Kort til ethvert behov

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

DET er ikke altid let at finde vej hvis man befinder sig i et ukendt område eller i en fremmed by. Man må først orientere sig og derefter vælge den bedste rute. Det kan man gøre ved at rådføre sig med et kort.

Historien bag landkort

Kortlægning, eller kartografi, har en lang og broget fortid bag sig. Nogle autoriteter mener at udarbejdelse af kort kan føres 4300 år tilbage, til dengang der blev indridset kort på lertavler i Babylon. Det var imidlertid grækerne der tegnede de kort der skulle blive forløbere for den nyere tids landkort. Efter Claudius Ptolemæus, der i det andet århundrede e.v.t. udarbejdede kort over den gamle verden, blev kartografien stærkt præget af den mørke middelalder. Uudforskede områder blev fremstillet som uhyrers og kæmpers domæne. Religionens store indflydelse bevirkede at mange kort skildrede verden som værende domineret af Edens have. Jerusalem og Mellemøsten blev anbragt øverst på kortet.

Gejstlig indflydelse afspejlede sig også i nogle af de første kort over England. Et af dem viste den rute pilgrimme fulgte til landets religiøse helligdomme. Dette detaljerede kort over „Pilgrim’s Great North Road“ angav vejen fra Durham i nord til Dover i syd.

Ophavsmanden til den nyere tids kartografi var Gerhardus Mercator (1512-94). Han konstruerede en kortprojektion som på grund af sin præcision især anvendtes af søfarende. Mange af vor tids atlasser indeholder kort der er tegnet efter Mercators projektion.

Kort var særdeles nyttige for grundejere som i forbindelse med retstvister kunne henvise til deres skarpt optrukne grænser. Myndighedernes interesse for kort voksede efterhånden som beskatning afhang af en nøjagtig optegnelse af jordbesiddelser.

I dag findes der kort til ethvert behov. Atlasser hjælper skolebørn til at forstå den mest grundlæggende geografi. Meteorologernes vejrkort giver en grafisk fremstilling af vejrprognosen. Kort kan desuden hjælpe os til at finde det offentlige transportmiddel der er mest effektivt og fortælle os hvilken rute der er den mest naturskønne.

Der findes også kort til fagmænd. Til glæde for byplanlæggere er der udarbejdet kort over befolkningstætheden. Kort over havbunden er til gavn for dem der søger efter forliste skibe eller mineralforekomster. Arkæologiske kort er en hjælp til dem der helt bogstaveligt graver i fortiden. Til rumforskere er der endog kort over månen og nogle af planeterne! Eftersom kort indeholder et væld af oplysninger, er det gavnligt at udvikle og forbedre sin evne til at læse og studere dem.

Læsning af kort

At lære at læse et kort er som at lære et nyt sprog. Når man vil lære et andet sprog står man over for et nyt ordforråd og en anden grammatik. I kartografisk sprogbrug kan symbolerne sammenlignes med ord; målestoksforholdet og nettet af længde- og breddegrader kan sammenlignes med et sprogs grammatik. De fleste kort har en signaturforklaring til de symboler der anvendes på kortet.

Symbolerne udvælges omhyggeligt sådan at deres betydning klart fremgår af deres udseende. Hvis man for eksempel vil finde et fyrtårn, må man kigge efter et symbol der ligner. Kirker og moskeer angives måske som sorte firkanter eller cirkler med et kors eller en halvmåne ovenpå.

Hvordan kan man blive godt kendt med disse symbolers betydning? John Wilson, forfatter af Follow the Map, anbefaler „at man kigger på landkort som behageligt tidsfordriv“ og „lader blikket løbe ned over kortet mens man oversætter de symboler man støder på.“

Har du svært ved at genkende det område du bor i når du ser det på et kort? Det er fordi vi er vant til at se vore omgivelser fra øjenhøjde, det vil sige 1,5-1,8 meter over jorden. Men et kort viser terrænet fra et højere stade, som om man vertikalt befinder sig højt over hvert punkt. For at forstå dette er det vigtigt at kende et korts grammatik.

Målestoksforhold, højde og position

Under udarbejdelsen af et topografisk kort består en kartografs opgave i at registrere højdeforskelle over havoverfladen og forskelle der skyldes menneskeskabte terrængenstande på landjorden. Alt dette bliver afbildet på et stykke papir af passende størrelse. Dette kræver at kortet har det rigtige målestoksforhold. En serie populære engelske kort er tegnet i forholdet 1:50.000, hvilket betyder at hver centimeter på kortet svarer til 50.000 centimeter (en halv kilometer) i terrænet.

Men hvordan kan man vise højdeforskelle på en plan flade? En måde at angive den tredje dimension på, er ved at lægge skygge på bakkeskråninger med skraveringer. Under indtryk af at solen lyser fra et punkt over kortets øverste venstre hjørne vil skråninger der vender mod øst og sydøst ligge i skygge og være angivet i mørkere farver. Moderne kort anvender ofte konturer der forbinder tilsvarende punkter der ligger over havoverfladen med hinanden. Disse tegnes i dæmpede farver, der giver et bedre overblik over resten af kortet.

Mange kort benytter sig af et system af linjer der skærer hinanden og som kan være en hjælp til at stedfæste ens nøjagtige position. Ved hjælp af to koordinater, et bogstav og et tal, kan enhver position angives inden for dette net af linjer. En by ligger for eksempel i G-13. Bogstavet G findes øverst og nederst på kortet og tallet 13 på kortets venstre og højre side. Byen findes i feltet hvor de to „strimler“ skærer hinanden. Men hvordan kan man være sikker på at ens kort giver et præcist billede af forholdene?

Kort i computeralderen

Af militære grunde har mange lande udarbejdet og udgivet meget præcise kort. I de sidste 40 år er nøjagtige kort der fremstilles ved stereoskopisk sammenligning af luftfotografier eller lignende, blevet en realitet.

Allerede nu har nogle biler kort på en dataskærm, og der findes detaljerede kort til hjemmecomputere. „Mikrochips overtager rattet,“ lød en overskrift i avisen The Observer. Artiklen beskriver et forsøg hvori disketter med vejbeskrivelser er forbundet med tale-synthesizere. Bilisten indtaster blot nogle oplysninger til computerkortet for at angive sin destination. Derefter er det ikke noget problem at finde vej. Når vedkommende nærmer sig et vejkryds fortæller en stemme nemlig hvilken vej man gør klogest i at benytte. Et kompas og følere der er forbundet med hjulene kontrollerer bilens kurs. Mere driftsikre og enklere anordninger er under udvikling.

Hvilken betydning har dette for kort i fremtiden? Vil kort fremstillet af papir blive et samlerobjekt? Det vil tiden vise. Under alle omstændigheder vil kort fortsat være nyttige.

[Kort/illustrationer på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Mange kort er forsynet med en signaturforklaring til symbolerne

Højdeforskelle markeres ved hjælp af konturer, som regel tegnet i dæmpede farver

Et net af linjer hjælper én til at finde frem til det sted man leder efter på kortet

Et kort viser som regel hvad en centimeter svarer til i terrænet (ikke vist)

Ved hjælp af kortets målestok kan man beregne afstande

[Kildeangivelse]

Crown Copyright Reserved

[Kildeangivelse på side 22]

Fra bogen Die Heiligkeit der Gesellschaft Jesu