Hvorfor er julen så populær i Japan?

TROEN på julemanden har virkelig slået rod blandt børn i det buddhistisk-shintoistiske Japan. Alene i 1989 sendte japanske børn 160.000 julebreve til „Santa World“ (Tomteland) i Sverige og bragte hermed Japan ind på en klar førsteplads. Børnene skrev i håb om at få opfyldt deres største ønske — for eksempel en „legetøjsgrafikcomputer“ til 18.000 yen (cirka 900 kroner) eller et bærbart videospil til 12.500 yen (cirka 600 kroner)!

For en ung japansk pige har det særlig betydning at kunne gå i byen med en ung mand juleaften. „I et rundspørge blandt unge kvinder sagde 38 procent af de adspurgte at de havde lagt planer for juleaften en måned i forvejen,“ oplyser avisen Mainichi Daily News. Og det er ikke uden bagtanke at unge mænd ønsker at være sammen med deres pige juleaften. „Det er en god idé at bede en stille bøn sammen med sin pige,“ foreslog et blad for unge mænd. „Find et pænt sted til jeres bøn, og I vil hurtigt opdage at I får et mere intimt forhold til hinanden.“

Når japanske ægtemænd som juletradition køber en „pyntekage“ på vej hjem fra arbejde, håber de også at kunne hidkalde overnaturlige kræfter. Ved at spille julemand og give kagen som gave, håber de at kunne kompensere for at de resten af året måske forsømmer deres familie.

Julen har afgjort slået dybe rødder i det ikkekristne Japan. I en undersøgelse foretaget af en supermarkedkæde har hele 78 procent af de adspurgte givet udtryk for at de gør noget særligt ud af julen. Et meget overraskende resultat, især når man tænker på at blot 1 procent af befolkningen er kristne! Japanere synes åbenbart vældig godt om denne „kristne“ helligdag, og det til trods for at langt de fleste bekender sig til buddhismen eller shintoismen. I almanakken i den berømte Ise-shintohelligdom er den 25. december markeret som „Kristi fødselsdag“, på linje med andre japanske højtider. Men når man på denne måde ser ikkekristne dybt engageret i julefestligheder må man uvægerlig spørge:

Hvis højtid er det?

I ordbogen Webster’s Ninth New Collegiate Dictionary defineres julen som „en kristen højtid den 25. december . . . til minde om Kristi fødsel“. Mange har betragtet julen som en tid hvor „kristne“ kan „forene sig i deres glæde på Kristi fødselsdag“.

De der betragter julen som en religiøs højtid og ikke andet, finder det måske direkte upassende og tilmed blasfemisk at andre verdsliggør dagen med festivitas og udveksling af gaver. „I Japan har vi ikke nogen Kristus, men en kommercialisme der ikke kan blive værre,“ skriver en amerikaner som er bosiddende i Japan. „Set med vestlige øjne er det ikke kalkunen [som kun sjældent ses i handelen i Japan] der mangler, men det allervigtigste element — nemlig stemningen,“ udtalte en anden om den japanske jul.

Men hvad er julestemning? Er det den stemning mange oplever når de den ene gang om året valfarter til kirken for at overvære en gudstjeneste med julesalmer, kristtjørn og lys? Er det trangen til at vise gavmildhed der får folk til at give hinanden gaver? Eller er det den ro der sænker sig over slagmarken mens soldaterne erfarer et par dages „fred på jorden“?

Overraskende nok kan selv ikke julestemningen skabe fred i alle hjem. Efter en engelsk undersøgelse i 1987 skønnede man at der i julen dét år ville bryde en ’borgerkrig’ ud i 70 procent af de britiske hjem. Stridens æble drejede sig først og fremmest om penge. Men også det store spiritusforbrug og det at den enkelte ikke udfyldte sin plads i familien førte til stridigheder på hjemmefronten.

„Jeg er bange for at vi i nogen grad går glip af den egentlige hensigt med julen,“ skrev en vesterlænding der er bosiddende i Japan og som for nylig holdt jul i sit hjemland. „Hvert år den 25. december gribes jeg af længsel efter den gammeldags jul man fejrede for længe siden — nemlig den hedenske vintersolhvervsfest med dens orgier og tilbedelse af træer. I dag har vi stadig al den hedenske fests ydre pragt — blandt andet misteltenen, kristtjørnen og grantræet — men på en eller anden måde har julen aldrig været det samme siden de kristne bemægtigede sig festen og gjorde den til en religiøs højtid.“

Det er hævet over enhver tvivl at julen er en hedensk fest. De første kristne holdt ikke jul „eftersom de anså enhver fejring af en fødselsdag for at være en hedensk skik,“ oplyser The World Book Encyclopedia. Vor tids julefestivitas og gaveudveksling stammer fra de hedenske saturnalie- og nytårsfester.

Hvis julen i bund og grund er hedensk må oprigtige kristne spørge sig selv: ’Er julen noget for kristne?’ Vi vil derfor se hvad Bibelen siger om fejringen af Kristi fødselsdag.

[Ramme på side 4]

Hvor stammer julen fra?

Med tiden er mange enkeltheder desværre blevet udvisket og gået tabt, men noget tyder på at man i den romerske oldkirke fejrede en form for jul omkring år 336 e.v.t. Ifølge The New Encyclopædia Britannica blev „datoen for julen med velberåd hu sat til den 25. december for at skubbe den store fest til ære for solguden i baggrunden“. På den tid af året hengav hedningerne sig til orgier under både den romerske saturnaliefest og den keltiske samt den germanske vintersolhvervsfest. The New Caxton Encyclopedia oplyser at „kirken benyttede lejligheden til at kristne disse højtider“.