De Kanariske Øer — Mildt klima, betagende landskab

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

LANGT ude på havet, sagde man, helt ude på den anden side af Herkulessøjlerne, lå nogle fortryllede øer. Jorden var så frugtbar og klimaet så gunstigt at alt kunne gro der. De Lykkelige Øer kaldte man dem. I dag er de kendt som De Kanariske Øer. Dette navn er afledt af det latinske ord canis, som betyder hund, og hentyder til de store, bidske hunde der engang var så mange af på øerne.

Denne romantiserede blanding af fiktion og virkelighed, som vi finder hos romerske og græske forfattere, er baseret på skipperhistorier fortalt af de få frygtløse sømænd der besejlede Atlanten før Kristi tid. I dag er turisterne fulgt i kølvandet på de gamle søfarere. Øerne er ægte nok, men lidt af det fortryllende og en stor del af mystikken er forsvundet. Klimaet er pragtfuldt og virker tillokkende på millioner af mennesker som trænger til et pusterum, langt borte fra de barske vintre i Nordeuropa.

Men det milde klima er ikke det eneste som er tiltrækkende. Øerne rummer en enestående variation i landskab og plantevækst som fuldt ud berettiger oprettelsen af de nationalparker der findes på fire af de syv større øer.

Tenerife — en klippehave oven over skyerne

Den største ø, Tenerife, domineres af Pico de Teide, en slumrende vulkan som tårner sig op over de skyer der ruller ind fra Atlanterhavet. Den majestætiske vulkankegle og den mægtige subalpine zone på skråningerne rundt om krateret udgør tilsammen Teide Nationalpark. Denne park rummer en særegen flora der udfolder sig i al sin pragt i det sene forår og først på sommeren, når planterne udnytter den væde der har været opsamlet i vinterens sne. Med ét bliver det nøgne vulkanske landskab forvandlet til en farvestrålende klippehave.

To af de mest usædvanlige blomstrende planter i parken findes ingen andre steder i verden. Det er den røde „tajinaste“ (Echium wildpretti) og Teideviolen (Viola cheiranthifolia). Den røde „tajinaste“ er måske øgruppens mest imponerende plante. Utallige klaser af røde blomster sidder i en tæt spiral omkring den enlige stængel, som kan blive næsten to meter høj. Disse planter ligner røde, blomstrende skorstene mod den dybblå himmel.

Teideviolen der pryder vulkanens hals, de øverste skråninger, som en lilla blomsterkrans, er især bemærkelsesværdig på grund af sin hårdførhed. Den vokser ganske få meter under den 3700 meter høje bjergtop, hvor intet andet kan gro.

La Palma — en stor, grønklædt vulkansk kedel

På La Palma findes et af verdens største kratere. Kraterranden er cirka 27 kilometer i omkreds og når op i en højde af næsten 2400 meter over havet. Den vældige fordybning indenfor, som udgør øens centrale del, er en indsunket vulkan der gennem mange år er blevet formet af vind og vejr til noget der ligner en kæmpemæssig gryde eller kedel. Deraf kommer betegnelsen caldera, som er det spanske ord for en stor kedel, og anvendes om lignende kratere rundt om i verden.a

Denne caldera, som nu er nationalpark, er næsten fuldstændig dækket af en prægtig nåleskov. Den canariske fyr Pinus canariensis, som er det mest almindelige træ, vokser overalt undtagen på de stejleste skråninger, og beskytter således calderaens klippevægge mod yderligere erosion. Eftersom calderaen næsten er afskåret fra omverdenen, på grund af stedets utilgængelighed, er den et smukt, uberørt og fredfyldt fristed for de naturelskere som vover sig derind.

Gomera — et springbræt til Amerika

Det var fra denne uanselige ø at Columbus sejlede ud i det ukendte. Øen var netop blevet erobret af spanierne, og det var i den lille havn ved San Sebastián at Columbus lagde til for at få vand og proviant om bord.

På Columbus’ tid førte øens indbyggere, guancherne, et primitivt liv. Men de var gode til at tilpasse sig. På grund af det bjergrige terræn havde de udviklet et særligt sprog som bestod af fløjtelyde, så de kunne kommunikere med hinanden på tværs af kløfterne, over en afstand på flere kilometer. Skønt de fleste ikke længere behersker sproget, anvendes denne ’telefløjteteknik’ stadig af nogle fra den ældre generation når de ønsker at videregive en kort meddelelse. Når Jehovas vidner har forkyndt i isolerede landsbyer, har de flere gange kunnet høre at der fra bjergtoppene blev fløjtet „Vidnerne er kommet!“.

