De nøgne kendsgerninger: Tobakken i dag
OVERRASKET over at der nogen sinde er opstået efterspørgsel efter cigaretter, spørger redaktøren af Harvards medicinske fakultets helsetidsskrift: „Hvordan kunne en forsvindende last der midt under viktoriatiden [i 1870erne] var genstand for en hel del forsmædelse, pludselig blive accepteret?“ Historikere mener at afhængighed, reklame og krig bærer skylden for at folk i almindelighed accepterede tobakken. „Næst efter afhængigheden er reklamen industriens mest indflydelsesrige allierede i kampen om rygerens hjerte og sind,“ har en forsker for nylig sagt. Det er sikkert sandt, men er der flere faktorer som gør sig gældende?
De skjulte faktorer
De der studerer Bibelen vil se at mange begivenheder i denne „cigarettens tidsalder“ navnlig siden 1914 har opfyldt Bibelens profetier. Først ’rejste nation sig mod nation’ i en verdenskrig i 1914. Dernæst skabte „tiltagende lovløshed“ kaos i samfundet, som Jesus Kristus også havde forudsagt. Krigen fratog folk deres illusioner og knuste deres viktorianske normer, og banede derved vej for den hidtil uhørte accept af cigaretten — en sammenhæng man ikke kan ignorere. — Mattæus 24:7, 12.
I 1914 trådte verden ind i en frygtens æra, og tobaksindustrien blomstrede. Mange fik for vane at ryge for at bekæmpe bekymringen over det Bibelen kalder „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Reklamens tillokkelser og afhængigheden af nikotin medvirkede til at forkælelse af selvet blev samfundets nye livsanskuelse. Bibelen ramte plet da den forudsagde at folk i de sidste tider ville være „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1-5.
Alt dette bør hjælpe os til at indse at tiden er kort. „De gav ikke agt,“ sagde Jesus om nogle der levede i en krisetid som mindede om vor. Vi bør tage ved lære af historien. Bibelen tilskynder os til at se hen til Guds rige, ikke til nytteløse kampagner for reformering af verden, eller til urealistiske drømme om at nationerne en dag vil aflægge deres dårlige vaner. — Mattæus 24:14, 39.
Vil folk holde op med at ryge?
Udsigterne til at folk i almindelighed vil lægge tobakken på hylden, ser ikke alt for lyse ud. I 1962 advarede Den kongelige Lægeforening i England for første gang mod rygning, men i 1981 købte englænderne 110 milliarder cigaretter. De forenede Staters medicinaldirektør advarede i 1964 for første gang om sundhedsfarerne ved rygning, men året efter steg salget af tobaksvarer til nye højder. I 1980 købte amerikanerne 135 milliarder flere cigaretter end i 1964, på trods af den advarsel om sundhedsfarer der findes på hver eneste pakke! På verdensplan sælges der nu fire billioner cigaretter om året.
Ja, der er store penge i handelen med tobak, og det er derfor ikke sandsynligt at regeringer og politikere vil sætte en stopper for den. I De forenede Stater dør der årligt 350.000 mennesker på grund af cigaretrygning — men tobakken indbringer 21 milliarder dollars i statsafgifter. Direkte eller indirekte giver den desuden arbejde til to millioner mennesker. Og tobaksindustrien har en enorm omsætning. På verdensplan bruger den årligt 20 milliarder kroner på reklame — et beløb der ganske overskygger de 70 millioner kroner som Det amerikanske Cancerselskab og Den amerikanske Lungeforening bruger på oplysning om farerne ved rygning. I Danmark afsætter tobaksindustrien hvert år 25 millioner kroner til tobaksreklamer, mens Kræftens Bekæmpelse årligt bruger to millioner kroner til undervisnings- og oplysningsmateriale om farerne ved rygning.
To organisationer inden for De forenede Nationer er sørgeligt uenige om tobakspolitikken: WHO (Verdenssundhedsorganisationen) bekendtgjorde for nylig at bekæmpelse af „rygeepidemien“ i den tredje verdens lande „kunne gøre mere for at give folk et bedre helbred og en længere levetid . . . end noget andet enkeltstående indgreb inden for den forebyggende medicin“. FAO (FNs Organisation for Ernæring og Landbrug) fremfører derimod at „tobaksdyrkningen i stort omfang skaber arbejdspladser til landbefolkningen“ i den tredje verden. FAO beskriver tobakken som „en kilde til skatteindtægter der har stor betydning og er let at øse af“, hvilket „stærkt motiverer“ landbrugerne til „at dyrke tobak“ og regeringerne til „at tilskynde til dyrkning og fremstilling af det“.
