Forenede i kærlighed

Kære bedstemor og bedstefar!

Har I det godt? Jeg tror at jeg er ved at blive forkølet.

Tak fordi I ville lege med mig forleden dag og tage mig med i parken og i svømmehallen. Det synes jeg var vældig sjovt.

Der skal være skolekoncert igen til næste år, den 11. februar. Hvis I kan, vil I så godt komme?

Vi kan så godt lide når I kommer og besøger os, bedstemor og bedstefar.

Pas godt på jer selv og hav det rigtig godt. Det er ved at blive koldt udenfor, så pas på at I ikke bliver forkølede.

Jeg glæder mig til næste gang I kommer og leger med mig. Hils Yumi og Masaki fra mig.

Mika (fra Japan)

HAR dit barnebarn nogen sinde skrevet et lignende brev til dig? Hvis det er tilfældet, følte du uden tvivl stor glæde da du modtog det. Sådanne breve vidner om et smukt og kærligt forhold mellem bedsteforældre og børnebørn. Men hvad skal der til for at opdyrke, bevare og styrke et sådant forhold? Og hvordan kan det gavne alle tre generationer?

Kærlighed — „enhedens fuldkomne bånd“

Roy og Jean, som begge er bedsteforældre og bor i England, siger i den forbindelse: „Vi føler at det er af afgørende betydning at anerkende ledelsens princip og at affinde sig med hinanden i kærlighed.“ Disse to Jehovas vidner har skriftstedet i Kolossenserbrevet 3:14 i tanke, hvor den kristne kærlighed beskrives som „enhedens fuldkomne bånd“. Kærlighed fremmer respekt, oprigtig interesse, hengivenhed og enhed i familien. I mange familier får faderen en varm velkomst når han kommer hjem fra arbejde. Hvis der råder en sådan kærlighed i familien, vil det samme ske når bedsteforældrene kommer på besøg. „Bedstemor og bedstefar er kommet!“ råber et forventningsfuldt barn. Ved aftensbordet, når hele familien spiser sammen, sidder bedstefaderen på den hædersplads som altid er forbeholdt ham. Kan du forestille dig selv og din familie i denne situation? Er det i så fald noget du værdsætter?

„Grå hår er en hæderskrone“

Bedsteforældrene bør naturligvis altid vises kærlighed og respekt, ikke kun ved specielle lejligheder, og derfor bør forældrene hele tiden oplære deres børn. Det er inden for familiekredsen at børn lærer at vise slægtninge og andre kærlighed ved at efterligne forældrenes adfærd. Mange af dem der er blevet spurgt angående dette, omtaler forældrenes eksempel som særdeles vigtigt. Macaiah, en far fra Benin City i Nigeria, siger: „Jeg tror at noget af det der har hjulpet mine børn til at være ydmyge og respektfulde er at jeg viser mine svigerforældre agtelse. Jeg kalder dem ’mor’ og ’far’. Mine børn både hører og ser at jeg respekterer dem som mine egne forældre.“

Det sårer bedsteforældrene når børnebørnene ikke viser dem den rette respekt, ikke så meget på grund af selve forseelsen, men fordi forældrene undlader at irettesætte børnene. Demetrio, en bedstefar fra Rom, siger: „Den måde hvorpå min datter og svigersøn oplærer vore børnebørn til at ære og respektere os, viser mig hvor stor kærlighed de har til os.“ Af og til kan børnebørn behandle bedsteforældre overlegent, eller tage sig for mange friheder over for dem, som om de blot var jævnaldrende legekammerater. Det er forældrenes ansvar at korrigere sådanne tendenser. Paul, et nigeriansk Jehovas vidne, siger: „For cirka et år siden begyndte børnene at opføre sig respektløst over for min mor. Da jeg opdagede det, viste jeg dem det der står i Ordsprogene 16:31: ’Grå hår er en hæderskrone,’ og mindede dem samtidig om at deres farmor er min mor. Ligesom de respekterer mig, bør de også respektere hende. Desuden gennemgik jeg kapitel 10, ’Hvordan ser du på dine forældre?’ i bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdoma sammen med dem. Nu har de ingen problemer med hensyn til at vise deres farmor den rette respekt.“

Fordelene ved at styrke familiebåndene

Selv om familiens medlemmer bor langt fra hinanden, er det muligt at opdyrke gensidig hengivenhed. Stephen, en bedstefar i Nigeria, siger: „Vi skriver til hver enkelt af vore børnebørn. Det er en krævende opgave, men belønningen for at opbygge og bevare et nært forhold til dem har været alle anstrengelserne værd.“ Forældrenes indsats er vigtig i denne henseende. Andre holder forbindelsen ved lige ved at ringe sammen.

