Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g95 22/7 s. 25-27
  • Vandbøflen — trofast og nyttig

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Vandbøflen — trofast og nyttig
  • Vågn op! – 1995
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Muskuløs globetrotter
  • Indvandrere som trives
  • Den frugtbare dronning
  • Langt mere end en levende traktor
  • Bøflerne bliver mindre
  • Kafferbøflen — et samarbejdsvilligt dyr
    Vågn op! – 1993
  • Et særpræget paradis
    Vågn op! – 1998
  • Yellowstone — dannet af vand, klipper og ild
    Vågn op! – 2000
  • Nyheder på nært hold
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
Se mere
Vågn op! – 1995
g95 22/7 s. 25-27

Vandbøflen — trofast og nyttig

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

’Løb! Løb! En tiger!’ råber drengene. De spurter hen til deres bøfler, hopper op på ryggen af dem og galoperer væk. Pludselig mister en af drengene, Saïdjah, balancen og falder ned i rismarken — et bytte for tigeren der nærmer sig. Saïdjahs bøffel har imidlertid set hvad der er sket. Den vender om, stiller sin brede krop som et dække for sin lille ven og vender sig mod tigeren. Den store kat angriber, men bøflen holder stand og redder Saïdjahs liv.

DENNE beretning af Eduard Douwes Dekker, en af det 19. århundredes asiatiske forfattere, understreger en vindende egenskab hos vandbøflen: trofasthed. I dag er denne egenskab stadig dens kendetegn. En ekspert har sagt: „Vandbøflen er som en familiehund. Den vil være dig hengiven hele livet hvis blot du behandler den godt.“

Dette har asiatiske børn helt ned til fireårsalderen forstået. Hver dag fører de deres gigantiske venner ned til floden, hvor de vasker dem og med deres små hænder renser dyrenes ører, øjne og næsebor. At bøflen nyder det, fremgår af de gryntelyde den udstøder. Bøflens mørke hud absorberer meget varme, men den har svært ved at blive afkølet fordi den i forhold til almindeligt kvæg har meget færre svedkirtler. Derfor elsker den disse daglige dukkerter. „[Bøflen] ser helt salig ud når den, nedsænket i vand eller mudder, ligger og gumler med halvt lukkede øjne,“ bemærker en kilde.

Bøflens kærlighed til vand er imidlertid kun ét af dens kendetegn. Hvilke andre har den? Og hvorfor er dette dyr så nyttigt? Lad os begynde med at beskrive dens udseende.

Muskuløs globetrotter

Vandbøflen (Bubalus bubalis) ligner en stor udgave af oksen, og vejer omkring 900 kilo. Huden er næsten glat og skifergrå. Med en skulderhøjde på 1,8 meter — svungne horn, en lige ryg, en lang krop, en bøjet hals og en muskuløs kropsbygning — er den et billede på styrke. Dens robuste ben ender i store, forsnævrede hove som er fæstnet til meget smidige led, hvilket er ideelt når den går i mudder. De smidige led sætter bøflen i stand til at bøje sine hove bagud, træde over forhindringer, og vade gennem sumpområder hvor almindeligt kvæg ville miste fodfæstet.

På verdensplan er der 150 millioner tamme vandbøfler, som kan inddeles i to grupper: sumpbøfler og flodbøfler. Sumpbøflens horn er 1,2-1,8 meter lange og vender bagud. Lige fra Filippinerne til Indien er de et yndet motiv på postkort. Når de ikke står model for fotografen, vader de gennem knædybt pløre eller trækker kærrer ad veje som ville give enhver chauffør sved på panden.

Flodbøflen ligner sumpbøflen. Den er dog spinklere bygget, og dens horn er kortere og snoede. Eftersom den vejer 900 kilo ser den også imponerende ud. For mange år siden indførte arabiske købmænd denne race fra Asien til Mellemøsten, og senere bragte korsridderne den med tilbage til Europa, hvor den stadig trives.

