Vi betragter verden

NY KATEKISMUS MØDER KRITIK

Vatikanet er for første gang siden det 16. århundrede i færd med at revidere sin katekismus. Men det 434 sider store kompendium i katolsk lære er blevet stærkt kritiseret af nogle amerikanske biskopper. Ifølge U.S.News & World Report har biskopperne „påtalt over for Vatikanet at den nye katekismus anlægger et forældet bibelsyn og indeholder et kønsdiskriminerende sprog foruden at den slet ikke tager hensyn til de økumeniske fremskridt der er gjort i de seneste årtier“. Desuden har „biskopperne kritiseret at skabelsesberetningen bliver taget bogstaveligt og at visse nytestamentlige passager omtales som ’direkte historiske beretninger’“. Biskopperne mener også at den nye katekismus giver det fejlagtige indtryk at alle læresætninger „er af lige stor betydning“. De siger at man bør skelne mellem „grundlæggende“ kirkelige trosartikler som læren om Jesu opstandelse og den i deres øjne mere usikre tro på engle samt Kristi ophold i helvede. Når den nye katekismus ligger færdig skal den „kun tjene som rettesnor for kirkelederne i de enkelte lande, mens disse udfærdiger deres egen katekismus,“ skriver U.S.News & World Report.

AIDS — DYSTRE UDSIGTER

På verdensplan er nu otte til ti millioner smittet med HIV-virus, oplyser WHO. Årsagen er at AIDS i stigende omfang breder sig blandt heteroseksuelle. „Det er nu tydeligt at antallet af HIV-smittede stiger hastigt rundt om i verden, især i ulandene,“ siger en af organisationens ledere, dr. Michael H. Merson. WHO forudser at bølgen af infektioner i 1990’erne vil koste mindst tre millioner kvinder og børn livet, hvilket er over seks gange så mange som i 1980’erne. Antallet af mænd som vil dø af sygdommen ventes at blive endnu højere. Millioner af børn som ikke er smittet vil miste deres forældre. Ifølge rapporten er AIDS allerede den førende dødsårsag blandt kvinder mellem 20 og 40 år i storbyer i Europa og Amerika samt i Afrika syd for Sahara, hvor 1 ud af 40 voksne er smittet.

„GULDGRUBE“ I REGNSKOVEN?

Kan lande som Brasilien tjene penge på deres regnskove? Muligvis, svarer en artikel i Scanorama (et engelsksproget blad som SAS udgiver): „WHO foreslår . . . at man planter urtehaver og sælger lægeurter. Den danske botaniker Ole Hamann siger at han betragter sådanne projekter som potentielle ’guldgruber’ for udviklingslandene.“ Hvordan det? Jo, i regnskovene er der et væld af planter hvis helbredende egenskaber man i mange tilfælde ikke kender, hvilket er en udfordring for forskerne. Man har registreret 250.000 forskellige planter, men „botanikere regner med at der er 30.000 planter — heraf de fleste tropeplanter — som stadig er ukendte for videnskaben“. Mange af disse planter kan vise sig at være både værdifulde og nyttige i bekæmpelsen af sygdomme, eftersom „mindst 25 procent, eller måske snarere halvdelen, af al receptmedicin i Vesten indeholder plantesubstanser“.

TOBAKSEPIDEMI

„I de sidste to årtier er tobaksforbruget på verdensplan steget med næsten 75 procent,“ oplyser JAMA (The Journal of the American Medical Association). Tobaksrygning „er hvert år skyld i næsten 2,5 millioner alt for tidlige dødsfald — hvilket er tæt på 5 procent af samtlige dødsfald“. Skønt efterspørgselen efter tobaksprodukter er faldet i de økonomisk veludviklede lande, er der i udviklingslandene, især i Sydøstasien, Afrika og Latinamerika, sket en voldsom stigning i antallet af rygere. De Forenede Stater er for eksempel kommet i den pinlige situation at man støtter den hjemlige antirygekampagne samtidig med at man stræber efter at åbne nye markeder for sine tobaksprodukter, i et forsøg på at afhjælpe handelsunderskuddet. Ifølge ovennævnte tidsskrift er der skønsmæssigt 200 millioner børn under 20 år der før eller siden vil dø som følge af tobaksrygning. Inden år 2000 vil antallet af lungekræfttilfælde i verden være steget til to millioner.

