Udbrændthed — Hvem er i farezonen og hvorfor?

FORESTIL dig at du arbejder på et kontor og har familie — hvilket du måske ikke engang behøver at forestille dig. Arbejdet har hobet sig op på dit skrivebord. Kunderne ringer konstant og sætter dig på nærmest umulige opgaver. Din chef mener ikke du får nok fra hånden. Din søn har problemer i skolen, og læreren har omgående bedt om en samtale. Du har forsøgt at tale med din ægtefælle om det, men er blevet mødt med ligegyldighed. Du føler dig magtesløs, stress bliver til tungsind, og vejen er banet for udbrændthed.

Skyldes udbrændthed at man arbejder for meget? Hjerneforskeren Ann McGee-Cooper har udtalt at udbrændthed er „resultatet af en tilværelse ude af balance, typisk i en cirkel af kun-arbejde/ingen-leg“. For meget arbejde er imidlertid ikke den eneste faktor; det samme pres og de samme omstændigheder kan forårsage udbrændthed hos én person mens det ikke gør det hos en anden.

Risikogruppen

Ligesom nogle har særlig let ved at blive smittet med en bestemt sygdom, befinder visse typer mennesker sig i risikogruppen og kan komme til at lide af udbrændthed. Elliot Aronson, professor i socialpsykologi ved et universitet i Californien, har sagt: „For overhovedet at kunne blive udbrændt, må man først have været ’tændt’.“ De der er tilbøjelige til at lide af udbrændthed, er altså nogle der ’brænder’ for høje mål og idealer. Det siges at det ofte er et firmas bedste medarbejdere der bliver ramt af udbrændthed.

Professor Fumiaki Inaoka fra det japanske Røde Kors’ sygeplejekollegium opremser i sin bog Moetsukishokogun (Udbrændthedssyndromet) hvilke karaktertræk et sandsynligt offer for udbrændthed har: „De der har tendens til udbrændthed er som regel meget sympatiske, humane, fintfølende, helhjertede og idealistiske. De er ikke maskinorienterede men ’menneskeorienterede’.“

Da en specialist blev bedt om at udarbejde en test som skulle fravælge potentielle ofre for udbrændthed, sagde han at testen snarere burde bruges til at udvælge dem til ansættelse. Han siger: „Firmaerne burde finde frem til dem der er engagerede nok til at kunne brænde ud . . . og derefter udarbejde en plan til at bekæmpe udbrændthed.“

Særlig sårbare er de der er beskæftiget inden for socialforsorgen, som for eksempel sagsbehandlere, læger, sygeplejersker og lærere. De forsøger ivrigt, ved at give af sig selv, at forbedre andres liv, men bliver måske udbrændte når de opdager at de selv kommer til kort med hensyn til de ofte uopnåelige mål de har sat for sig selv. Det samme kan ske for omsorgsfulde mødre.

Hvad skyldes udbrændthed?

En undersøgelse blandt sygeplejersker afslørede tre faktorer der fører til udbrændthed. For det første var der den daglige mængde irritationsmomenter som forårsager frustration. De fleste sygeplejersker måtte bære tunge ansvarsbyrder, tage sig af problemer med patienterne, tilpasse sig nyt udstyr og stigende leveomkostninger, samt klare en unormal tilværelse. „Disse daglige irritationsmomenter udgør den største årsag til deres udbrændthed,“ siger bogen Moetsukishokogun. Når man ikke løser problemerne, ophobes frustrationerne og fører til udbrændthed.

Den anden faktor der blev fremhævet var manglende støtte, at man ikke havde nogen at betro sig til. En moder som isolerer sig fra andre mødre i nabolaget er derfor mere udsat for at blive udbrændt. Ovennævnte undersøgelse viste at ugifte sygeplejersker var i større fare for at blive udbrændt end dem der var gift. De daglige irritationsmomenter i et ægteskab kan dog overskygge dette problem hvis ægtefællerne ikke kommunikerer åbent. Selv når alle er hjemme kan man føle sig ensom fordi resten af familien er optaget af at se fjernsyn.

En tredje faktor er følelsen af hjælpeløshed. I forhold til læger føler sygeplejersker sig oftere hjælpeløse, da de ikke har myndighed til at ændre forholdene. Mellemledere føler sig måske udbrændte når de trods store anstrengelser ikke kan komme nogen vegne. Ifølge en personalechef kommer udbrændthed af „frustration over at forsøge at gøre noget uden at blive taget alvorligt“.

Håbløshed spirer i utaknemmelighedens jord og frembringer udbrændthed. Det sker for hustruer når deres mænd ikke påskønner det arbejde de udfører med at passe hjem og børn. Det sker for mellemlederen når direktøren ikke roser ham for veludført arbejde men i stedet hakker på ham for småforseelser. Bladet Parents siger: „Når det kommer til stykket har vi alle brug for at vore anstrengelser bliver anerkendt og værdsat; hvis vi arbejder et sted hvor vi ikke belønnes for det vi gør — hvad enten det er i hjemmet eller på et kontor — er det sandsynligt at vi kommer til at lide af udbrændthed.“

Det er interessant at der er forholdsvis få fødselslæger i forhold til sygeplejersker der lider af udbrændthed. En fødselslæges vigtigste arbejde er at hjælpe nye liv til verden. Mødre og fædre takker dem for deres indsats. Når ens arbejde værdsættes føler man sig nyttig og bliver motiveret.

Det er lettere at forebygge udbrændthed når man ved hvem der er i fare for at bukke under for den, og hvorfor. Den følgende artikel kan hjælpe ofrene for denne lidelse til at få et afbalanceret syn på livet.

[Tekstcitat på side 6]

Udbrændthed er et resultat af en cirkel af kun-arbejde/ingen-leg