Giuseppe, en bedstefar fra Bari i Italien, har 11 børnebørn. Han fortæller hvordan han opdyrker et varmt venskab med sin nærmeste familie: „I øjeblikket bor tre af de seks familier der udgør min ’klan’ langt væk. Men det hindrer os ikke i at komme sammen og nyde hinandens samvær. Vi har den skik at samles, 24 i alt, mindst én gang om året.“

Hvis bedsteforældrene bor for sig selv, og hvis man ikke længere regelmæssigt aflægger hinanden besøg, eller ringer eller skriver sammen, kan familiens medlemmer efterhånden glide længere og længere fra hinanden. Det er vigtigt at man til stadighed bekræfter den indbyrdes kærlighed. Nogle bedsteforældre der endnu ikke er så højt oppe i årene eller som har et godt helbred, vil helst bo for sig selv mens de stadig har kræfterne til at klare sig på egen hånd. Men hvis de isolerer sig fra resten af familien, vil de måske opdage at det senere i livet er svært at få familien til at forstå at de nu har brug for omsorg.

Endnu et godt råd kommer fra Michael, en bedstefar i Nigeria: „Jeg følger Jesu gyldne regel om at gøre mod andre som jeg ønsker at de skal gøre mod mig. Det er derfor mine børn elsker mig så højt. Vi taler godt sammen.“ Han tilføjer: „Hvis et af mine børnebørn gør noget som jeg ikke bryder mig om, taler jeg med ham eller hende, om nødvendigt. Men hvis det er noget jeg kan se gennem fingre med, plejer jeg bare at glemme det.“

Små gaver og venlige gestus fra bedsteforældrenes side skaber glæde. Venlige og opmuntrende ord, frem for konstante beklagelser, skaber en behagelig atmosfære i familien. Når bedsteforældrene desuden foretager sig noget sammen med børnebørnene, lærer dem sjove lege og små nyttige færdigheder, fortæller dem familieanekdoter eller historier fra Bibelen, vil det skabe varme følelser og varige minder. Den slags små, men vigtige, ting er med til at gøre livet mere fornøjeligt.

Fordelene ved gensidig respekt

„Bedsteforældre må tage sig i agt for ikke at modarbejde eller konkurrere med forældrenes opdragelsesmetoder,“ siger lægen Gaspare Vella. „Ellers vil de overskride deres beføjelser som bedsteforældre og indtage forældrenes plads,“ tilføjer han. Dette råd stemmer med hvad Bibelen siger om at det er forældrene der har hovedansvaret for opdragelsen af deres børn. — Ordsprogene 6:20; Kolossenserne 3:20.

Eftersom bedsteforældre har stor livserfaring kan det være fristende for dem at komme med gode råd, men de må udvise varsomhed. Deres råd kan være uønskede eller somme tider endda uvelkomne. Roy og Jean siger: „Det er vigtigt at forstå at ansvaret i forbindelse med at opdrage og irettesætte børnene i første række ligger hos forældrene. Måske føler man nogle gange at de er lidt for strenge og i andre tilfælde at de ikke er strenge nok. Man må imidlertid modstå fristelsen til at blande sig.“ Bedsteforældrene Michael og Sheena, som bor i England, bekræfter dette og siger: „Vi giver gerne råd hvis vore børn beder os om det, men vi forventer ikke nødvendigvis at de følger dem, og vi bliver heller ikke skuffede hvis de ikke gør det.“ Det er godt når forældre har tillid til deres gifte sønner og døtre. En sådan tillid styrker forholdet mellem de tre generationer.

Ægteparret Vivian og Jane, der bor i det sydlige England, bestræber sig altid for at bakke op om den opdragelse børnebørnene får af deres søn og svigerdatter, som de bor sammen med. De siger: „Vi forsøger ikke at gennemtrumfe vore egne synspunkter på områder hvor vi måske ikke er helt enige. Når det går op for børnene at vi støtter deres mor og far, prøver de aldrig på at spille os ud imod hinanden.“ Selv når forældrene ikke er til stede må bedsteforældrene være forsigtige med hensyn til at irettesætte de små. Harold, som bor i England, siger: „Selv om bedsteforældrene mener at der er behov for at tugte børnebørnene mens forældrene er fraværende, bør de kun gøre det såfremt spørgsmålet forinden har været drøftet med forældrene.“ Harold tilføjer at en venlig men bestemt henstilling til børnebørnene eller blot en påmindelse om „hvad mor og far ville sige“, ofte er alt hvad der skal til.