GENNEMBRUD I BAMBUSPRODUKTIONEN

Ifølge Asiaweek er en fjerdedel af verdens befolkning helt afhængig af bambusplanten, som de bruger til føde, husdyrfoder, møbler, byggematerialer og papirprodukter. Den store panda lever af bambus. Dette plantemateriale er let, solidt og modstandsdygtigt over for råd. De fleste bambusarter sætter imidlertid kun blomst og danner frø én gang i en periode på mellem 12 og 120 år, tilsyneladende efter et globalt ur. Bagefter dør hele bambusskoven. Dette har indtil nu vanskeliggjort videnskabelige forsøg på forædling. Eftersom den bambusart der har størst økonomisk betydning er 30 år om at sætte blomst, lever mange af de implicerede videnskabsmænd ikke længe nok. Tidsskriftet Nature oplyser imidlertid at botanikerne nu hævder at have fundet en måde hvorpå de kan undertrykke det biologiske ur i to bambusarter og få dem til at blomstre tidligere. Ved at sætte nye planter i en særlig næringsblanding, kan man få dem til at blomstre allerede efter et par uger hvorefter de i de fleste tilfælde sætter frø. Dette skulle gøre det muligt at fremavle bedre plantesorter og samtidig sikre en stadig forsyning af frø til genplantning.

NÅR LIV BRINGER DØD

„Forestil dig,“ siger fødselslægen Malcolm Potts, „at der hver sjette time dag ud og dag ind, styrter en jumbojet ned og alle ombordværende bliver dræbt. Alle 250 passagerer er kvinder, de fleste af dem i deres bedste alder, og nogle er ikke engang fyldt tyve. De er alle enten gravide eller har lige født. De fleste har børn derhjemme samt familie som er afhængige af dem.“ Sådan anskueliggør lægen det forhold at der hvert år dør en halv million kvinder i forbindelse med graviditet eller fødsel. „Nioghalvfems procent af disse svangerskabsdødsfald sker i den tredje verden,“ oplyser New Scientist. „De største dødsårsager er blødninger, infektioner, svangerskabsforgiftning, forsnævring af fødselsvejen og ukvalificerede abortindgreb.“ Uønskede graviditeter koster utallige mødre og fostre livet. „Hvert år får mellem 40 og 60 millioner kvinder foretaget abortindgreb,“ meddeler tidsskriftet.

EGYPTISKE MONUMENTER I FARE

Opførelsen af Aswan-dæmningen i 60’erne „ændrede fuldstændig miljøet i Nildalen,“ bemærker The New York Times. „Grundvandet under monumenterne er steget; luften er blevet fugtigere fordi kanalerne aldrig tørrer ud; saltet i jorden trænger igennem de gamle facader så de smuldrer bort, og spildevandet har ødelagt jordbunden.“ Egyptens arkæologiske skatte, som er de største i verden og som er blevet bevaret i årtusinder, er nu alvorligt truet som følge af dette. Der er voksende vidnesbyrd om at selv uudgravede oldtidslevn, som man tidligere troede var beskyttede, nu er blevet beskadiget. Eksperterne er foruroligede over problemets størrelse og ved ikke hvad de skal stille op. „Der findes over 2000 grave og en mængde monumenter, pyramider og obelisker,“ fortæller Sayed Tawfiq, der er direktør for Organisationen for Egyptiske Oldsager. „Hvis man brugte to år på at restaurere hver eneste grav, ville restaureringsarbejdet tage 4000 år.“

NYE DYRE- OG PLANTEARTER

Hvert år opdager forskere over 10.000 nye dyre- og plantearter. En stor del af dyrearterne er insekter, mens fem til ti af de nye er pattedyrarter og lige så mange er fuglearter. Men trods dette store antal har biologerne stadig langt igen. Man skønner at der findes 50 millioner plante- og dyrearter i verden, men under 1,5 millioner af dem er registreret og katalogiseret. Opdagelsen af en ny primat, den sorthovedede løvetamarin, har for nylig vakt stor opsigt, idet aben blev opdaget mindre end 320 kilometer fra verdens tredje største byområde som ligger ved den tætbefolkede brasilianske kyst. Eftersom regnskovene forsvinder, frygter man at visse dyre- og plantearter vil blive udryddet hurtigere end man kan nå at registrere dem.

FAMILIELIVETS BETYDNING

„Familiens form har stor betydning for barnets sundhed og udvikling,“ hedder det i en artikel i The Wall Street Journal. En „offentlig undersøgelse af den fysiske og psykiske tilstand hos 17.000 børn i alderen fra 0 til 17 år“ har afsløret at „børn der vokser op under ikketraditionelle familieformer har væsentligt større problemer end børn der bor sammen med begge deres biologiske forældre“. I året inden undersøgelsen havde det vist sig at risikoen for at komme til skade var 20 til 30 procent større for børn der boede sammen med deres fraskilte mor, enten hun var ugift eller gift igen. Desuden var der 40 til 75 procent større sandsynlighed for at børnene måtte gå et klassetrin om, i forhold til børn med begge biologiske forældre hos sig. Og der var 70 procent større sandsynlighed for at børn fra opløste familier ville blive bortvist fra skolen. For børn hvis mødre aldrig havde været gift var sandsynligheden for sådanne problemer dobbelt så stor. Endvidere var der i familier uden fædre 50 procent større risiko for at børnene ville få astma.