Spiser du sundt?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

Hvordan vælger du hvad du vil spise? Hvilke faktorer afgør hvilken mad du køber? Er det den flotte indpakning? Prisen? Hvor let det er at tilberede maden? Reklamer? Eller simpelt hen hvordan maden ser ud og smager? De valg du træffer kan være afgørende for om den mad du spiser er nærende eller ikke, om den skader eller gavner dit helbred.

FATTIGDOM er en af hovedårsagerne til fejlernæring. De fleste mennesker tager maden for givet, men der findes millioner som sjældent får et nærende måltid. „Her i familien spiser vi hvad vi kan få,“ siger en murer fra Brasilien, fader til seks børn. Det er som regel ensbetydende med tørt brød og tynd kaffe, eller ris og bønner. Ifølge en rapport fra FAO (FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation) sulter 20 procent af verdens befolkning. Der er udbredt hungersnød i visse afrikanske lande, men i Asien er der langt flere der sulter. Selv i USA har 12 procent af befolkningen, eller 30 millioner mennesker, ikke nok at spise.

Dårlig ernæring kan ikke alene være skadelig, men også ligefrem dødelig. Forskeren William Chandler siger: „Fejlernæring af børn kræver over 10 gange så mange menneskeliv som egentlig hungersnød. Sammen med udtørring som følge af diarré er fejl- og underernæring det der på verdensplan koster flest mennesker livet.“ En rapport fra UNICEF (FN’s Børnefond) lyder: „Ingen epidemi, ingen oversvømmelse, intet jordskælv eller nogen krig har på noget tidspunkt kostet 250.000 børn livet i løbet af blot en uge.“ Dette er imidlertid det antal børn der på verdensplan dør af fejlernæring og de deraf følgende sygdomme, forlyder det fra FN. Skaderne som følge af fejlernæring kan faktisk ikke gøres op: Indlæringsevnen svækkes, arbejdsstyrken forringes og produktiviteten og kvaliteten på arbejdspladsen daler.

Indtagelse af de rigtige fødevarer i tilstrækkelig mængde kan imidlertid afhjælpe underernæring og dens følgevirkninger, for eksempel anæmi og andre lidelser. Offentlig hjælp i form af maduddeling på skoler og i folkekøkkener kan måske afhjælpe underernæringen i visse områder, men ifølge UNICEF-funktionærer kræves der årligt 25 milliarder dollars for at nedbringe antallet af børnedødsfald der skyldes diarré, lungebetændelse og mæslinger. ’Det er mange penge,’ vil nogle måske sige. Men det er ikke mere end amerikanerne årligt bruger på sportssko, eller europæerne bruger på vin. En anden udfordring er at begrænse spild. Det anslås at 32 millioner brasilianere sulter, men Brasiliens landbrugsministerium rapporterer „at spild i høsten [til en værdi af 1,5 milliarder dollars] i forbindelse med transport eller opbevaring, resulterer i et tab på 18 til 20 procent af nationens landbrugsudbytte“. I mange lande er der anselige problemer i forbindelse med jordbrug, kunstvanding, opbevaring og transport, men jorden kan alligevel frembringe rigelig føde til os alle. Hvordan kan man klare den udfordring at skaffe mad til sin familie?

Penge er ikke nok

I ulandene brødføder man ofte sin familie ved at have to eller tre job. I Brasilien er der årligt 1,5 millioner mennesker der forlader deres familie eller venner for at flytte til de større byer i deres søgen efter arbejde og mad. Det har stor betydning for ens helbred hvad man spiser, men der skal også bruges penge til tøj, husleje og transport.

Heldigvis er almindelige fødevarer som ris, bønner, majs, kartofler, kassava og bananer — suppleret med kød og fisk — den væsentligste næringskilde for familier i hele verden. Den brasilianske ernæringsekspert José Eduardo de Oliveira Dutra siger: „Bønner kombineret med ris har en meget høj næringsværdi. Med denne enkle og billige kost er det muligt at standse hungeren i [landet].“ Der findes sikkert også billige og nærende fødevarer der hvor du bor. I nogle tilfælde kan man endda selv dyrke dem.

Man bør imidlertid spørge sig selv: Bruger jeg mine penge på at købe sunde fødevarer? Eller er jeg blevet påvirket af smarte og vedholdende reklamefremstød, så jeg foretrækker søde sager eller junkfood uden at være opmærksom på at dække familiens behov for proteiner, mineraler og vitaminer? Betyder smagen mere for mig end næringsværdien? I The World Book Encyclopedia hedder det: „For at opnå og bevare et godt helbred må man have et grundlæggende kendskab til legemet og dets funktion. Kun med den baggrund kan man afgøre hvad der vil gavne eller skade helbredet. Alle burde som et led i deres uddannelse lære om sundhed.“

Sandt nok lever vi ikke blot for at spise, men det er en livsvigtig del af tilværelsen. Bibelen omtaler et godt måltid som en belønning for en flittig arbejdsindsats: „Hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ (Prædikeren 3:13) Sætter du pris på, og forstår betydningen af, sund og nærende kost? I givet fald vil vi opfordre dig til at læse den næste artikel, der fortæller hvordan den rette ernæring kan gavne dig og din familie.