Hvis Christopher, en nigeriansk bedstefar, synes at hans egne børn griber en sag forkert an, undlader han at tale om det mens børnebørnene er til stede. Han siger: „Det er først når jeg er alene med forældrene at jeg giver den fornødne vejledning.“ Forældrene må til gengæld gøre hvad de kan for sikre sig at bedsteforældrenes rolle i familien bliver respekteret. „Det er utrolig vigtigt,“ siger Carlo, en far der bor i Rom, „at man ikke beklager sig over bedsteforældrenes eller andre familiemedlemmers ufuldkommenheder mens børnene hører det.“ Hiroko, en japansk mor, siger: „Hvis der opstår et problem mellem mig og min svigerfamilie, drøfter jeg det først med min mand.“

Bedsteforældrene — gode undervisere

Til hver eneste familie knytter der sig en historie samt skikke og oplevelser som adskiller den fra alle andre familier. Bedsteforældrene udgør som regel det led i familien der forbinder nutiden med fortiden. Et afrikansk ordsprog siger: „En gammel mand der dør, er som et bibliotek der brænder ned.“ Bedsteforældre videregiver minder om slægtninge og vigtige familiebegivenheder, samt de grundliggende værdinormer der ofte virker som en forenende faktor i familien. Uden at henvise til den moralske vejledning som findes i Bibelen, siger en ekspert, Gaetano Barletta, at hvis „unge ikke ved noget om deres familiemæssige baggrund, vil de vokse op uden det erfaringsgrundlag der er gået forud, være blottet for værdinormer, mangle selvtillid og føle sig utrygge“. — Nonni e nipoti (Bedsteforældre og børnebørn).

Børnebørn kan godt lide at høre om dengang deres mor og far og andre i familien var unge. Det kan være meget lærerigt og underholdende sammen at kigge i et fotoalbum. Når bedsteforældrene fortæller børnebørnene om de begivenheder som billederne viser, styrkes det nære og kærlige forhold i familien.

Bedsteforældrene Reg og Molly fra England, der er Jehovas vidner, siger: „Vi er lykkelige for at vi har kunnet være sammen med vore børnebørn og foretage os noget sammen uden at gribe ind i det nære forhold de har til deres mor og far. Vi besvarer deres mange spørgsmål, leger med dem, læser sammen, lærer dem at skrive, hører dem læse højt og følger levende med i hvordan det går dem i skolen.“

En alvorlig fejl der begås af mange bedsteforældre og forældre, er dén udelukkende at bekymre sig om deres børns og børnebørns fysiske velbefindende. Det ovennævnte par, Molly og Reg, siger: „Den største arv vi kan give videre til vore børn og børnebørn, er at sørge for at de bliver oplært i den sande kundskab ud fra Guds ord.“ — 5 Mosebog 4:9; 32:7; Salme 48:13; 78:3, 4, 6.

En adfærd der er i overensstemmelse med oplæringen fra Gud

Guds ord Bibelen er „virkende“ og kan hjælpe os til at beherske eller aflægge karaktertræk som selviskhed og stolthed, der virker splittende. (Hebræerne 4:12) De der anvender dens lære i praksis kan derfor glæde sig over at have fred og enhed i familien. Et af de utallige skriftsteder som hjælper de tre generationer til at fjerne enhver kløft der måtte være imellem dem, er Filipperbrevet 2:2-4. Dér tilskyndes vi til at vise kærlighed og ydmyghed, til at bevare enheden og ’ikke hver især blot at have øje for vore egne interesser, men også hver især for de andres’.

Både børn og børnebørn som handler i overensstemmelse med oplæringen fra Gud, er indstillet på at følge tilskyndelsen til „fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre“, i materiel, følelsesmæssig og åndelig henseende. (1 Timoteus 5:4) I sund frygt for Jehova viser de dyb respekt for bedsteforældrene, idet de husker Guds ord: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede, og du skal frygte din Gud.“ (3 Mosebog 19:32) Bedsteforældre viser godhed ved at arbejde på det der er til gavn for deres efterkommere: „Den gode efterlader en arv til sønners sønner.“ — Ordsprogene 13:22.

Uanset om bedsteforældre, forældre og børnebørn bor sammen eller ej, kan et nært forhold der er grundlagt på kærlighed og respekt komme alle til gode, som det er beskrevet i Ordsprogene 17:6: „Gamle mænds krone er deres sønnesønner, og sønners hæder er deres fædre.“

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

En familiesammenkomst kan bidrage til familieenheden

[Illustration på side 9]

Dine bedsteforældre bliver opmuntret når du skriver til dem

[Illustration på side 10]

At blade et familiealbum igennem sammen med sine børnebørn kan være en berigende oplevelse