De nøgne kendsgerninger
Den udbredelse tobakken har fået, især siden 1914, gør det påkrævet at vi ser nogle kendsgerninger i øjnene. Nogle mener om rygning at det afgørende er om man kan lide det, men den nære sammenhæng mellem rygning og lunge- og hjertesygdomme viser hvor kortsigtet denne opfattelse er. Årligt dør der her i landet skønsmæssigt otte gange så mange på grund af rygning som på grund af trafikulykker. Og på verdensplan har rygning „dræbt flere mennesker end samtlige krige i dette århundrede,“ hedder det i en rapport i Manchester Guardian Weekly.
Hvordan forholder det sig med afhængighed? Det er en fastslået kendsgerning at rygning virker vanedannende; og mange der har overvejet dette spørgsmål, føler at de ikke kan ignorere den moralske og åndelige skade som rygningen forårsager.
Moralske aspekter
For kristne vejer de moralske og bibelske indvendinger der kan rettes mod tobakken, tungere end advarslerne om sundhedsfarerne ved rygning. Brugen af tobak har sin oprindelse i animisme, spiritisme og tilbedelse af menneskeskabte guder — alt sammen noget der fordømmes i Bibelen som vanærende handlinger der fører én bort fra Skaberen. (Se rammen på side 4 med overskriften „Den hellige plante der blev populær“.) (Romerne 1:23-25) Det er en uren vane at ryge, det er farligt, og det strider mod de kristne normer. (2 Korinther 7:1) Endnu større betydning har det at afhængighed af nikotin stiller én på linje med dem der „øver spiritisme“ (farmakoiʹ: „Som fremstiller og/eller bruger narkotiske midler“) — og disse fordømmes i Bibelen. — Åbenbaringen 21:8; 22:15.
Der ligger således tungtvejende moralske aspekter bag denne vane der, skønt den behager sanserne, skader helbredet, forurener den luft som andre skal indånde, og leder letpåvirkelige unge til også at begynde at ryge. Efter megen overvejelse og en måske smertelig omvurdering af sagen beslutter mange rygere sig til at holde op — for deres egen skyld og af hensyn til omgivelserne.
Afhængigheden brydes
Når man ønsker at holde op med at ryge, udsættes man for et pres både fra sit eget legeme og fra sine omgivelser. En rygers legeme bliver afhængigt af nikotin. Han føler den samme trang som alle rygere har følt siden det for 100 år siden blev muligt at inhalere cigaretrøgen. Reklamer på plakater og i tidsskrifter minder ham om tobak, og forbinder rygning med fornøjelse, frihed, spænding, skønhed og luksus. Andre rygere er tilbøjelige til at betragte rygning som normalt, ufarligt, uskyldigt, hyggeligt, smart og raffineret. Lader man sig påvirke af dette vil det være svært for en at holde op med at ryge.
Kort sagt kan man kun blive tobakken kvit hvis man vender den proces der gjorde hele verden til tobakkens slave. Praktiske forslag som dem der gives på denne side kan hjælpe en til at modstå tendensen i verden, men det første skridt er af afgørende betydning: Man må vide hvorfor man vil holde op med at ryge. „Beslutningen må tages dybt i et menneskes indre,“ siger dr. C. F. Tate i American Medical News. „Er denne beslutning først taget, er det meste af slaget vundet.“
Hvordan vil det gå den verden der hverken kan eller vil foretage de forandringer vi som enkeltpersoner kan foretage? Det er ikke sandsynligt at samfundet ved egne bestræbelser kan bryde sit skadelige kærlighedsforhold til cigaretter. Men det vil blive bragt til ophør, for Gud har lovet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Og det redskab hvormed Gud vil gøre dette — hans himmelske rigsregering — giver et solidt grundlag for vort håb om at der en dag igen vil herske åndelig, moralsk og fysisk sundhed overalt på denne jord. — Esajas 33:24.
[Diagram/illustration på side 9]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Der bruges i hele verden 20 milliarder kroner på tobaksreklame om året, men i USA kun 70 millioner kroner på oplysning om farerne ved rygning
Oplysning om farerne ved rygning
70 millioner
Tobaksreklame
20 milliarder
(hver firkant repræsenterer ti millioner kroner)