Julens oprindelse

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ITALIEN

BLOT tre dage før juleaften i 1993 indrømmede pave Johannes Paul II at fejringen af julen ikke finder støtte i Bibelen. Angående den 25. december erkendte paven: „På denne dag i den hedenske fortid fejrede man ’den ubesejrede sols fødselsdag’ samtidig med vintersolhvervet.“ Men hvordan kom julen ind i billedet? Paven fortsætter: „Det virkede logisk og naturligt for kristne at erstatte denne højtid med fejringen af den eneste og sande Sol, Jesus Kristus.“

I La Repubblica har journalisten Nello Ajello skrevet: „Med andre ord har nogen erklæret at Jesus skulle være født på en indbildt, opdigtet og fejlagtig dato.“ Hvornår blev den dato fastsat? I en tryksag fra Vatikanet står der: „Julen blev fejret for første gang i år 354 [e.v.t.].“

Hvordan skal man se på helligtrekongersdag (6. januar), hvor man mindes de tre vismænds besøg hos den nyfødte Jesus? „Mange vidnesbyrd fører os til den opfattelse at valget af den 6. januar, såvel som den 25. december for den romerske højtid til fejring af Jesu fødsel, også var påvirket af en hedensk fødselsdag,“ fortsætter tryksagen. „Natten mellem den 5. og 6. januar plejede hedningerne i Alexandria at fejre fødselsdag for guden Æon (gud for tid og evighed) . . . Tilsyneladende ønskede kirken at ’kristne’ denne højtid.“

Jesus gav aldrig sine disciple bemyndigelse til at blande den sande tilbedelse med hedenske skikke. I stedet sagde han at de skulle lære ’at holde alt det han havde befalet dem’. (Mattæus 28:19, 20) Og da Jesus stod over for datidens religiøse ledere spurgte han dem: „Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?“ (Mattæus 15:3, den danske autoriserede oversættelse) Det samme spørgsmål kan meget vel stilles til alle som ønsker at være kristne men som holder hedenske skikke i hævd.