Kan materielle ejendele gøre én lykkelig?

„UD AF omkring 50 elever i vores skole, var der kun et par stykker som havde sko,“ mindes den 45-årige Poching, der voksede op i den sydlige del af Taiwan i 1950’erne. „Vi havde ikke råd til sko, men vi betragtede aldrig os selv som fattige. Vi havde alt hvad vi skulle bruge.“

Sådan var forholdene for cirka 40 år siden. Men livet har ændret sig drastisk for Poching og resten af denne øs 20 millioner indbyggere. Bogen Facts and Figures — The Republic of China on Taiwan siger: „Taiwan [er blevet] forvandlet fra et landbrugssamfund til et pulserende industrisamfund.“ I slutningen af 1970’erne blev Taiwan betragtet som „et stabilt og velstående samfund“.

Overalt i Taiwan ser man beviser på at det bestemt er et velstående samfund. Fra de høje, ultramoderne kontorkomplekser som hastigt er skudt op på øen, til motorvejene som er fyldt til trængsel med dyre importerede biler. Det er denne velstand som andre udviklingslande misunder Taiwan. China Post, Taiwans førende engelske avis, har pralende skrevet at „Taiwans befolkning i dag kan glæde sig over den højeste levestandard i kinesisk historie“.

’En mængde vanskelige problemer’

Har denne materielle velstand bragt folk sand lykke og tilfredshed? Der er ingen tvivl om at der er mange ting som befolkningen i Taiwan er stolte af, men succesen har også en bagside. China Post går videre og påpeger at „der med denne høje levestandard er fulgt en mængde komplicerede og vanskelige problemer“. Taiwans materielle velstand har haft sin pris.

Angående de „komplicerede og vanskelige problemer“ som hjemsøger denne ø, hvor der tidligere næsten ikke blev begået nogen forbrydelser, siger China Post: „I de senere år er antallet af forbrydelser og optøjer steget alarmerende i vort velstående samfund, og det udgør en voksende trussel mod alle lovlydige borgeres liv og ejendom.“ I en artikel i China Post med titlen „Rigdom gør Taiwan til et løssluppent land“ beskrives problemet med den tiltagende søgning til „restauranter og beværtninger med et pornografisk anstrøg“ og til illegale bordeller der drives under dække af frisørsaloner. Et andet problem er pengeafpresning, for eksempel gennem kidnapning. En journalist omtaler kidnapning af børn som „Taiwans nye succesforetagende“. Mange begår sådanne forbrydelser for at kunne betale spillegæld eller andre økonomiske tab.

Børn er ikke kun uskyldige ofre for forbrydelser; flere og flere børn begår selv forbrydelser. Rapporter viser at alene i 1989 steg ungdomskriminaliteten med 30 procent. Nogle sætter denne stigning i forbindelse med familiens opløsning, og statistikkerne ser ud til at støtte denne formodning. I perioden fra 1977 til 1987 faldt antallet af nye ægteskabsindgåelser, mens skilsmissetallet blev mere end fordoblet. Eftersom den kinesiske kultur traditionelt lægger stor vægt på familien som en grundsten i et stabilt samfund, er det ikke overraskende at mange er meget bekymrede over de dårlige tilstande.

Problemets rod

Der er fremkommet forskellige forklaringer på hvorfor samfundsstrukturen i et velstående samfund går i opløsning. Nogle er meget filosofiske og siger at det blot er prisen for at opnå succes. Men at give succes eller velstand skylden, er det samme som at påstå at den mad man spiser kan være grådig. Ikke alle der spiser er grådige og ikke alle velhavere er materialister eller kriminelle. Nej, materiel velstand er ikke i sig selv skyld i at kriminaliteten stiger og samfundet går i opløsning.

En lederartikel i China Post pegede på en stor, medvirkende faktor: „Vi har i tidens løb lagt alt for stor vægt på materiel udvikling. Det er det der er skyld i moralens og de åndelige værdiers forfald i vort samfund i dag.“ (Kursiveret af os.) Ja, når man lægger for stor vægt på jaget efter materielle ting, fører det til en materialistisk og havesyg indstilling der fremmer egoismen. Det er en sådan indstilling der bevirker at familien går i opløsning og at forhold der har en negativ virkning på samfundet breder sig som en løbeild. Det Bibelen sagde for 2000 år siden er stadig sandt: „Kærligheden til penge [ikke pengene i sig selv] er en rod til alt muligt skadeligt.“ — 1 Timoteus 6:10.

Et verdensomspændende problem

Tusinder fra Taiwan er emigreret til andre lande i håb om at finde fred, ro og, ikke mindst, sikkerhed. Men disse problemer er ikke enkeltstående for Taiwan. De findes overalt på jorden.

For nogle år siden viste en undersøgelse at det rigeste amt i Californien i USA havde landets højeste skilsmisseprocent. Omkring 90 procent af alle transaktioner med fast ejendom i nogle områder af amtet skyldtes opløste ægteskaber. Antallet af selvmord var dobbelt så højt som landets gennemsnit. Det var et af de steder i landet hvor der var flest alkoholikere, og efter sigende var der i dette amt flere psykiatere og andre behandlere af sindslidelser pr. indbygger end noget andet sted i De Forenede Stater.

Jesus Kristus pegede på en fundamental sandhed da han sagde: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ (Mattæus 4:4) Uanset hvor mange materielle ejendele man har, kan de ikke tilfredsstille alle de behov mennesket søger opfyldt, og de er heller ikke en garanti for at man bliver lykkelig. Derimod går det ofte som der siges i et kinesisk ordsprog: „Når man er mæt og varm, begynder man at tænke på udsvævelser og kødelige ønsker.“ Det der er sket i Taiwan og andre steder, har vist at materiel velstand alene ofte er begyndelsen til et moralsk og socialt forfald og de problemer der følger i kølvandet.

Hvad skal der til for at materiel velstand kan føre til sand og varig lykke? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.

[Tekstcitat på side 6]

„Når man er mæt og varm, begynder man at tænke på udsvævelser og kødelige ønsker.“ — Kinesisk ordsprog

[Illustration på side 5]

Materiel velstand har forvandlet landsbyer til travle, neonoplyste storbyer