Vi betragter verden
De mange „hundeselvmord“ er et mysterium
Folk i Rosario i Argentina søger en fornuftig forklaring på hvad der synes at være en bølge af „hundeselvmord“ i byen. Problemet opstår hovedsagelig i Rosarios populære park, Parque de España. Parken ligger cirka 30 meter over Paraná-floden. I løbet af et år har der været omkring 50 tilfælde hvor hunde pludselig har revet sig løs fra deres ejere, er løbet hen til kanten og er sprunget ud i den næsten visse død. Men ifølge eksperter kan en hund ikke beslutte at tage sit eget liv. Dyrlæger tror snarere at hundene bliver tiltrukket af ultralyd, af fuglenes flugt eller af både på floden. Hundene stormer ud mod kanten, og før de ved af det styrter de ned i kløften.
Personlige sikkerhedsapparater
Ifølge avisen The Toronto Star går flere canadiere med sikkerhedsapparater for at beskytte sig mod overfald. De populæreste sikkerhedsforanstaltninger er „alarmdåser“ og „hylere“, hvilket er personlige alarmer som udsender højfrekvente lyde. Man kan også købe små ampuller med ildelugtende stoffer i, som skal tage modet fra overfaldsmanden. Eller man kan købe grøn sprayfarve som senere vil gøre det let at fastslå voldsmandens identitet. Avisen vedgår imidlertid at „personlige sikkerhedsanordninger ikke kan garantere at man undgår at blive offer for en voldshandling. Almindelig sund fornuft kan ifølge politiet være en bedre sikkerhedsforanstaltning end teknologi.“
Sundhedsrisiko ved landbruget
Landmænd har kunnet mindske tabet i deres høstudbytte ved at anvende fungicider, herbicider og pesticider. Men i en rapport fra Den Internationale Arbejdsorganisation siges der at landbrugskemikalier er direkte ansvarlige for cirka 40.000 dødsfald årligt blandt landmænd. Det anslås at disse kemikalier udgør en alvorlig sundhedsrisiko for yderligere 3,5 til 5 millioner mennesker.
Anglikanske præster og deres menneskeskabte gud
For nylig afskedigede den anglikanske kirke en af sine præster. Præsten gav i sine prædikener åbent udtryk for at man ikke kan tro på en overnaturlig Gud, på Bibelens pålidelighed eller på Jesus som Frelser. Trods det at han så direkte lod hånt om Bibelens og kirkens lære, udløste hans afskedigelse en sympatiaktion blandt præster. Femoghalvfjerds præster fra den anglikanske kirke underskrev et åbent brev hvori de henstillede til at man lod den pågældende person fortsætte som præst. Nogle præster hævder at der er flere hundrede anglikanske medpræster som heller ikke tror på en overnaturlig Gud.
Global usikkerhed
I forbindelse med det forestående verdenstopmøde om social udvikling, som afholdes i København i marts 1995, har FN’s Udviklingsprogram udsendt et nyhedsbrev hvori der udtrykkes bekymring over menneskers utrygge levevilkår. Nyhedsbrevet, der bygger sine oplysninger på rapporten Human Development Report 1994, siger at „cirka 90 procent af alle krigsofre ved begyndelsen af dette århundrede var soldater. I dag er cirka 90 procent civile, hvilket er en katastrofal ændring i balanceforholdet.“ FN’s Udviklingsprogram anerkender at trygheden blandt mennesker er truet uanset hvor man bor. Human Development Report tilføjer at „hungersnød, etniske konflikter, social desintegration, terrorisme, forurening og narkohandel ikke længere blot forekommer isoleret, begrænset til de enkelte lande. Konsekvenserne af disse forhold kender ingen landegrænser.“
Omstrejfende pitbull-terriere
Mange byer i den østlige del af De Forenede Stater oplever et voksende problem, idet farlige pitbull-terriere strejfer omkring i gaderne, står der i The New York Times. Tom Simon, som arbejder på et kontor der kontrollerer hundebestanden, siger at ikke alle pitbull-terriere nødvendigvis er farlige. Han forklarer: „Hvis de er ordentligt opdraget kan de være nogle søde og pragtfulde kæledyr.“ Men den barske virkelighed er at de ovennævnte farlige hunde er blevet indavlet og trænet til blodtørstige kæmpere. Ifølge en ekspert mishandler nogle deres hunde på det grusomste „for at gøre dem mere vilde“. Efter at have deltaget i voldsomme og brutale hundeslagsmål, er mange hunde ude af stand til at kæmpe igen. Når dette sker forlader ejeren ofte hunden og lader den blot strejfe omkring i gaderne.
