Bambusorgelet — en musikalsk kuriositet fra Filippinerne
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I FILIPPINERNE
ORGELER har eksisteret i forskellige udformninger i mere end 2000 år. Måden at bygge dem på har varieret, men fælles for alle orgeler er at lydfrembringelsen sker ved hjælp af en række piber. Som regel er de fremstillet af træ eller metal, men piberne på det orgel vi vil berette om, består hovedsagelig af bambus. Af de 953 lydproducerende piber er de 832 lavet af bambus, mens resten er af metal. Desuden er der nogle som kun er til pynt.
Hvordan fungerer bambusorgelet? I princippet virker det på samme måde som andre pibeorgeler. Piberne deles op i to hovedtyper, og lyd frembringes når luften sendes ind i de forskellige piber. Labialpiber, eller læbepiber — hvis halvcirkelformede huller står i tilslutning til spillebordet — danner toner efter samme system som fløjten. Tungepiber, eller rørstemmer — som fungerer ved at en metaltunge sættes i svingninger — danner toner efter samme system som klarinetten eller saxofonen. Den omstændighed at de fleste af piberne er lavet af bambus, forlener dette orgel med helt specielle akustiske egenskaber.
Fremstillingen af orgelet
Arbejdet med at bygge dette bambusorgel blev påbegyndt i 1816 af en spansk missionær ved navn Diego Cera. Hvorfor benyttede man bambus? Sandsynligvis fordi de fattige forhold i området gjorde det nødvendigt at anvende billige byggematerialer. Og orgelbyggeren har sikkert indset det fornuftige i at bruge de fornødne råmaterialer som kunne skaffes lokalt.
I 1816 afskar man bambusrørene, gravede dem ned i strandsand og lod dem ligge der et års tid. De bambusrør der kunne tåle at blive udsat for insekter og skiftende vejrforhold regnedes for at være af holdbar kvalitet og blev brugt til orgelbyggeriet. I de følgende år blev de forskellige orgeldele sat sammen. Da størsteparten af orgelet stod færdigt i 1821, blev det udråbt som „det fineste og fornemste af slagsen i landet“.
Overlevede genvordigheder
Tilværelsen for bambusorgelet har ikke været let. I 1829 blev Las Piñas, byen hvor orgelet stod, ramt af jordskælv. Taget på den bygning hvor det var stillet op blev ødelagt, og muligvis blev orgelet udsat for vind og vejr i en periode. Et usædvanlig stort jordskælv i 1863 forvoldte orgelet mere skade. Nogle af piberne blev udskiftet, men blev med tiden angrebet af insekter. I 1880 anrettede endnu et voldsomt jordskælv skade på den bygning der husede orgelet, og inden reparationsarbejdet var færdigt, blev bygningen ramt af en tyfon. På dette tidspunkt lå de forskellige orgeldele spredt rundt omkring.
Op igennem tiden blev der gjort nogle forsøg på at reparere det — én af anstrengelserne med varigt mén til følge. En reparatør savede stykker af bambuspiberne af for at montere nogle stemmeventiler, hvilket ændrede instrumentets tone for bestandig. Trods indsatsen for at reparere orgelet, fortsatte det med at forfalde.
Orgelet gennemlevede også flere krige. Sidst i 1890’erne var Las Piñas skueplads for kampe mellem filippinere og spaniere, og mellem filippinere og amerikanere under den filippinsk-amerikanske krig. Ikke desto mindre tyder optegnelser fra 1911 til 1913 på at besøgende, til trods for orgelets forfald, alligevel kom for at se det.
I årene fra 1941 til 1945 blev Filippinerne involveret i den anden verdenskrig. Under den japanske besættelse viste markis J. Tokugawa, en slægtning til kejser Hirohito, orgelet opmærksomhed. Han sørgede for at det blev delvis repareret, men derefter standsede arbejdet på instrumentet i mange år.
I 1970’erne lød der højrøstede krav om at orgelet skulle istandsættes. Af de hundreder af bambuspiber der eksisterede engang, var de 45 forsvundet og 304 fungerede ikke længere. Man fandt endog en fuglerede nede i en af dem. Kunne der gøres noget for at orgelet igen blev egnet til brug ved koncerter?
Restaurering
I marts 1973 gik restaureringsprojektet i gang efter at en anset udenlandsk virksomhed havde fået arbejdet betroet. Piberne blev sendt med skib til Japan. Resten af orgelet blev transporteret pr. skib til Tyskland, hvor et særligt kammer var blevet bygget så man kunne simulere det filippinske klima. Restaureringen kunne så fortsætte i dette rum.
Målet var at holde sig så tæt til den oprindelige konstruktion som muligt. Endelig blev man færdig med reparationsarbejdet. De istandsatte piber fra Japan blev fløjet til Tyskland, og hele orgelet blev samlet igen og afprøvet. Den 18. februar 1975 lyttede et tysk publikum henrykt til dets toner ved en koncert der varede en time.
Kort tid derefter blev alt pakket ned i en halv snes kasser og hele orgelet på i alt 5626 kilo blev sendt tilbage til Filippinerne med fly, som et belgisk flyselskab velvilligt havde stillet til rådighed. I byen Las Piñas, hvor orgelet skulle anbringes, var der arrangeret en stor velkomstfest. En skare på tredive tusind så på et imponerende optog, der blandt andet skildrede episoder fra orgelets historie.
Den 9. maj 1975 stod bambusorgelet klar til den første koncert. En tysk organist optrådte sammen med filippinske musikere da bambusorgelet igen blev lanceret på Filippinerne.
Sætter du pris på musikkens gave, som Skaberen har tilvejebragt til glæde for os? Kunne du tænke dig at lytte til noget der er lidt særpræget? Så ville du, hvis du fik lejlighed til det, uden tvivl glæde dig over at lytte til bambusorgelet i Las Piñas — denne musikalske kuriositet fra Filippinerne.