Den store lammegrib

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ENGLAND

LAMMEGRIBBEN er en majestætisk fugl der måler op til 1,2 meter fra næb til hale. Med et vingefang på 3 meter ses den svævende ubesværet over bjergryggene i Europa og Afrika, og nogle gange i op til 8 kilometers højde i Himalayabjergene. Denne statelige fugl, med dens sorthvide hoved og rustfarvede bryst og nakke, har nogle lange børstefjer hængende på undersiden af næbbet. Derfor kaldes den også den skæggede grib. Eftersom den lever i afsidesliggende og ugæstfri egne, kunne man spørge: ’Hvad lever den af?’

Nogle opslagsbøger hævder at lammegribben jager levende bytte — såsom gemser, lam, gedekid, harer og firbenede smådyr — men det mener ikke alle autoriteter. „Der er ingen bevidnede beretninger om at denne fugl nogen sinde har angrebet et levende bytte,“ siger The World Atlas of Birds, men den vides at spise de pelskugler som andre fugle har gylpet op og som ikke indeholder kød. Men hvad spiser den ellers?

Når et dyr enten er blevet offer for et rovdyr eller er død på anden måde, tager lammegribben nogle af dets knogler og flyver op i stor højde, hvorefter den lader dem falde ned på klipper nedenunder. Man har altid ment at den udelukkende knuste knoglerne for at få fat i knoglemarven. Men efter en grundig undersøgelse af levende og døde eksemplarer af fuglen, har nogle forskere fra Glasgow University i Skotland kunnet give en anden forklaring, rapporterer The Economist.

Lammegribben sluger knoglestykker der er helt op til 25 gange 4 centimeter. Til forskernes store overraskelse har fuglen ikke et særligt fordøjelsessystem, som for eksempel en kråse, til at klare så ufordøjelig en føde. Det eneste usædvanlige i den forbindelse er et yderst elastisk spiserør der tillader knoglestykkerne at passere. Lammegribbens mave kan imidlertid afsløre noget.

Forskerne var overraskede over at finde et stort antal celler i maven der afsondrede en usædvanlig kraftig syre — kraftigere end batterisyre — der opløser kalken i knoglerne, hvorved proteiner og marv frigøres. Et sådant måltid indeholder endda en større energimængde end en tilsvarende mængde kød. Noget andet forbløffende er at der findes fordøjelsesenzymer i dette syremiljø. Men nu har man altså fundet ud af hvordan dette stærke dyr kan klare sig med en mager kost der består af 90 procent knogler — endnu et af skaberværkets undere.

[Kildeangivelse på side 25]

© Nigel Dennis, Photo Researchers