Det fantastiske univers
’Noget mangler’ — men hvad?
EFTER at have kigget stjerner en mørk, stjerneklar aften, går vi ind igen, kolde og med glippende øjne, helt betagede af den storslåede skønhed vi har set. Der opstår en mængde spørgsmål. Hvorfor er universet her? Hvor kommer det fra? Hvad vil der ske med det i fremtiden?
Efter at skribenten Dennis Overbye i fem år har forsket i kosmologi og blandt andet overværet videnskabelige konferencer og besøgt forskningscentre over hele kloden, fortæller han om en samtale med den verdensberømte fysiker Stephen Hawking: „Det jeg helst ville høre Hawkings mening om, var noget jeg altid gerne har villet vide, nemlig: Hvad sker der med os når vi dør?“
Selv om dette blev sagt med en vis ironi, viser det alligevel noget om vores tidsalder. Spørgsmålene drejer sig ikke så meget om selve stjernerne og de teorier og indbyrdes modstridende betragtninger der præger de kosmologer der studerer dem. Folk hungrer efter at få svar på de spørgsmål der har naget mennesker i årtusinder: Hvorfor er vi her? Findes der en Gud? Hvad sker der når vi dør? Men hvordan kan vi få svar på disse spørgsmål? Er det ved at udforske stjernerne?
En anden skribent, John Boslough, har lagt mærke til at i takt med at folk har opgivet religionen, er forskere, deriblandt kosmologer, blevet „det perfekte præsteskab for en verdslig tidsalder. Det var dem og ikke de religiøse ledere der nu skridt for skridt skulle afsløre alle universets hemmeligheder, ikke under dække af en åndelig åbenbarelse, men i form af ligninger der var uforståelige for alle andre end de indviede.“ Men vil de kunne afsløre universets hemmeligheder og besvare alle vore spørgsmål?
Hvad er kosmologernes budskab? De fleste har antaget en eller anden version af big bang-„teologien“, der er blevet vor tids verdslige religion, selv om man uophørligt strides om detaljerne. John Boslough har sagt: „I betragtning af de nye observationer, der strider mod det man hidtil har antaget, begynder big bang-teorien mere og mere at forekomme som en overforenklet model i en søgen efter en skabelsesakt. I begyndelsen af 90’erne viste big bang-modellen sig . . . stadig mere uegnet til at besvare de mest fundamentale spørgsmål.“ Han tilføjede at „flere end blot nogle få teoretikere har givet udtryk for at de ikke tror at den vil overleve 90’erne“.
Måske vil noget af kosmologernes gætteværk vise sig at være sandt, måske ikke — ligesom der måske virkelig er planeter i Oriontågens spøgelsesagtige skær der smelter sammen, måske ikke. Men det er en kendsgerning at ingen på denne jord ved det med sikkerhed. Der er mange teorier, men ærlige observatører er enige med Margaret Geller når hun siger at uanset hvor mange gode forklaringer man kommer med, lader det til at der mangler noget fundamentalt i videnskabens nuværende forståelse af kosmos.
Manglende villighed til at acceptere „ubehagelige“ kendsgerninger
De fleste forskere, deriblandt de fleste kosmologer, bekender sig til evolutionsteorien. For dem er det utænkeligt at kæde universets opståen sammen med intelligens og hensigt, og de får et mærkeligt udtryk i ansigtet blot man omtaler Gud som Skaberen. De vil ikke engang overveje en sådan tanke. I Salme 10:4 tales der lidet smigrende om et overlegent menneske der ’ikke søger’, for ’alle hans tanker er: „Der er ingen Gud.“’ Hans skabende guddom er Tilfældet. Men efterhånden som man øger sin viden, og ’Tilfældet’ bryder sammen under den stigende mængde vidnesbyrd, begynder flere og flere forskere at bruge sådanne uacceptable og forbudte ord som Intelligens og Plan. Her er nogle eksempler:
„Der har åbenbart manglet noget vigtigt i de kosmologiske studier. Ligesom det kræver intelligens at løse Rubiks terning, må der stå intelligens bag universets tilblivelse,“ har astrofysikeren Fred Hoyle skrevet i sin bog The Intelligent Universe, side 189.
„Jo mere jeg undersøger universet og studerer detaljerne ved dets opbygning, jo flere vidnesbyrd finder jeg om at universet på en eller anden måde må have vidst at vi skulle komme.“ — Disturbing the Universe af Freeman Dyson, side 250.
„Hvilke egenskaber ved universet var nødvendige for at der kunne opstå skabninger som os selv, og skyldes det et tilfælde eller er der en eller anden dybere mening med at vort univers har disse egenskaber? . . . Er der en dybere hensigt der sikrer at universet er skræddersyet til menneskene?“ — Cosmic Coincidences af John Gribbin og Martin Rees, side xiv, 4.
