Bedsteforældre i rollen som forældre

„Jeg var lige kommet hjem fra et møde i rigssalen da der blev banket hårdt på døren. Udenfor stod to politimænd og to beskidte børn med sammenfiltret hår. Børnene så ud som om de ikke var blevet vasket i flere måneder. Man kunne dårligt nok se at det var børn. Det var mine børnebørn, som deres mor, der var narkoman, havde vanrøgtet. Jeg var enke og havde i forvejen seks børn. Men jeg kunne ikke få mig selv til at afvise dem.“ — Sally.a

„Min datter spurgte om jeg ville tage mig af hendes to drenge indtil hun fik skik på sit liv. Jeg var ikke klar over at hun var på stoffer. Det endte med at det var mig der måtte sørge for drengenes opdragelse. Nogle år senere fik min datter endnu et barn. Jeg ønskede ikke at tage barnet til mig, men min dattersøn tryglede mig og sagde: ’Mormor, har vi ikke plads til bare én til?’“ — Willie Mae.

AT VÆRE bedsteforældre er ofte blevet beskrevet som „en fornøjelse uden ansvar“. Men sådan er det ikke længere. Det anslås at der alene i USA er over tre millioner børn der bor hos deres bedsteforældre, og antallet er stærkt stigende.

Hvad er årsagen til denne foruroligende tendens? Nogle børn hvis forældre bliver skilt, ender med at blive anbragt hos deres bedsteforældre. Det samme kan ske for børn der er blevet forsømt eller mishandlet af deres forældre. Tidsskriftet Child Welfare skriver at ’stoffet crack er ved at skabe en fortabt generation’ på grund af dets hæmmende indflydelse på forældre med et misbrug. Der er også millioner af børn der er „forældreløse“ fordi deres forældre har forladt dem, er døde eller er sindslidende. Også børn der mister deres mor på grund af aids, bliver undertiden overladt i bedsteforældrenes varetægt.

Det kan virke overvældende at skulle bære ansvaret for opdragelsen af børn når man er midaldrende eller oplever alderdommens „dårlige dage“. (Prædikeren 12:1-7) Mange har simpelt hen ikke kræfter til konstant at holde øje med små børn. Nogle bedsteforældre passer også deres egne gamle forældre. Andre igen er enkefolk eller er blevet skilt og må klare sig uden en ægtefælles støtte. Mange føler desuden ikke at de økonomisk set kan påtage sig en sådan opgave. I en undersøgelse havde fire ud af ti myndighedsindehavende bedsteforældre en indtægt der næsten lå på fattigdomsgrænsen. Sally siger: „Børnene var syge, så jeg var nødt til at bruge en hel del penge på medicin. Jeg fik næsten ingen økonomisk bistand fra det offentlige.“ En ældre kvinde siger: „Jeg måtte bruge min pensionsopsparing for at kunne sørge for mine børnebørn.“

Stress og belastninger

Ikke overraskende har en undersøgelse vist at „det er meget belastende for bedsteforældre at have børnebørn boende hos sig. Hele 86 procent af de 60 bedsteforældre der deltog i undersøgelsen, sagde at de ’så godt som altid var nedtrykte eller ængstelige’.“ Mange melder om helbredsproblemer. Elizabeth, der har taget sig af et barnebarn i teenagealderen, siger: „Det gik ud over mit fysiske, psykiske og åndelige velbefindende.“ Willie Mae lider af hjerteproblemer og for højt blodtryk. Hun siger: „Min læge mener at det har noget at gøre med stress i forbindelse med at opdrage børn.“

Mange er uforberedte på de forandringer i deres dagligdag som opdragelsen af børnebørnene medfører. En bedstefar fortæller: „Det er ikke altid at jeg kan gøre de ting jeg gerne ville. Jeg får dårlig samvittighed over . . . at lade andre passe mine børnebørn. Så i stedet for at gå i byen eller foretage mig noget andet bliver jeg hjemme.“ En bedstemor siger at hun praktisk talt ikke har noget privatliv. Det er meget almindeligt at bedsteforældre der passer deres børnebørn, føler sig ensomme og isolerede. En bedstemor siger: „De fleste af vores jævnaldrende venner har ikke længere børn boende hjemme, og vi må ofte takke nej til invitationer fordi vores børn [børnebørnene] ikke er inviteret med.“

