Norges højesteret stadfæster religionsfriheden

HVILKE omstændigheder kan gøre en moder eller fader uegnet til at opdrage sit barn? Dette spørgsmål bliver heftigt debatteret i sager om forældremyndighed rundt om i verden. Mange faktorer bliver taget i betragtning, deriblandt forældrenes helbred, levevilkår og forhold til barnet.

Men hvordan ser man på det religiøse standpunkt? Kan en fader eller moder blive erklæret uegnet udelukkende på grund af sin tro? Dette spørgsmål blev der sat fokus på i Norge, hvor et Jehovas vidne var inddraget i en strid om forældremyndighed. Sagen løb over to år og der måtte tre retsmøder til før den blev afgjort ved Norges højesteret.

Det hele begyndte i 1988. I marts 1989 blev forældrene separeret, og moderen fik forældremyndigheden over datteren. Faderen bragte sagen for retten idet han krævede at få fuld forældremyndighed over pigen. Han påstod at moderen ikke kunne give barnet en normal og sund opvækst og derfor kun burde have samkvemsret med barnet. Hvorfor? Fordi moderen var et af Jehovas vidner.

Faderen havde indhentet ’ekspert’-vidneudsagn fra modstandere af Jehovas vidner, med det formål at overbevise retten om at Jehovas Vidners lære og livsstil ikke harmonerer med den holdning og de værdinormer der er nødvendige for at kunne være en ansvarsbevidst moder eller fader. Med stemmerne to mod én afgjorde byretten at barnet skulle blive hos sin moder, og faderen fik tilkendt samkvemsret. Faderen appellerede sagen til landsretten. Igen stadfæstede en kendelse med stemmerne to mod én, at moderen skulle beholde forældremyndigheden over barnet. Men denne gang fik faderen tilkendt udvidet samkvemsret. Desuden lod det nu til at selv de dommere der havde dømt til fordel for moderen, var blevet i tvivl om hvad der ville være bedst for barnet. Nu da faderen følte at hans position var blevet styrket, appellerede han sagen til Norges højesteret.

Endnu en gang forsøgte faderen at stille Jehovas Vidners lære i et dårligt lys. Han hævdede at det ville være ødelæggende for hans datter at vokse op under en sådan indflydelse.

Men højesteret så anderledes på sagen. Til støtte for en kendelse der blev afsagt i sagen den 26. august 1994, sagde rettens første dommer: „Moderens medlemskab af Jehovas Vidner er ikke nogen hindring for at hun kan tilkendes forældremyndigheden.“ Han sagde videre: „Jeg skønner at pigen er harmonisk og glad. Hun lader til at have klaret sig godt under de vanskelige forhold der er opstået fordi hendes fader og moder har meget forskellige livssyn.“ Hans konklusion blev enstemmigt bakket op af de fire andre dommere.

Sandhedselskende mennesker i Norge er meget taknemmelige for at højesteretten gennemskuede de falske anklager der var blevet rettet mod Jehovas Vidner. Med denne kendelse har retten stadfæstet den enkeltes frihed til at tilbede Gud og til at give sit barn en kærlig opvækst baseret på Bibelens principper.a

[Fodnote]