Skønt vandbøflen ikke hører til hurtigløberne, traver den af sted i et roligt tempo med 3 kilometer i timen. Der findes sumpbøfler og flodbøfler mange steder på jorden. Nogle lever langs Nordaustraliens kyst, andre er gået i land på øerne i Stillehavet, og nogle har endda lavet stier i Amazonskoven. I Amazonskoven?

Indvandrere som trives

Økologistuderende som besøger Amazonjunglen søger ofte forgæves langs flodbredderne efter sky jaguarer eller store vandboaer. De behøver imidlertid hverken kikkert eller briller for at få øje på junglens nyankomne: i tusindvis af vandbøfler.

Hvis du tror at økosystemet er truet af disse asiatiske indvandrere der vader rundt i Amazonjunglen, kan du overveje at klage til politiet på Marajó, en ø i floddeltaet. Men overvej det grundigt. Afhøringen på politistationen vil nemlig ikke være fordomsfri. Det vil du forstå når du ser den vagthavende betjent tage af sted for at patruljere i gaderne på ryggen af en respektindgydende medarbejder. Ja, du har gættet rigtigt — på en vandbøffel. Mon nogen nu ønsker at klage?

Dr. Pietro Baruselli, en dyrlæge der arbejder for et af de to brasilianske forskningscentre for vandbøfler, siger at vandbøflen faktisk er et aktiv i Amazonområdet. Han har til Vågn op! sagt at bøflen har et fantastisk fordøjelsessystem der gør at den kan blive fed af græsning på steder hvor almindeligt kvæg ville blive afmagret. Kvægopdrættere må hele tiden rydde skov for at skabe nye græsgange, men bøflen trives på allerede eksisterende græsarealer. Dr. Baruselli siger at vandbøflen „kan hjælpe til med at bevare regnskoven“.

For at overleve i junglen må bøflen imidlertid kunne tilpasse sig, og det kan den også. Bogen The Water Buffalo: New Prospects for an Underutilized Animal fortæller at bøflen i regntiden, når Amazonjunglen er oversvømmet, tilpasser sig de våde omgivelser. Kvæget efterlades i højereliggende områder, og med et misundeligt blik og tomme maver betragter de bøflerne som går i vandet og æder planter som kommer flydende, eller endda græsser under vandet. Når græsset igen kommer til syne, ser bøflerne lige så velnærede ud som før.

Den frugtbare dronning

Vandbøflen trives også i andre dele af Brasilien. Siden begyndelsen af 1980’erne er bestanden i landet steget fra 400.000 til flere millioner. Faktisk stiger antallet af bøfler meget hurtigere end antallet af almindeligt kvæg. Hvorfor?

Wanderley Bernardes, en brasiliansk bøffelopdrætter, forklarer at en bøffel allerede er kønsmoden som toårig. Efter en drægtighedsperiode på ti måneder, kan den første kalv fødes. Omkring 14 måneder senere bliver den næste kalv født. Der er en lav dødelighedsprocent blandt kalvene, og de er meget modstandsdygtige over for sygdomme. Bøflerne har derfor et langt og frugtbart liv. I gennemsnit lever de over 20 år. Men hvor mange kalve kan de føde?

„Det skal jeg vise dig,“ siger Wanderley Bernardes mens han slendrer hen over de kuperede græsarealer på sin farm, der udgør 300 hektarer og ligger omkring 160 kilometer vest for São Paulo. „Det er Rainha (dronningen),“ siger han stolt mens han peger på et dyr hvis medtagne hud og horn tyder på et langt liv. „Hun er 25 år og har mange ’børnebørn’, men det er ikke alt,“ tilføjer han glad, „hun har lige født sin 20. kalv.“ Med bedstemødre som Rainha er det ikke mærkeligt at nogle eksperter forudsiger at Brasilien i næste århundrede vil have verdens største bøffelhjorde.

