Vi betragter verden

Kriminalitetens store omkostninger

Ifølge The Washington Post bruger eller mister De Forenede Stater hvert år et beløb der svarer til mere end 990.000.000.000 kroner kurs 6,10 som følge af kriminalitet. Selv når man tager hensyn til inflationen er dette tal cirka fire gange højere end i 1965. Avisen tilføjer at beløbet indbefatter: „[Det der rundt regnet svarer til] 194 milliarder kroner til de samlede politistyrker, 152 milliarder til strafforanstaltninger, 225 milliarder i salgstab, 122 milliarder i forsikringssvindel og 107,4 milliarder til private erstatninger og udgifter til lægebehandling. Yderligere 91,5 milliarder bruges på private sikkerhedsforanstaltninger, 56,7 milliarder på sagsomkostninger og 44 milliarder på beskikkede forsvarere og på retsforfølgelse.“ Avisen skriver at i et klassisk skuddrama i for eksempel Washington koster behandlingen af ofrene de første par timer efter skyderiet i gennemsnit 42.700 kroner. Hvis offeret overlever bliver udgifterne på omkring 134.000 kroner. Hvis myndighederne finder og straffer forbryderen, beløber det sig til omkring 134.000 kroner årligt at have ham fængslet.

Farligt blod på Filippinerne

På Filippinerne er blodtransfusioner „farlige, virkningsløse og uøkonomiske,“ konkluderer en ny undersøgelse som et filippinsk lægehold har foretaget. Resultaterne, som landets sundhedsminister, Juan Flavier, har kaldt „alarmerende“, viste at cirka halvdelen af landets blodbanker var bemandede med personale der ikke var i stand til at foretage en screeningstest for AIDS, syfilis, hepatitis B og malaria. Lægeholdet havde desuden undersøgt 136 blodprøver fra blodbanker, hvoraf omkring 4 procent af prøverne var inficerede til trods for at de var blevet screenet.

Smuds på informationsnetværket

Informationsnetværket, et system af computernetværker der muliggør informationsudveksling blandt brugere, er vidt og bredt blevet publiceret som et teknologisk vidunderbarn. Men medaljen har også en bagside. I den canadiske avis Globe and Mail har journalisten Sean Silcoff beskrevet sine erfaringer i de to måneder han benyttede netværket til research. Han konkluderer at det er „tarveligt“ og „hele vejen igennem smudset til med den vestlige kulturs utiltalende sider“. Han bemærkede at der var over 3500 „diskussionsgrupper“ på det system han benyttede, og mange af dem var forbeholdt emner som sladder om sports- og underholdningsstjerner, frastødende og smagløse vittigheder og ligegyldige detaljer om populære tv-shows. Én demonstrerede endda forskellige selvmordsmetoder. Silcoff siger: „Dette potentielt magtfulde redskab ødelægges af et samfund der ser ud til at være propfyldt med psykopater.“

Honning mod mavesår?

Dr. Basil J. S. Grogono hævder i den canadiske Medical Post at den ydmyge honningbi kan gøre mere for dem der lider af mavesår end lægerne har kunnet i de sidste årtier, hvor de ofte er tyet til større kirurgiske indgreb. Han siger at flere eksperter er blevet opmærksomme på en lille mikroorganisme, Helicobacter pylori, der optræder i forbindelse med mavesår. Nogle har foreslået at man bekæmper denne mikrobe med medikamenter. Grogono siger imidlertid at disse medikamenter har ubehagelige bivirkninger, og at mikroberne kan blive resistente over for dem. Han henviser som et modtræk til en nylig undersøgelse, offentliggjort i Journal of the Royal Society of Medicine, hvor honningens antibakterielle egenskaber blev testet. Én type, der stammer fra bier på New Zealand som ernærer sig af planten Leptospermum ericoides, har vist sig at være effektiv i bekæmpelsen af de mikrober der forårsager mavesår.

Bly og vin

Forskere i Belgien og Frankrig har i nogle franske vine identificeret en potentiel sundhedsrisiko — bly. Blyet i vinen kan stamme fra krystalkarafler indeholdende bly og fra de hætter af blyfolie som dækker korkproppen på vinflaskerne. I Science News stod der imidlertid at den nye undersøgelse viste at benzin tilsat bly var kilden til den høje koncentration af organiske blyforbindelser i nogle franske årgangsvine. I vinplantager der lå langs trafikerede hovedveje var druerne blevet blyforgiftet af den konstante bilos. Koncentrationen af organiske blyforbindelser i vinene var fra 10 til 100 gange højere end i drikkevandet. Richard Lobinski fra universitetet i Antwerpen i Belgien foreslår at man kun går uden om årgange mellem 1975 og 1980, eftersom man i Frankrig gik over til blyfri benzin i slutningen af 70’erne. Han bemærker imidlertid at benzin tilsat bly stadig anvendes, især i Centraleuropa og i det tidligere Sovjetunionen. Han mener at organiske blyforbindelser er farligere end almindeligt bly fordi „især hjernen nemt kan optage dem“.