Noget andet der ofte spiller ind, er det følelsesmæssige pres. En artikel i U.S.News & World Report siger: „Mange af dem plages af skam- og skyldfølelse fordi deres egne børn har svigtet som forældre. Nogle bebrejder sig selv og spekulerer på hvad de som forældre kunne have gjort anderledes. For at give børnebørnene et trygt og kærligt hjem føler nogle bedsteforældre sig nødsaget til at afskære sig selv følelsesmæssigt fra deres egne børn der er voldelige eller på stoffer.“

En undersøgelse siger: „Over en fjerdedel [af de adspurgte bedsteforældre] . . . sagde at dét at skulle sørge for deres børnebørn havde haft en negativ indflydelse på deres ægteskab.“ Især ægtemænd føler sig tilsidesat, da det ofte er deres kone der tager sig af opdragelsen af børnebørnene. Nogle ægtemænd føler ganske enkelt ikke at de kan klare presset. En kvinde siger: „Han forlod os. . . . Jeg tror at han følte sig fanget.“

Vrede børn

Tidsskriftet U.S.News & World Report oplyser: „Sagen kompliceres af at nogle af de børn [bedsteforældrene] må tage til sig, er blandt de mest følelsesmæssigt skadede, vrede og forsømte børn i landet.“

Tag for eksempel Elizabeths barnebarn. Barnets far forlod hende bogstavelig talt på et gadehjørne hvor hun var med i en skolepatrulje. „Hun er et vredt barn,“ siger Elizabeth. „Hun føler sig såret.“ Sallys børnebørn kæmper med lignende følelser. „Mit barnebarn føler sig krænket. Han tror ikke at nogen vil have ham.“ Alle børn har ret til at have en far og mor der elsker dem. Forestil dig hvordan et barn må føle det når det bliver forladt, vanrøgtet eller forstødt af sine forældre. At forstå disse følelser kan hjælpe bedsteforældre til at være tålmodige med børn der får adfærdsproblemer. Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede.“

For eksempel kan børn der er blevet forladt af deres forældre, reagere negativt på bedsteforældrenes omsorg. Forståelse for børnenes ængstelse og frygt kan hjælpe bedsteforældre til at vise dem medfølelse. Ved at erkende børnenes frygt og forsikre dem om at man vil gøre alt hvad man kan, for at passe på dem, kan man måske dæmpe deres angst.

Hvordan man kan klare udfordringerne

’Jeg har følt mig dybt såret og har haft ondt af mig selv. Det er uretfærdigt at dette skulle ske for os.’ Sådan har en bedstemor der fik forældremyndigheden over sit barnebarn, sagt. Hvis du er i samme situation, føler du måske ligesådan. Men situationen er langtfra håbløs. Selv om alderdommen kan medføre visse fysiske begrænsninger, har den også nogle fordele hvad angår visdom, tålmodighed og erfaring. En undersøgelse har ikke overraskende vist at „børn der vokser op hos deres bedsteforældre, klarer sig godt i sammenligning med børn der bor sammen med den ene af deres biologiske forældre“.

Bibelen tilskynder os til at ’kaste al vor bekymring på Jehova, for han tager sig af os’. (1 Peter 5:7) Bed derfor hele tiden Jehova om styrke og vejledning, ligesom salmisten gjorde. (Jævnfør Salme 71:18.) Vær opmærksom på dit åndelige behov. (Mattæus 5:3) „De kristne møder og forkyndelsen hjalp mig til at overleve,“ siger en kristen kvinde. Undervis om muligt dine børnebørn i Guds veje. (5 Mosebog 4:9) Gud vil helt sikkert støtte dig i dine bestræbelser for at opdrage dine børnebørn „i Jehovas tugt og formaning“. — Efeserne 6:4.b

Tøv ikke med at søge hjælp. Ofte kan man hente hjælp hos venner, især dem der findes i den kristne menighed. Sally siger: „Brødrene og søstrene i menigheden hjalp mig meget. Når jeg var nede, var de der altid for at holde mig oppe. Nogle støttede mig endda økonomisk.“

Overse ikke den økonomiske hjælp man eventuelt kan få fra det offentlige. (Romerne 13:6) Et rundspørge blandt bedsteforældre viser interessant nok at „de fleste ikke ved hvilken hjælp der er til rådighed, eller hvor de kan få den“. (Child Welfare) Socialmedarbejdere og lokale instanser kan måske hjælpe én til at finde ud af hvor man kan henvende sig for at få nyttige serviceydelser.