Langt mere end en levende traktor

Indien er hjemsted for næsten halvdelen af jordens bøfler, og i dette land bruges bøflerne nærmest som traktorer. Her og i andre asiatiske lande overlever millioner af fattige landbrugsfamilier af marginaljord, takket være bøflen. Uden at behøve dieselolie eller reservedele kan disse ’levende traktorer’ trække, pløje, harve og slæbe, og derved forsørge familier, i over 20 år. „I min familie,“ siger en ældre asiatisk kvinde, „er bøflen vigtigere end jeg er. Når jeg dør vil de græde over mig; men hvis vores bøffel dør, vil de måske dø af sult.“

Ud over at være landbrugsmedarbejder er bøflen også madleverandør. Omkring 70 procent af al den mælk der produceres i Indien kommer fra flodbøflen, og der er så stor efterspørgsel på bøffelmælk at det er vanskeligt at komme af med komælken. Hvorfor foretrækker mange bøffelmælk? Bogen The Water Buffalo: New Prospects for an Underutilized Animal skriver at „bøffelmælk indeholder mindre vand, flere tørstoffer, mere fedt, en smule mere mælkesukker og flere proteiner end komælk“. Det giver mere energi, smager bedre, og anvendes til at fremstille mozzarella, ricotta og andre lækre oste.

Hvad med bøffelkød? „Vi kan ikke følge med efterspørgselen,“ siger Bernardes. I Australien, Venezuela, De Forenede Stater og i andre lande har man undersøgt hvilke kødtyper folk bedst kan lide, og bøffelkød blev foretrukket frem for oksekød. Millioner rundt om på jorden spiser rent faktisk ofte bøffelkød når de tror de spiser en saftig oksebøf. „Folk er tit forudindtagede,“ siger dr. Baruselli, „men bøffelkød er lige så godt, og ofte bedre end oksekød.“

Bøflerne bliver mindre

Selv om antallet af bøfler stiger, er der et problem. „Store tyre, som er de bedste til avl, bliver ofte udvalgt til arbejdsdyr og bliver kastreret eller slagtet,“ skriver Earthscan Bulletin. På den måde bliver de store dyrs arvelige anlæg ikke udnyttet, og bøflerne bliver derfor mindre. Eksperter siger at „for ti år siden var det almindeligt i Thailand at finde bøfler der vejede 1000 kilo; nu er det vanskeligt at finde eksemplarer på 750 kilo“. Kan dette problem løses?

Ja, det kan det, ifølge en rapport udarbejdet af 28 zoologer, men „det er nødvendigt at man handler straks . . . for at bevare og beskytte prægtige eksemplarer af disse bøfler“. De indrømmer at bøflen indtil nu er blevet forsømt, men „en større forståelse af vandbøflens betydning kan være uvurderlig for mange udviklingslande“. De siger at mere forskning vil hjælpe til at „fremelske [racens] sande kvaliteter“.

Verdens forskere har endelig opdaget dét som landmænd i Asien har vidst i århundreder: Den trofaste og nyttige vandbøffel er en af menneskets bedste venner.

[Ramme på side 27]

Forveksling

BOGEN The Water Buffalo: New Prospects for an Underutilized Animal skriver: „Mange er af den opfattelse at vandbøflen er fjendtlig og arrig. Opslagsværker bekræfter denne antagelse.“ Men faktisk er den tæmmede vandbøffel „et af de mest skikkelige landbrugsdyr“. Trods dens skræmmende udseende er den „mere som et husdyr — omgængelig, rar og fredelig“. Hvordan har vandbøflen så fået dette misvisende ry? Den kan være blevet forvekslet med sin fjerne slægtning, den afrikanske vildbøffel eller kafferbøffel (Synceros caffer), som har et iltert temperament. Vandbøfler parrer sig imidlertid ikke med dem. De foretrækker at holde sådanne uregerlige slægtninge på lang afstand.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del