Børn på en tv-fri ø

På Sankt Helena, en lille ø der ligger omkring en tredjedel af vejen fra Vestafrika til Sydamerika, kan indbyggerne prale af at deres børn er „blandt de mest ligevægtige i verden,“ siger Londonavisen The Times, der henviser til en rapport i Support for Learning, et anerkendt uddannelsestidsskrift. Rapportens forfatter, ph.d. Tony Charlton, fandt at kun 3,4 procent af øens 9- til 12-årige havde alvorlige adfærdsproblemer. The Times skriver at denne procent er „den laveste der nogen sinde er registreret i nogen aldersgruppe i verden“. Hvad er årsagen til disse velafbalancerede børn? Det kan skyldes at alle børnene modtager en meget indlæringsvenlig undervisning af høj kvalitet. Men Charlton har i sinde at undersøge andre mulige faktorer. Det er således først for nylig blevet muligt for øens beboere at se fjernsyn da en satellitsammenkobling blev oprettet. Det forventes at 1300 af øens 1500 husstande i løbet af tre år vil have anskaffet sig et fjernsyn. Charlton påbegynder snart en undersøgelse af hvilke følger det vil få for øens børn.

Intet underholdsbidrag, intet kørekort

Staten Maine i USA har grebet resolut ind over for forældre der nægter at betale underholdsbidrag som de ifølge en retskendelse er blevet pålagt: Kørekortet er blevet inddraget hos otte forsømmelige fædre. Ifølge The New York Times siger Jane Sheehan, kommissær i Maines sundhedsministerium, at de otte fædre tilsammen skyldte 915.000 kroner og havde modtaget adskillige advarsler om at de kunne risikere at miste deres kørekort. Times citerer hende for at sige: „Dette burde ikke komme bag på nogen, eftersom vi har advaret folk om det siden august sidste år.“ Hendes afdeling har sendt advarsler ud til 17.400 forældre som var over 90 dage bagud med betalingen af underholdsbidraget. Indtil videre har denne fremgangsmåde resulteret i at der er indkommet det der svarer til cirka 70.150.000 kroner.

Kloge landmænd, snedige krager

I Japan er der en evig kamp om hvem der kommer til at høste afgrøderne. Krager og landmænd er i konstant konflikt, men de snedige krager gennemskuer hurtigt landmændenes taktiske påfund. Avisen Asahi Evening News siger at kloge landmænd i Nagano-præfekturet udnytter fuglenes værste instinkter til at prøve at fange dem. I nærheden af deres afgrøder har de opstillet et bur der er 2,8 kvadratmeter i grundplan og 3 meter højt og sat krager fra andre områder ind i det. Grådige lokale krager raser over disse indtrængende fjender på deres territorium og flyver ind i buret for at angribe ’fremmede’ krager — for kun selv at blive fanget. Så havde landmændene endelig held i sprøjten, hva’? En af landmændene siger: „Faktisk er det oftest omflakkende krager der bliver fanget i buret. De lokale krager er for snedige; de laver numre med os og flyver væk.“ Og kampen fortsætter . . .

Over en milliard cigaretrygere

Ifølge nye tal fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen) er der på verdensplan 1,1 milliard cigaretrygere. WHO advarer om at hvis denne tendens fortsætter vil „omkring en halv milliard nulevende mennesker blive dræbt af tobakken, og omkring halvdelen af disse, 250 millioner, vil dø som midaldrende“. Siden 1980’erne er antallet af rygere faldet en del i industrilandene mens der er sket en stigning i udviklingslandene. Verdensforbruget er derfor stadig 1650 cigaretter pr. voksen årligt. Hans Emblad, leder af WHO’s Program for Misbrug af Nydelsesmidler, siger: „Indtil videre har resultatet af den vellykkede markedsføring af tobak i udviklingslandene kun været at det øgede tobaksforbrug er blevet flyttet fra industrilandene til udviklingslandene. Tobaksepidemien er på verdensplan endnu ikke kommet under kontrol.“

Ubetydelige talefejl

Ved en konference i Darmstadt i Tyskland har en forening der yder behandling til folk der stammer, advaret forældre mod at bekymre sig overdrevent over ubetydelige talefejl hos deres mindreårige børn. Avisen Süddeutsche Zeitung skriver: „Fire ud af fem børn i alderen 4-6 år lider af mindre talefejl der lyder som stammen, men de forsvinder som regel af sig selv.“ Hvordan bør forældrene reagere når deres barn snubler over ordene? Avisen fortsætter: „For ikke at frarøve barnet dets naturlige, uhæmmede talelyst, bør forældrene undgå at presse barnet til at formulere sig bedre og være tålmodige og opbygge barnets selvtillid.“