Vi betragter verden

„Den uopdagede planet“

På blot to år har man i Amazon-regnskoven fundet tre hidtil ukendte abearter. På verdensplan bliver der i gennemsnit opdaget tre nye fuglearter om året. Cirka 1200 billearter dukkede op da man undersøgte 19 træer i Panama. Firs procent af disse arter havde man ikke set før. „Der er stadig et umådelig stort antal livsformer vi ikke kender til,“ skriver tidsskriftet UNESCO Sources. For eksempel „skønner man at 40 procent af Sydamerikas ferskvandsfisk endnu ikke er klassificeret. . . . Og hvad vil man ikke kunne finde i oceanernes stort set uudforskede dybder?“ Problemets omfang bliver sat i relief når man tænker på det enorme antal af mindre, uopdagede livsformer der findes blandt bakterier, svampe, rundorme, spindlere, insekter og planter. Blot „ét gram tropemuld kan for eksempel indeholde op til 90 millioner bakterier og mikrober“. Nogle anslår at der findes „helt op imod 200 millioner“ arter på Jorden, oplyser UNESCO Sources. Trods omfattende udforskning kan Jorden stadig kaldes „den uopdagede planet“.

Canadas hurtige værdiskift

„Inden for én generations levetid har både engelsk- og fransktalende canadiere afvist den myndighed som udøves af kirken, staten, monopolerne og oligopolerne, der plejede at sørge for tryghed og orden i hverdagen og i samfundet,“ skriver avisen The Toronto Star. Dette skyldes at de ønsker materielle goder øjeblikkelig. Der er en tendens til at man ’vil have det hele her og nu’. „Den jødisk-kristne moralkodeks er blevet erstattet af verdslig humanisme, og katolsk ortodoksi af materiel hedonisme. Få er villige til at udsætte disse goder til det næste liv, og da slet ikke til alderdommen,“ tilføjer avisen. Gud betragtes ikke længere som et overnaturligt væsen. Man føler derfor ingen frygt, ingen skyld. Det går selvfølgelig ud over de åndelige interesser når man bruger al sin energi på at samle sig materielle ejendele.

Det 20. århundredes samfund forudset

Hvem i forrige århundrede kunne have forestillet sig vor tids teknologiske udvikling, såsom biler, kollektiv trafik, elektronisk musik og telefax? I 1863 forudsagde den franske romanforfatter Jules Verne, der er kendt for værker som Jorden Rundt i 80 Dage og En Verdensomsejling under Havet, blandt andet en sådan udvikling i en hidtil ikkepubliceret roman: Paris i det 20. århundrede. Jules Vernes bogforlægger afviste bogen som værende for usandsynlig og utroværdig, men det nyligt opdagede værk tegner et forbløffende nøjagtigt billede af livet i vort 20. århundrede. Der omtales avancerede våben, den elektriske stol, forurening og trafikkaos. Jules Verne forudså en hærgende befolkning der havde mistet interessen for tidligere tiders kultur og klassiske bedrifter, et samfund som var blevet slave af kommercialisme og afhængigt af teknologi. Pariseravisen International Herald Tribune skriver: „Jules Verne forudsagde ikke alene mange af den moderne teknologis bedrifter, men han havde også øje for nogle af de frygteligste konsekvenser.“

En bølge af kriminalitet i Japan

Japan har hidtil været relativt fri for kriminalitet, men oplever nu en bølge af forbrydelser som ifølge politiet skyldes lavkonjunkturen, den øgede våbensmugling og den organiserede kriminalitets aftagende magt. Ifølge politiembedsmand Takaji Kunimatsu har våbenrelaterede forbrydelser nået et rekordniveau i Japan, og hvis det får lov at fortsætte vil „den offentlige orden blive rystet i sin grundvold“. Avisen Mainichi Daily News skriver at der også er en stigning i antallet af forbrydelser begået af „ganske almindelige borgere“, hvilket til dels skyldes „det stressede liv i de overbefolkede byer“. I et forsøg på at hjælpe byboere til at overleve kriminaliteten har sociologiprofessor Susumu Oda foreslået følgende: Vær høflig. Vis det ved for eksempel at gengælde folks hilsener, sige „undskyld“ med et smil når det er passende — og derved „fjerne enhver antydning af fjendskab“. Lær kunsten at sige nej på en pæn måde. Gør det til en vane at bruge sikkerhedskæder på dørene. Betragt politiet som venner. Og „tro ikke at man kan undgå forbrydelser ved at dyrke kampsport — det er mere sandsynligt at en eller anden kommer alvorligt til skade ved det“.

