Den 18. maj 1992 besluttede International Nut Council (et internationalt råd for nøddeproducenter) derfor at ændre navnet på denne nød. Tidligere var den kendt under forskellige navne. På engelsk blev den kaldt Brazil nut, cream nut og butternut, på portugisisk castana do Pará, på tysk Paranuß, på fransk noix du Brésil og på dansk brasiliansk nød eller paranød. Men i flere lande kan man nu møde den under dens nye navn — ’amazonnød’.

En nøddesamler beretter

Lyt engang til Cornelio, som har samlet nødder siden han var seks år gammel, når han fortæller om hvordan man høster denne eksotiske nød fra junglen:

„De fleste ’amazonnødder’ samles fra vildtvoksende træer. Vi må trænge dybt ind i junglen for at finde dem, hvilket kun kan lade sig gøre ved at sejle ad bugtede floder. Min 19-årige søn og jeg rejser i flere dage med en flodbåd, indtil vi når frem til en lejr hvor vi får tildelt et område af skoven.

For at udnytte dagslyset fuldt ud står vi op klokken halv fem, og ved daggry er vi allerede på vej. Stierne strækker sig kun nogle få kilometer ind i junglen til opsamlingsstederne; for at komme videre må vi hugge os vej gennem den tætte underskov ved hjælp af macheter. Der findes ingen kendingsmærker, og det er derfor bydende nødvendigt at vide hvordan man kan bruge solen som vejviser; ellers finder man aldrig tilbage.

At søge efter junglens rigdomme er forbundet med mange farer. Man kan pådrage sig sygdomme, for eksempel malaria, og man er udsat for den konstante risiko at møde slanger. Vi frygter ikke de store kvælerslanger, de generer os ikke, men skjult i løvfaldet på skovbunden er der små slanger hvis gift er dødbringende. Deres farver og mønstre camouflerer dem fuldstændig. Umiddelbart efter biddet mærker man ingen smerte, men lidt efter lidt lammer giften sit offer. De små grønne slanger der skjuler sig i grenene er lige så farlige.

Vi finder nemt de smukke nøddetræer, kaldet almendros, for de er 30-50 meter høje og rager højt op over skovens andre træer. Som regel har stammen ingen grene før træet når op over junglens løvtag. Helt ude på grenene vokser selve frugten, coco, som er en kugleformet kapsel der er 10-15 centimeter i diameter. Hver frugt indeholder 10 til 25 frø eller nødder der er omgivet af en skal, og som i form og størrelse ligner appelsinbåde.

Når regntiden sætter ind fra november til februar, falder cocoerne ned fra træerne. De skal samles op hurtigst muligt for ikke at blive dårlige. En coco der falder ned fra hvad der svarer til højden på en 15-etages bygning, er også med til at gøre arbejdet livsfarligt. Vi må derfor arbejde hurtigt mens vi samler cocoerne i en stor bunke et stykke borte fra almendro-træet. Vi skal bestandig holde udkig efter slangerne! Når de sover er de rullet sammen som en kugle med hovedet hvilende øverst, og kan derfor nemt forveksles med en coco. Det er sket at nogle arbejdere har fået fat i en slange og har kastet den hen i bunken i den tro at det var en coco.

Det kræver stor dygtighed at åbne en coco. Der skal adskillige, kraftige macheteslag til på netop det rigtige sted for at løsne nødderne uden at beskadige dem. Når vi er færdige med arbejdet, tager vi vore tunge sække med nødder og begiver os tilbage til lejren. Vi bruger ingen køretøjer eller lastdyr. En nøddesamler må derfor være stærk og udholdende, eftersom høsten foregår i den varmeste og fugtigste tid af året.“

Efter indsamlingen

Nødderne er grønne når de indsamles, og på dette tidspunkt er de letfordærvelige på grund af deres høje vandindhold (cirka 35 procent). For at forhindre nødderne i at gå i forrådnelse må man hver dag flytte dem med en skovl, således at de nødder der ligger nederst i bunken også kan tørre. Længere nede ad floden forarbejdes størstedelen af Bolivias nødder med henblik på eksport. En proces der varer seks måneder.

Den første fase består i at opvarme nødderne i en stor trykkoger. Varmen løsner nødderne fra skallen, hvorved man sikrer sig at de fleste kommer hele ud.

Dernæst bliver nødderne sorteret efter størrelse, bredt ud på nogle metalriste, og bagt i ovne for at nedbringe vandindholdet til mellem fire og otte procent. Frøskallerne anvendes som brændsel til opvarmningen af ovnene. På grund af det reducerede vandindhold er det muligt at opbevare nødderne i op til et år, og opbevares de køligt kan de holde sig i flere år. For at bevare nøddernes gode kvalitet og smag, vakuumpakkes de i alufolie til eksport.

’Amazonnødder’ nydes af millioner af mennesker verden over og tilberedes på mange forskellige måder. Nogle spiser dem som en del af deres morgenmåltid, andre kan lide dem overtrukket med chokolade eller blandet med tørrede frugter. Tænk på disse oplysninger næste gang du spiser denne indbydende nød — ’amazonnødden’.

[Illustration på side 15]

’Amazonnødder’ og træet de vokser på