Den situation at bedsteforældre har fået tilkendt forældremyndigheden over deres børnebørn, er på mange måder et produkt af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Lykkeligvis er disse vanskelige tider et vidnesbyrd om at Gud snart vil gribe ind og skabe „en ny jord“ hvor de tragiske problemer som mange familier rammes af i dag, vil høre fortiden til. (2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4) Indtil da må bedsteforældre der har fået tilkendt forældremyndigheden, gøre hvad de kan for at få det bedste ud af situationen. Mange har opnået gode resultater med deres opdragelse. Husk altid på at der trods skuffelser og problemer kan være megen lykke forbundet med denne opgave. Måske vil man endda få den glæde at se sine børnebørn vokse op og blive retsindige tjenere for Gud. Ville det ikke være alle anstrengelserne værd?

[Fodnoter]

[Ramme på side 10]

Juridiske aspekter

Om bedsteforældre bør søge at få forældremyndigheden over deres børnebørn, er et kompliceret spørgsmål. Mary Fron, der er ekspert på området, siger om forholdene i USA: „Hvis man ikke har forældremyndigheden, har man kun få juridiske rettigheder. I de fleste tilfælde kan de biologiske forældre til enhver tid komme og tage barnet eller børnene. Mange bedsteforældre er imidlertid tilbageholdende med at søge om at få forældremyndigheden, da det indbefatter at de i retten skal afgive vidneudsagn om at deres eget barn er uegnet som far eller mor.“ — Tidsskriftet Good Housekeeping.

Tidsskriftet Child Welfare råder bedsteforældre til at „søge råd hos en advokat som er godt inde i landets familielove, forældremyndighedssager og børneforsorg“.c

[Fodnote]

[Ramme på side 11]

Beregn omkostningerne

Det er hjerteskærende at se et barn i nød, især hvis det er ens eget kød og blod. Bibelen befaler de kristne at sørge for ’deres egne’, men i mange situationer bør bedsteforældre tænke sig godt om før de påtager sig et sådant ansvar. (1 Timoteus 5:8; Ordsprogene 14:15; 21:5) Det er klogt at beregne omkostningerne. — Jævnfør Lukas 14:28.

Overvej følgende under bøn: Har du de fysiske, psykiske, åndelige og økonomiske ressourcer der skal til for at dække barnets behov? Hvordan ser din ægtefælle på sagen? Kan man på nogen måde tilskynde eller hjælpe barnets forældre så de selv kan tage sig af deres barn? Sørgeligt nok fortsætter nogle forsømmelige forældre med at leve umoralsk. En bedstemor mindes bittert: „Jeg tog adskillige af hendes børn til mig. Men hun blev ved med at tage stoffer og føde børn. Til sidst nåede jeg et punkt hvor jeg måtte sige stop.“

Men hvad vil der ske med dine børnebørn hvis du ikke tager dig af dem? Kan du affinde dig med at de vokser op hos andre, måske endog fremmede? Hvad med børnenes åndelige behov? Vil andre kunne opdrage dem efter Guds moralnormer? Nogle bedsteforældre konkluderer måske at de trods de strabadser det medfører, ikke har andet valg end at påtage sig ansvaret for deres børnebørn.

Det er en smertelig og følelsesmæssigt belastende situation som den enkelte selv må tage stilling til.

[Illustration på side 9]

Mange bedsteforældre synes at det er svært at opdrage børn

[Illustration på side 10]

Gudfrygtige bedsteforældre kan have tillid til at Jehova vil støtte dem i deres bestræbelser