Fred Hoyle har også en kommentar hertil i sin bog: „Sådanne forhold synes at løbe gennem naturens verden som en tråd af belejlige tilfældigheder. Men der findes så mange af disse mærkelige sammentræf som er nødvendige for livets opståen at det kræver en eller anden forklaring.“
„Ikke alene er mennesket tilpasset universet. Universet er også tilpasset mennesket. Kan man forestille sig et univers hvori en af de grundlæggende fysiske dimensionsløse konstanter på den ene eller den anden måde blot er ændret nogle få procent? I et sådant univers kunne mennesket aldrig være blevet til. Det er kernen i det antropiske princip. Ifølge dette princip er en livgivende faktor kilden til hele verdens system og plan.“ — The Anthropic Cosmological Principle af John Barrow og Frank Tipler, side vii.
Gud, plan og de fysiske konstanter
Hvilke fysiske konstanter er blandt andet nødvendige for liv i universet? En rapport i The Orange County Register for 8. januar 1995 nævnte nogle få af disse konstanter. Det er bemærkelsesværdigt hvor nøjagtigt disse er afstemt. I rapporten stod der: „Den helt bestemte værdi mange fysiske konstanter har, er bestemmende for definitionen af universet (for eksempel ladningen i en elektron, lysets hastighed eller styrken af de fundamentale kræfter i naturen) og er ekstremt præcise, nogle helt ned til 120. decimal. Udviklingen af et univers hvor der kunne opstå liv, er særdeles følsom over for disse specifikationer. Den mindste afvigelse — et nanosekund her og en ångstrøm dér — og universet ville højst sandsynligt have været livløst og goldt.“
Forfatteren til denne rapport udtalte dernæst det uudsigelige: „Det synes mere rimeligt at antage at der skjuler sig en eller anden mystisk tilbøjelighed i processen, måske en påvirkning fra en fornuftbegavet og bevidst kraft der som en forberedelse til vor ankomst finjusterede universet.“
George Greenstein, der er professor i astronomi og kosmologi, har opremset endnu flere af disse fysiske konstanter i sin bog The Symbiotic Universe. Blandt rækken af konstanter nævner han nogle der er så fint indstillet at hvis blot de havde været den mindste smule anderledes, ville der aldrig kunne være opstået atomer eller stjerner eller noget univers. Yderligere detaljer er anført i rammen. Det der er anført er noget der skal til for at der kan opstå liv. Det er meget kompliceret og det er måske ikke alle læsere der forstår det, men astrofysikere der har indsigt i disse områder anerkender at det forholder sig sådan.
Efterhånden som listen blev længere og længere følte Greenstein sig overvældet. Han sagde: „Der har været tale om mange sammentræf! Jo mere jeg læste, jo mere overbevist blev jeg om at sådanne ’sammentræf’ næppe kunne være indtruffet af sig selv. Efterhånden som denne erkendelse blev klarere, var der også noget andet der tog til. Selv i dag er det vanskeligt at sætte ord på dette ’noget’. Det var en intens reaktion der næsten antog fysisk form. Jeg vred mig bogstavelig talt i en følelse af ubehag. . . . Er det tænkeligt at vi pludselig, ganske utilsigtet, er snublet over et videnskabeligt bevis for at der findes et højeste Væsen? Var det Gud der trådte til og så forsynligt forberedte kosmos til gavn for os?“
Fyldt med væmmelse og forfærdet over tanken, trækker Greenstein hurtigt ordene i sig igen og finder straks tilbage til sin videnskabelige, religiøse ortodoksi og siger: „Gud er ikke en forklaring.“ Han siger ikke noget om hvorfor han nåede til denne konklusion, blot at tanken var så frastødende at han ikke kunne holde den ud.
Et naturligt menneskeligt behov
Nu fremfører vi ikke dette for at forklejne den store indsats som forskere, deriblandt kosmologer, udfører. Jehovas vidner værdsætter især de mange opdagelser i skaberværket der viser noget om den kraft, visdom og kærlighed som kendetegner den sande Gud, Jehova. I Romerbrevet 1:20 siges der: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de er uden undskyldning.“
Forskeres søgen og anstrengelser er en naturlig menneskelig reaktion på et behov der er lige så grundlæggende for mennesket som behovet for føde, klæder og husly. Det er behovet for at finde svaret på visse spørgsmål om fremtiden og finde frem til meningen med livet. Gud har givet ’tidens uendelighed en plads i menneskenes hjerte; dog således at de ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden’. — Prædikeren 3:11.
Dette er ikke nogen dårlig nyhed. Det betyder ganske vist at vi aldrig vil komme til fuldt ud at forstå ’hele Guds værk’, men vi vil heller aldrig savne noget at udforske: „Jeg så alt hvad den sande Gud gør, at mennesket ikke kan finde ud af det der gøres under solen; hvor meget mennesket end arbejder med møje for at søge, finder det dog ikke ud af det. Og selv om én siger at han er så vís at han ved det, kan han dog ikke finde ud af det.“ — Prædikeren 8:17.
Nogle videnskabsfolk mener at det er dræbende for al forskertrang hvis man siger at Gud er „løsningen“ på det hele. Men den der anerkender Gud som Skaberen af himmelen og jorden, har et væld af yderligere fascinerende detaljer at opdage og betagende mysterier at udgranske. Der er så at sige grønt lys for videre forskning hvorved mennesket kan beriges af spændende oplevelser og ny viden.