De højest beliggende dele af øen er gjort til nationalpark med det formål at bevare urskoven. Skovens mørke indre, som altid er indhyllet i tågedis og hvor de krogede grene er dækket af fjeragtigt lav, er som taget ud af længst glemte eventyr. Hvor mærkeligt det end lyder, regner det her neden under træerne. Træerne ’malker’ de skyer som de fremherskende nordlige vinde driver gennem skoven. Det er grunden til at der under træerne som regel falder en stadig finregn, mens der ude i det åbne land måske slet ingen nedbør kommer.

Fossilrester tyder på at denne laurbærskov kaldet laurisilva engang har dækket hele Middelhavsområdet. Men en klimaforandring der indtraf for tusinder af år siden bevirkede at dens udbredelsesområde blev drastisk formindsket, så den i dag kun omfatter nogle få bjergtoppe på De Kanariske Øer.

Lanzarote — en særpræget ørkenø

Selv om øen Lanzarote mest minder om en ørken, hvor det praktisk talt aldrig regner, betyder det ikke at den er ubeboelig. Tilværelsen har altid været vanskelig for den lille befolkning. Men for to hundrede år siden blev landskabet ændret af en række voldsomme vulkanudbrud. Dette førte både død og liv med sig. Død, på den måde at en fjerdedel af øen blev begravet under flydende lava, hvilket betød en brat afslutning for mange landsbyer og smålandbrug. Liv, på den måde at øboerne siden har formået at skaffe til dagen og vejen ved at udnytte den vulkanske aske.

Takket være de store mængder porøs lavajord der blev tilbage efter vulkanudbruddene, kan øboerne dyrke frugt og grøntsager selv om der ikke skulle falde regn i flere måneder. Markerne er dækket af et cirka ti centimeter tykt lag af porøs pimpsten, som ikke alene forhindrer at vandet fordamper fra jorden, men også opsamler nattens dug og leder væden ned i det underliggende jordlag. Overraskende nok vokser både druer, figner, tomater, korn og andre afgrøder frem af den sorte vulkanske jord.

Timanfaya Nationalparken omfatter nogle imponerende kratere og et vidtstrakt område omkring disse som er begravet i den lava de har udslynget. Eftersom det ørkenagtige klima har bevaret den størknede lava næsten intakt, kan den der besøger parken i dag næsten forledes til at tro at udbruddene først for nylig er hørt op. Det karakteristiske vulkanske landskab og de hvide maleriske landsbyer tilfører øen en særlig, surrealistisk skønhed.

Måske kan man sige at disse vulkanøer er blevet et monument over den tilpasningsevne som både indbyggerne og vegetationen har vist. Men frem for alt bevæger deres naturlige skønhed os til ærbødigt at lovprise Skaberen af en sådan variation.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 18]

De Kanariske Øers flora og fauna

Kanariefuglen. (1) Denne fugl, som er opkaldt efter øgruppen, findes stadig i stort antal. De vilde kanariefugle er dog ikke så farvestrålende som de populære burfugle, hvis stærke farver er et resultat af fire hundrede års selektiv avl.

Aeonium-arter. (2) Der er fundet mere end tyve forskellige af disse arter på øerne, hvoraf mange vokser i klippesprækker. Visse arter, som for eksempel Aeonium lancerottensis (3), vokser endda i forstenet lava.

Teideviolen. (4) Disse sarte blomster trives i barske vulkanske omgivelser, næsten 3700 meter over havet.

Bananplanten. (5) Bananer er blevet dyrket på De Kanariske Øer i århundreder. Spanske kolonister bragte dem med sig til Caraibien kort efter opdagelsen af Amerika.

Den røde tajinaste. (6) Klaser af små røde blomster sidder i en tæt spiral omkring den enlige stængel, som kan blive næsten to meter høj.

Drageblodstræet. (7) Øernes mest usædvanlige og elskede træ, som efter sigende er tre tusind år gammelt. Gamle eksemplarer som dette bliver omhyggeligt passet og plejet i de kommunale parker.

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

La Palma

Tenerife

Gomera

Hierro

Lanzarote

Fuerteventura

Gran Canaria

[Illustrationer]

Tenerife domineres af Pico de Teide, en slumrende vulkan

1. Kanariefuglen.

2. Aeonium-arter.

3. Aeonium lancerottensis

4. Teideviolen.

5. Bananplanten.

6. Den røde tajinaste.

7. Drageblodstræet.

[Illustrationer på side 16 og 17]

1. Granadillo

2. Tabaiba Majorera

3. Verol dulce

4. Ercila

5. Hierba blanca

6. Teide violet