Vi betragter verden
’Det sidste enevældige system’
„Utilfredsheden over Vatikanets konservative holdninger breder sig inden for den katolske kirke i Tyskland,“ oplyser det italienske dagblad La Repubblica efter pave Johannes Paul IIs udnævnelse af 30 nye kardinaler. Den velkendte og afvigende teolog Hans Küng fastholder at der er „et tvingende behov for at have en vælgerforsamling som repræsenterer hele den katolske kirke“ næste gang der skal vælges ny pave. Ifølge Küng har „mange trofaste kirkemedlemmer ganske enkelt mistet tilliden til paven“. Han fortsætter: „Man kommer ikke uden om at efter stalinismens fald er det katolske system det eneste enevældige system der findes i den vestlige verden.“
Forebyg en for tidlig aldringsproces
„Mange indretter deres hus efter børnene. Men hvorfor ikke indrette huset efter de ældre?“ spørger gerontologen (alderdomsforskeren) Wilson Jacob Filho ved São Paulo-universitetet. Ud over at foreslå sikrere boliger for de ældre, anbefaler han dem der er kommet op i årene at dyrke motion for at styrke musklerne og derved reducere risikoen for at falde. Hvad er de største hindringer for at få et langt liv? Ifølge en plastikkirurg ved samme universitet, Rogério Izar Neves, er det: „en stillesiddende livsform, dårlig ernæring (især mad med et stort fedtindhold), rygning, et overdrevent alkoholforbrug, stress og for lidt søvn“. Avisen Jornal da Tarde forklarer at et højt stressniveau svækker immunforsvaret, „hvilket har betydning både for de forskellige sygdommes opståen og for aldringsprocessen“. Dr. Neves siger endvidere: „Manglende livslyst er hovedårsagen til en for tidlig aldringsproces.“
Sundhedsfare ved ’krops-piercing’
„For nogle år siden var det utænkeligt at lade sine legemsdele gennembore som man gør i dag,“ siger John Pelton, lederen af sundhedstjenesten i Calgary i Canada. Dette indbefatter, ifølge en rapport i The Vancouver Sun, øjenbryn, læber, tunge og navle. Frygten for at dette tiltagende modelune kan forårsage AIDS og hepatitis B og C, har fået Miljø- og Sundhedstjenesten i Alberta til at opstille retningslinjer for ’piercing’ (som denne praksis kaldes). „De nye regler vil med tiden gælde en række ikkeregistrerede serviceydelser: brændemærkning, voksbehandling, tatovering, elektrolyse og behandlinger der indbefatter sansemæssige afsavn.“ Rapporten tilføjer at udkastet til disse regler vil blive gennemgået af sundhedsmyndighederne og folk i erhvervslivet. Om de redskaber der almindeligvis bruges til gennemboring af ører, men som også anvendes til ’krops-piercing’, siger en behandler: „Vi har oplevet at folk bliver indlagt med infektioner. Det er faktisk lidt foruroligende.“
Kirke i opløsning
The United Church of Canada, Canadas største protestantiske trossamfund, „består nu for en stor del af aldrende kirkegængere, og kirken oplever en hastig nedgang i antallet af medlemmer. Kirkens ledere og sognebørn er desuden indbyrdes uenige om hvilke kirkelige spørgsmål der bør have forrang,“ skriver The Toronto Star. Selv om over 3.000.000 mennesker føler at de har et vist tilhørsforhold til kirken, er det officielle medlemstal kun 750.000. De fleste af dem der støtter kirken er over 55 år, men deres børn og børnebørn føler sig ikke tiltrukket af den. Der har lydt advarende røster om at kirken vil afgå ved døden hvis ikke den øjeblikkelig ændrer kurs. Kirkemedlemmerne prioriterer gudstjeneste og åndelighed højt, mens kirkelederne ønsker at vise de sociale og globale spørgsmål opmærksomhed. Hvis kirken bryder sammen „vil det også betyde at dét som United Church har anset for vigtigt, ikke har været så vigtigt for canadierne,“ siger sociologen Reginald Bibby fra Alberta. „Det har ikke været noget canadierne ville bruge tid, penge eller opmærksomhed på.“
Arven efter krig
I juni 1994 vendte syv tusind krigsveteraner tilbage til Normandiets kyster for at mindes de allierede styrkers landgang i Europa for nu 51 år siden. Men for mange var minderne for overvældende, og de måtte have psykiatrisk hjælp for at klare de følelser som mindedagen gav anledning til. „Nogle veteraner led store følelsesmæssige kvaler i tiden efter D-dagen,“ fortæller Dr. Graham Lucas fra velgørenhedsorganisationen Combat Stress, der virker til gavn for krigsveteraner. „De havde skyldfølelse og syntes ikke at de fortjente at leve når andre havde måttet dø, og de led af mareridt og søvnforstyrrelser.“ Ifølge Londonavisen The Sunday Times har disse mange års fortrængte følelser resulteret i mavesår, astma og hudsygdomme. En gammel soldat, hvis smertelige minder stadig giver ham mareridt, siger: „Man kan også gøre for meget ud af sådanne mindedage. Folk som ikke oplevede det, kan ikke sætte sig ind i hvordan det var.“
Snyltefisken
Snyltemallen (Vandellia cirrhosa) er en fisk der yngler i Amazonlandets floder. Denne gennemsigtige, ålelignende skabning er omkring 2,5 centimeter lang og findes ofte i gællehulerne hos større fisk, hvor den lever af deres blod. Den kan også trænge ind i kropsåbningerne hos badende og forårsage betændelse, blødninger og, undertiden, død. For nylig er en mindre, cirka halvt så lang, og mere forslugen udgave af denne fisk blevet fundet i Brasilien. Bagerst i munden har den to tænder der er forsynede med modhager, så den kan holde sig fast i sit bytte og være umulig at ryste af. Ifølge tidsskriftet New Scientist kan den „være årsag til alvorlige infektioner blandt de samfund langs floden der kun har få eller slet ingen lægefaciliteter“.