Hvem kan afslå indbydelsen i Esajas 40:26? „Løft jeres øjne mod det høje og se.“ Vi har på disse få sider løftet øjnene mod det høje, og det vi har set, er det der har undgået kosmologernes opmærksomhed, ’det der mangler’. Vi har også peget på hvor man kan finde svarene på de spørgsmål der altid har optaget mennesker.
Svarene findes i en bog
Man har altid kunnet finde svarene, men ligesom det var tilfældet med de religiøse mennesker på Jesu tid, har mange i dag lukket deres øjne og ører og har forhærdet deres hjerte når svarene ikke har stemt overens med deres egne teorier eller den livsstil de har valgt. (Mattæus 13:14, 15) Jehova har fortalt os hvor universet kommer fra, hvordan jorden er blevet til og hvem der skal bo på den. Han har fortalt os at jordens mennesker skal opdyrke den og føre kærligt tilsyn med de planter og dyr der også findes her. Han har desuden fortalt os hvad der sker når vi dør, at vi kan få livet igen, og hvad vi må gøre for at kunne leve på jorden for evigt.
Hvis du er interesseret i at få svar på disse spørgsmål ved hjælp af Guds inspirerede ord, Bibelen, vil vi opfordre dig til at læse de efterfølgende skriftsteder i din egen bibel: 1 Mosebog 1:1, 26-28; 2:15; Ordsprogene 12:10; Mattæus 10:29; Esajas 11:6-9; 45:18; 1 Mosebog 3:19; Salme 146:4; Prædikeren 9:5; Apostelgerninger 24:15; Johannes 5:28, 29; 17:3; Salme 37:10, 11; Åbenbaringen 21:3-5.
Hvorfor ikke læse disse skriftsteder sammen med din familie eller en nabo, eller slå dem op en aften når du har besøg af nogle venner? Du kan være sikker på at det vil resultere i en frugtbar og livlig diskussion.
Fascineres du af universets mysterier og skønhed? Hvorfor ikke lære den der har skabt det, bedre at kende? Vores nysgerrighed og forundring er uden betydning for de livløse himle; men den der har skabt universet, Jehova Gud, er den samme som har skabt os, og han interesserer sig for ydmyge mennesker der ønsker at lære om ham og hans skaberværk. Følgende indbydelse lyder i dag overalt på jorden: „’Kom!’ Og lad enhver som hører, sige: ’Kom!’ Og lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åbenbaringen 22:17.
Denne hjertelige indbydelse kommer fra Jehova. Universet blev ikke til som følge af en planløs eksplosion hvormed der ikke var nogen hensigt. Det blev derimod skabt af en Gud med en umådelig intelligens og en klar hensigt som lige fra begyndelsen havde dig i tanke. Han har fuld kontrol over sit forråd af ubegrænset energi, som altid vil kunne opretholde hans tjenere. (Esajas 40:28-31) Lønnen for at lære ham at kende vil være lige så storslået som det majestætiske univers!
„Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — Salme 19:1.
[Ramme på side 13]
En liste over nogle af de fysiske konstanter der er nødvendige for at der kan eksistere liv
Elektronens og protonens ladning må være lige stor og med modsat polaritet; inden for en meget lille margen må neutronen veje det samme som protonen; der må eksistere en sammenhæng mellem Solens temperatur og det lysabsorberende klorofyl for at fotosyntesen kan finde sted; hvis den stærke kernekraft var blot lidt svagere, kunne Solen ikke producere energi ved hjælp af kernekraft, men var den blot lidt stærkere, ville brændstoffet være uhyre ustabilt; uden mindst to separate områder med kerneomdannelse i en rød kæmpestjerne, ville der ikke kunne dannes grundstoffer tungere end helium; hvis rummet havde haft mindre end tre dimensioner, ville blodkredsløbet og nervesystemet have været en umulighed; og hvis rummet havde haft mere end tre dimensioner kunne planeterne ikke kredse om Solen i stabile baner. — The Symbiotic Universe, side 256, 257.
[Ramme på side 14]
Har nogen set den manglende masse?
Ligesom alle andre spiralgalakser, roterer Andromeda-galaksen majestætisk i rummet og ligner en kæmpeorkan. Astronomer kan ved hjælp af lysspektret fra mange af galakserne udregne hvor hurtigt de roterer, og når de gør det opdager de noget mærkeligt. Rotationshastigheden forekommer fornuftstridig! Alle spiralgalakser synes at rotere for hurtigt. De opfører sig som om de synlige stjerner i galaksen var omgivet af en langt større ring af mørkt stof der ikke kan ses i teleskopet. „Vi kender ikke formerne af det mørke stof,“ fortæller astronomen James Kaler. Kosmologer skønner at der er 90 procent af den manglende masse man ikke kan gøre rede for. De søger hektisk efter den, enten i form af massive neutrinoer eller en eller anden ukendt type stof der findes i overflod.
Hvis du skulle finde den manglende masse bør du straks henvende dig til din lokale kosmolog.