Vore dages science fiction

KUNNE man for over 130 år siden forudsige at der ville blive opfundet biler, telefoner og computere? Det gjorde science fiction-forfatteren Jules Verne! Denne forbløffende videnskabelige indsigt kan man læse om i et nyligt opdaget manuskript til en roman af Jules Verne med titlen Paris i det 20. århundrede. I denne roman, der først er blevet udgivet for nylig, beskrev Jules Verne endog en maskine der har en forbløffende lighed med den moderne telefax!a

Men selv de mest kløgtige science fiction-forfattere er flere lysår bagud når det gælder det at være sande profeter. For eksempel er Jules Vernes roman Rejsen til Jordens Indre fascinerende læsning, men videnskabsmænd er i dag klar over at det er umuligt at foretage en sådan rejse. Det forekommer heller ikke sandsynligt at man i år 2001 vil sende bemandede rumskibe til Jupiter eller andre planeter, sådan som nogle romanforfattere har beskrevet det.

Der er mange af vor tids fantastiske videnskabelige opdagelser som det ikke er lykkedes science fiction-forfatterne at forudsige. I en artikel i tidsskriftet The Atlantic Monthly skriver science fiction-forfatteren Thomas M. Disch: „Tænk at science fiction ikke har kunnet forestille sig den kybernetiske tidsalder [computertidsalderen] . . . drivhuseffekten, ødelæggelsen af ozonlaget eller AIDS. Eller hvad med den nye geopolitiske ubalance i magtstrukturerne. Hvad har science fiction haft at sige om alt dette? Så godt som intet.“

Science fiction — en storindustri

Nu betragter science fiction-fans selvfølgelig ikke science fiction som egentlig videnskab, men snarere som underholdning. Men der er også nogle der sætter spørgsmålstegn ved dens underholdningsværdi. Da man på et tidligt tidspunkt i dette århundrede begyndte at udgive kulørte blade der udelukkende handlede om science fiction, fik denne genre ry for at være underlødig litteratur. Det første af disse blade med titlen Amazing Stories (Utrolige historier) udkom i 1926. Bladets udgiver, Hugo Gernsback, har fået æren for at have opfundet det udtryk hvorfra ordet „science fiction“ er afledt. Mange mente at disse sensationelle eventyr kun havde ringe, om overhovedet nogen, litterær værdi.

Efter den anden verdenskrig begyndte man at tage science fiction mere alvorligt. Den opsigtsvækkende betydning videnskaben havde haft i krigen, gav den ny prestige. Science fiction-forfatternes forudsigelser begyndte at lyde mere sandsynlige. Der blev derfor udgivet et væld af tegneserier, blade og bøger om emnet. Science fiction-bøgerne bevægede sig op ad bestseller-listen. Men når science fiction-forfatterne prøver at imødekomme markedets krav, går det ofte ud over den litterære kvalitet og den videnskabelige nøjagtighed. Science fiction-forfatteren Robert A. Heinlein beklager sig over at der i dag udgives „alt mellem himmel og jord som blot er det mindste underholdende“, deriblandt „en hel del tarvelige og spekulative romaner“. Forfatteren Ursula K. Le Guin tilføjer at der bliver trykt meget „juks“.

Trods denne kritik har science fiction-litteraturens popularitet nået nye højder og har fået en betragtelig saltvandsindsprøjtning, ikke af videnskaben, men af filmindustrien.

Science fiction går til filmen

Man har kunnet se science fiction-film siden 1902 da Georges Méliès lavede filmen Rejsen til Maanen. En senere generation af unge biografgængere blev tryllebundet af Jens Lyn. Men i 1968, ét år før mennesket landede på Månen, fik filmen Rumrejsen år 2001 gode anmeldelser og blev desuden en kommerciel succes. Hollywood begyndte nu at bruge store summer på science fiction-film.

I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne indtjente film som Alien — den 8. passager, Stjernekrigen, Blade Runner og E.T. halvdelen af de samlede billetindtægter i USA. En af de største kassesucceser nogen sinde var science fiction-filmen Jurassic Park. Filmen blev ledsaget af cirka 1000 Jurassic Park-produkter. Det er derfor ikke så underligt at fjernsynsproducenterne også er sprunget på vognen. Den populære serie Star Trek gav anledning til flere film om det ydre rum.

Mange er imidlertid af den mening at nogle science fiction-forfattere har søgt at imødekomme folks krav på bekostning af de kvaliteter som gav science fiction en vis værdi. Den tyske forfatter Karl Michael Armer hævder at ’science fiction nu blot er blevet et populært varemærke der ikke længere bestemmes af indhold men af salgsteknikker’. Andre beklager sig over at de virkelige „stjerner“ i vore dages science fiction-film ikke er personer men ’special effects’. En kritiker siger endog at science fiction „i dens mange afskygninger ofte er frastødende og uendelig dårlig“.

