Missionærer — Hvad er deres opgave?

ORDET „missionær“ kan vække stærke følelser. Hos nogle vækker det beundring og får dem til at tænke på personer som Mother Teresa eller den nu afdøde Albert Schweitzer.

Andre, derimod, reagerer med ligegyldighed, afsky eller endog med vrede når talen falder på missionærer. De forbinder ordet med åndelig manipulation og kommer til at tænke på kolonitiden.

Det er derfor relevant at stille spørgsmålet: Har missionærer været lysets eller mørkets sendebud?

Hvad er en missionær?

En missionær er blevet defineret som „en person der udfører en mission“, det vil sige udfører „en tjeneste der er overdraget vedkommende af en religiøs organisation for at udbrede dens lære eller udføre humanitært arbejde“.

Jesus Kristus grundlagde det kristne missionsarbejde da han sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ Dette kræver at det kristne budskab forkyndes i hele verden. — Mattæus 28:19.

Jesus var selv missionær, udsendt fra himmelen af sin Fader, Jehova, til et andet sted, nemlig jorden. (Filipperne 2:5-8) Det er logisk at en kristen missionær nøje bør følge det eksempel Jesus Kristus satte. En missionær fra det første århundrede der netop gjorde dette, var apostelen Paulus. Han satte et eksempel som kristne missionærer i dag kan følge. — 1 Korinther 11:1.

Mens Jesus var på jorden var han altid medfølende når det gjaldt de sociale problemer der plagede mennesker, men han lod ikke det at løse sådanne problemer få førsteprioritet. Dette ville i bedste fald kun have bragt midlertidig lindring. (Johannes 6:26, 27; 12:8) Der var noget andet der havde større betydning, hvilket fremgår af det Jesus sagde til Pilatus: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ Værdien af at eje kundskab om denne sandhed kan ikke overbetones, for Jesus havde ved en tidligere lejlighed sagt følgende i en bøn: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3; 18:37.

Har kristenhedens missionærer stået mål med det eksempel Jesus satte? Har de i lighed med Jesus vist sig at være lysets sendebud der genspejler lyset i Guds ord, den kundskab der fører til evigt liv? Eller har de ladet folk forblive i mørket? Svaret på disse spørgsmål bør interessere os alle, eftersom den frugt som såkaldt kristne missionærer har frembragt i århundredernes løb, hjælper os til at identificere både sand og falsk religion. Det er derfor en glæde at kunne meddele at Vågn op! vil bringe en grundig behandling af dette emne i de følgende fem udgaver.

Hvordan har missionærer varetaget deres opgave?

Missionærer har ydet et værdifuldt bidrag i forbindelse med at udbrede Kristi budskab. For eksempel har nogle oversat Bibelen til lokale sprog og har derved sat folk i stand til selv at læse den.

I dag lader det imidlertid til at nogle missionærer mener at det er vigtigere at dække folks sociale behov end at forkynde og oversætte Bibelen. I en artikel i tidsskriftet Time under overskriften „Den nye missionær“, kunne man læse: „Blandt protestanterne er man nu begyndt i højere grad at involvere sig i de økonomiske og sociale problemer der plager de mennesker missionærerne søger at nå.“ Hvad katolikkerne angår har lederen af de jesuitermissionærer der udsendes fra De Forenede Stater, sagt at forkyndelsen af den kristne lære „nu kommer på andenpladsen i forhold til det at tjene mennesker“. En katolsk missionssekretær har desuden sagt følgende: „Før i tiden var vort såkaldte motiv at vi ønskede at frelse sjæle. . . . Nu tror vi gudskelov at alle mennesker og alle religioner allerede omfattes af Guds nåde og kærlighed og vil blive frelst gennem Guds barmhjertighed.“

Betyder det at det ikke længere er nødvendigt at undervise i Guds ord sådan som Jesus gjorde?

Hvilket behov er der?

I 1985 modtog omkring 18.000 husstande i Hamburg en telefonopringning foretaget af flere hundrede frivillige i det som en avis kaldte for „en masseforkyndelse ved hjælp af telefonen“. Men det bar tilsyneladende kun lidt frugt. Sidste år i december skrev avisen The European: „Den protestantiske kirke i Tyskland . . . har oplevet et fald i antallet af kirkegængere på over 500.000 siden 1991.“

Det er ikke kun de tyske kirker der oplever at deres hjorde skrumper ind. Millioner af mennesker i hele verden har vendt religionen ryggen og betragter den ikke længere som relevant for tilværelsen her i de jordbundne halvfemsere. Men det er vigtigt at kende til kristendommen hvis man skal kunne klare det mørke der præger vor tids verden og blive båret oppe af håbet om at der vil blive indført en bedre verden. Jesu befaling om at gøre disciple af folk af alle nationerne er en hjælp til at dække et presserende behov.

Det var Jesu Kristi mening at kristne missionærer skulle være lysets, ikke mørkets sendebud. Hvordan har kristenhedens missionærer levet op til dette? Hvilket eksempel har de fulgt?

[Kildeangivelse på side 3]

Culver Pictures