Universiteter i vanskeligheder
„Afrikas forsømte universiteter er på sammenbruddets rand,“ oplyser Johannesburg-avisen WeekendStar. På grund af pengemangel findes der kun få computere, og i nogle tilfælde er telefoner blevet afbrudt. Ét universitet har 35.000 studerende, men var oprindelig bygget til kun at rumme 5000. På et tidligere velanset universitet i Uganda er lærerstaben halveret. Dér er en universitetslærers løn omkring 120 kroner om måneden. Nogle universiteter har været lukkede i månedsvis som følge af strejker blandt lærere eller elever. En professor fra Kenya siger: „I Afrika går den akademiske selvudslettelse fra ondt til værre.“
Hvem udfører arbejdet i hjemmet?
„Ligestilling [mellem kønnene] synes stadig ikke at blive praktiseret i ret mange hjem,“ skriver avisen Corriere della Sera på baggrund af en undersøgelse om de italienske familiers tidsforbrug foretaget af Italiens statistiske Centralinstitut (ISTAT). Uanset om kvinden er udearbejdende eller ej, „hviler hovedansvaret for de huslige pligter“ stadig på hende. Hvis familien har børn, anvender hun gennemsnitlig 7 timer og 18 minutter på det huslige arbejde, mens manden kun bruger 1 time og 48 minutter. Paradoksalt nok ser det ud til at enlige mødre klarer sig bedst, idet de bruger 2 timer mindre til det huslige arbejde hver dag. „Allerede fra den spæde barndom oplærer mødre deres små piger til at udføre husligt arbejde,“ tilføjer avisen La Repubblica.
Taber terræn i krigen mod tuberkulose
I forbindelse med sygdomsbekæmpelse har slaget mod tuberkulose været „en total fiasko på verdensplan,“ siger professor Jacques Grosset, leder af bakteriologisk-virologisk afdeling på La Pitié-Salpétrière-hospitalet i Paris. Hvis patienten ikke kommer under behandling er dødeligheden ved tuberkulose cirka 50 procent. Næsten halvdelen af verdens TB-ramte har ikke mulighed for at få stillet en diagnose eller at blive behandlet, men ifølge professor Grosset består den største katastrofe i at det i de teknologisk udviklede lande, hvor antibiotika er tilgængelige, kun er halvdelen af de sygdomsramte der fuldfører behandlingen. „Den anden halvdel følger ikke den foreskrevne behandling eller gør det så lemfældigt at det forøger dødeligheden blandt de behandlede med 25 procent og bevirker at der udvikles antibiotikaresistente tuberkulosebaciller.“
Venezuela og AIDS
Venezuela har det tredjestørste antal AIDS-tilfælde i Latinamerika, næst efter Brasilien og Mexico, skriver den venezuelanske avis El Universal i Caracas. Dr. Arellano Médici anslår at 350.000 personer i landet er blevet smittet med dette dødelige virus, selv om Sundhedsministeriet opgiver tallet til blot 3000. Det forhold at der for hver smittet person sandsynligvis er et hundrede flere som er smittet uden at de ved det, kan tilskrives den „udbredte promiskuitet der er i samfundet,“ siger Médici. Han peger på vigtigheden af at smittede personer lever et moralsk rent liv, ikke blot på grund af faren for at smitte andre, men også fordi der findes mere end ét virus der forårsager AIDS. De smittede kan let blive angrebet af et andet virus som vil forværre deres helbredstilstand. „I år 2000,“ skønner én kilde, „vil der i hver familie jorden over være en AIDS-ramt.“