For eksempel handler mange såkaldte science fiction-film hverken om videnskab eller om fremtiden. Nogle gange tjener de futuristiske opsætninger blot som kulisser for udpenslet vold. Forfatteren Norman Spinrad bemærker at i mange af vore dages science fiction-film bliver personerne „skudt, dolket, blæst til atomer, skudt med laservåben, flået, slugt eller sprængt i stumper og stykker“. I mange film skildres volden ned til mindste detalje!

Et andet område der kan vække bekymring er det overnaturlige element der skildres i flere science fantasy-bøger og -film. Nogle betragter måske blot sådanne historier som en allegorisk kamp mellem det gode og det onde, men i visse tilfælde er der tilsyneladende ikke blot tale om allegoriske fortællinger men om decideret spiritisme.

En ligevægtig indstilling

Bibelen fordømmer selvfølgelig ikke underholdning der spiller på fantasien. I Jotams lignelse om træerne fortælles der om hvordan planterne taler sammen og laver intriger. (Dommerne 9:7-15) Profeten Esajas gjorde også brug af fantasien da han skildrede hvordan nogle herskere som for længst var døde, talte sammen i graven. (Esajas 14:9-11) Selv nogle af Jesu lignelser indeholder elementer som ikke kunne forekomme i virkeligheden. (Lukas 16:23-31) Men disse fortællinger der spillede på fantasien havde til formål at undervise, ikke blot at underholde.

Nogle forfattere lader måske deres fortælling udspille sig i et fremtidsscenario for at undervise eller underholde, hvilket kan være helt på sin plads. Samvittighedsfulde kristne er dog også opmærksomme på at Bibelen opfordrer dem til at tænke på det der er rent og sundt. (Filipperne 4:8) Den giver os desuden følgende påmindelse: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ (1 Johannes 5:19) Nogle science fiction-film og -bøger fremholder tanker og ideologier som er uforenelige med Bibelen, såsom evolutionsteorien, reinkarnationslæren og læren om menneskets udødelighed. Bibelen advarer os om ikke at blive et bytte for ’filosofi og tomt bedrag’. (Kolossenserne 2:8) Det er derfor på sin plads at være forsigtig i sit valg af science fiction, ligesom man må være med alle andre former for underholdning. Vi bør være selektive i forbindelse med det vi læser eller ser. — Efeserne 5:10.

Som før nævnt er mange populære film voldelige. Kan man forestille sig at Jehova ville synes om at man lod sig underholde af en sådan fremstilling af vilkårlig blodsudgydelse, når der siges om ham: „Den der elsker vold, ham hader Hans sjæl“? (Salme 11:5) Og eftersom Bibelen fordømmer spiritisme, vil kristne udvise god dømmekraft hvad angår bøger og film der skildrer magi eller trolddom. (5 Mosebog 18:10) Det er også vigtigt at forstå at selv om voksne måske ikke har problemer med at skelne mellem fantasi og virkelighed, kan det godt være at børn har det. Forældre vil derfor være meget opmærksomme på hvordan deres børn påvirkes af det de læser og ser.b

Nogle beslutter måske at de vil holde sig til andre former for læsestof og underholdning. Men der er ingen grund til at de dømmer andre i denne henseende, eller gør noget der er en personlig afgørelse til et stridsspørgsmål. — Romerne 14:4.

På den anden side bør kristne som vælger at læse forskellige former for skønlitteratur, huske Salomons advarsel: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Mange i vore dages verden er tydeligvis gået over gevind i deres interesse for film og bøger om science fiction. Der er opstået et væld af klubber, og der afholdes endog træf for science fiction-fans. Ifølge tidsskriftet Time har Star Trek-fans på fem kontinenter besluttet sig for at lære det fiktive sprog klingon, der blev brugt i Star Trek-filmene. At gå til sådanne yderligheder stemmer ikke overens med Bibelens vejledning i Første Petersbrev 1:13: „Hold jer fuldstændig ædru [„ligevægtige“, fodnote].“

Selv når science fiction er bedst kan den ikke tilfredsstille menneskets nysgerrighed efter at vide hvad fremtiden vil bringe. De der har et oprigtigt ønske om at vide hvad der vil ske i fremtiden må henvende sig til en pålidelig kilde. Det vil vi komme ind på i den følgende artikel.

[Fodnoter]

[Illustration på side 7]

Forældre bør følge med i hvad deres børn lader sig underholde af

[Illustration på side 7]

Kristne må være selektive når det gælder science fiction