Risici ved blodtransfusion

„Man kunne undersøge Canadas blodforsyning fra nu af og tusind år frem — og der ville stadig være en risiko ved blodtransfusion,“ oplyser The Toronto Star. Dr. William Noble fra Saint Michael’s Hospital vidnede over for en undersøgelseskommission, der efterforskede sikkerheden af Canadas blodforsyning, og sagde: „De (risiciene) eksisterer og vil altid eksistere.“ Risiciene ved blodtransfusion indbefatter „alt lige fra en allergisk reaktion til AIDS-smitte gennem donorblod,“ skriver avisen. Eksperter inden for blodtransfusionsområdet siger at flere og flere patienter i dag er bange for at pådrage sig AIDS fra blod. Dr. Noble siger: „Der går ikke en dag uden at vi diskuterer om vi skal give blod eller ej.“

Bjørnedele

„Ulovlig handel med legemsdele fra Canadas sorte bjørn kan være mere indbringende end at deltage i den internationale narkohandel,“ skriver The Toronto Star. Blandt udøvere af „folkemedicin“ i de mere velhavende lande i Asien, såsom Kina, Sydkorea, Japan, Taiwan og Hongkong, er der usædvanlig stor efterspørgsel efter den sorte bjørns galdeblære og poter. „En californisk embedsmand og lovhåndhæver har anslået at gadeværdien (prisen i sidste led) af et kilo bjørneblære i Asien er steget til over én million dollars, endda efter at man er begyndt at spæde bjørnegalde op med galde fra køer og grise,“ tilføjer avisen. „Til sammenligning er værdien af kokain på gaden i Stor-Toronto blevet anslået til 100.000 dollars kiloet.“ Carole Saint-Laurent fra Verdensnaturfonden i Canada, der er specialist i truede arter, siger: „Det er et kæmpeforetagende.“ Man frygter at den stigende efterspørgsel efter bjørnedele vil fortsætte. Man har allerede udryddet store dele af Asiens bjørnebestand.

Brasiliens truede dyrearter

„Brasilien har tre gange så meget tropeskov som andre lande og er verdens førende nation med hensyn til biologisk mangfoldighed. Landet har desuden med sine 460 pattedyrarter stadig den mest varierede bestand af pattedyr,“ oplyser avisen O Estado de S. Paulo. „Men Brasilien indtager også førstepladsen hvad truede arter angår, nemlig 310, hvoraf 58 er pattedyr.“ Ingen pattedyr er indtil nu blevet udryddet, men „12 procent af Brasiliens pattedyr er truede“. Dette gælder for eksempel „løveaben, som kun findes i Brasilien“. Nogle truede arter „lever inden for så snævre grænser at enhver indgriben i deres vaner kan betyde total udryddelse“. En art betragtes ifølge avisen som udryddet hvis man over en periode på 50 år ikke finder nogen eksemplarer af arten i naturen.

Jordens befolkning

Ifølge statistikker fra UNFPA (FN’s Befolkningsfond) nåede verdens befolkning i midten af 1994 op på 5,66 milliarder. Man regner med at dette tal vil vokse til 6 milliarder i 1998, 8,5 milliarder i år 2025 og 10 milliarder i 2050. Størstedelen af denne vækst vil finde sted i Asien, Afrika og Latinamerika. Afrika har en årlig befolkningstilvækst på 2,9 procent og har dermed den hurtigste tilvækst i verden. I Europa er tilvæksten kun på 3 promille, hvilket er den laveste. Ifølge UNFPA vil halvdelen af jordens befolkning ved århundredskiftet, altså om kun fem år, bo i byområder. Tre hundrede byer i udviklingslandene vil til den tid være på over en million indbyggere, sammenlignet med 125 byer i dag.

Et nært familieforhold er hemmeligheden

„Det er det indbyrdes forhold i familien og ikke familiens sammensætning der er afgørende for om unge begynder at tage stoffer, og om de får adfærdsproblemer eller ej,“ skriver The Toronto Star. Det canadiske forskningsinstitut Addiction Research Foundation har foretaget en undersøgelse blandt 2057 unge i Ontario som ifølge forskeren Ed Adlaf viser at „et nært familieforhold har en stærkere indflydelse end selve familiestrukturen“. Unge i trygge familieforhold, og det uanset om de har adoptivforældre, stedforældre eller enlige mødre, klarer sig bedre end unge som kommer fra intakte familier hvor der råder dårlige forhold. „De der regelmæssigt taler med deres forældre om deres problemer, begår mindst kriminalitet,“ oplyser avisen. „De der aldrig drøfter problemer hverken med deres far eller mor, har det største alkohol- og medicinforbrug og begår flest forbrydelser.“ Hvor meget tid de unge tilbringer sammen med deres familie, hvor nært et forhold de har til hinanden, og forældrenes interesse i hvad deres børn foretager sig og hvor de opholder sig, er afgørende faktorer når problemernes omfang skal begrænses. Ed Adlaf siger: „Det er vigtigt at bruge tid og tage sig tid til sine børn.“