Nyt økumenisk kirkeråd i Australien
I 1946 oprettede nogle kirker i Australien Det Australske Kirkeråd. Den katolske kirke blev ikke medlem af dette råd, men havde i mange år observatørstatus. Nu, næsten 50 år senere, har rådet fået et nyt navn, nemlig Det Nationale Kirkeråd i Australien. Der er blevet føjet ét nyt medlem til listen — den katolske kirke. Den lutherske kirke blev også indbudt, men måtte takke nej eftersom der ikke var tilstrækkelig opbakning blandt dens medlemmer. Avisen The Sydney Morning Herald bemærker at David Gill, der blev udnævnt til rådets nye generalsekretær, siger at man i rådet „beder som gale“, og han tilføjer: „Jeg formoder at det i sig selv er lidt af en forandring.“ Han hentyder til det „noget politiske image“ som det tidligere råd havde skabt sig. Det blev understreget at „man tilsyneladende havde lagt større vægt på social retfærdighed end på at forkynde den gode nyhed“. Avisen tilføjer: „Det er ikke lykkedes at komme ind på det som evangelister kalder ’evangeliespørgsmål’, hvilket har skabt en større uoverensstemmelse som endnu ikke er løst.“
Uafhentet bagage
Hvad sker der med al den uafhentede bagage som de større flyselskaber i De Forenede Stater er i besiddelse af? Den bliver solgt til et firma i Scottsboro i Alabama der hedder „Unclaimed Baggage Center“ (Center for Uafhentet Bagage). Her bliver bagagen åbnet, rengjort, efterset for kontanter, og solgt videre til folk. „Blot ét besøg i centret er nok til at overbevise selv den mest tillidsfulde flypassager om at han kun skal tage håndbagage med på turen,“ siger avisen The Wall Street Journal. „I fire kæmpestore sale sælges der alt lige fra pelse og fiskestænger til T-shirts og kameraer. . . . Man kan også finde brødristere, kosmetik, elggevirer, kassettebånd med ungarsk folkemusik, og sågar en kiste.“ Flyselskaberne håndterer cirka to millioner styk bagage om dagen, og selv om der heraf fejlsendes eller fejlplaceres mellem 10.000 og 20.000 styk, er der færre end 200 styk rejsegods som ikke kommer tilbage til deres ejermænd igen. Flypassagerer har tre måneder hvori de kan efterlyse deres bagage inden den bliver sendt videre til centret. „Flyselskaberne hævder at de ikke kan finde ejermændene til den bagage de sender til Scottsboro, men ekspedienterne i centret siger at de må bruge flere timer på at skrabe og skure navne og adresser af varerne før de kan sætte dem til salg,“ oplyser The Wall Street Journal.
En jackpothelligdom
En lille, forholdsvis ukendt ø i den sydlige del af Japan er pludselig blevet berømt, takket være navnet på en lokal shintohelligdom. Dens navn, Hoto, betyder „vind skatte“, og en borgergruppe har udnyttet dette med så godt resultat at det har oversteget dens vildeste fantasi. Ved helligdommen sælger den helligdomsposer hvori folk kan lægge deres lotterisedler. Efter sigende skulle disse „lykkeposer“ købt ved helligdommen garantere held i lotteriet. „Folk i hobetal er valfartet til Hotohelligdommen i håb om at vinde den store gevinst i lotteriet,“ siger avisen Asahi Evening News. Men det er ikke disse mennesker som har fået jackpot i lotteriet, men derimod den gruppe der sælger poser ved helligdommen til 60 og 180 kroner stykket.
Ægypten har verdens ældste brolagte vej
Geologer har 69 kilometer sydvest for Cairo kortlagt en 12 kilometer lang brolagt vej gennem ørkenen. Denne oldtidsvej er brolagt med kalkstensfliser, sandsten og endda forstenede træstykker. Den er blevet dateret til omkring år 2600 til 2200 f.v.t., under Det Gamle Riges styre, og har en gennemsnitsbredde på to meter. Vejen blev anlagt for at lette transporten når tunge sten fra et stort basaltstenbrud skulle fragtes hen til bredden af en fortidssø, der var forbundet med Nilen når denne gik over sine bredder. Søen findes ikke længere. De mørke sten var populære blandt herskerne i det gamle Ægypten fordi de kunne anvendes til deres sarkofager og som belægning inde i dødstemplerne i Giza. Denne vej „er endnu en teknologisk landvinding som vi kan tilskrive det gamle Ægypten,“ siger geologiprofessor ph.d. James A. Harrell. En sandstensvej på Kreta, dateret til efter år 2000 f.v.t., var tidligere den ældst kendte brolagte vej.