Vi betragter verden

Uforudsigelige jordskælv

I årevis har forskere ment at det var muligt at forudsige hvornår der ville indtræffe jordskælv. De studerede vandstandsforandringer, hårfine bevægelser i jordskorpen, udsivninger af radon fra brønde, og andre afslørende tegn. „Mange af nationens dygtigste seismologer tror nu at jordskælv ifølge sagens natur er uforudsigelige,“ bemærker en artikel i The New York Times. „De siger at det at søge efter måder hvorpå man kan advare folk dage, timer eller minutter inden der indtræffer et jordskælv, synes at være nytteløst. . . . Nyere forskning antyder at nogle jordskælv udsender forudgående signaler som for eksempel forskydninger i jordskorpen. Disse signaler er dog så små, svage og skjulte at det kan være umuligt at påvise dem med sikkerhed.“ Nogle foreslår derfor at regeringerne skærer ned på bevillingerne til jordskælvsforskningen og i stedet bruger pengene på at mindske jordskælvenes ødelæggende virkninger. Forskerne er imidlertid enige om at der er brug for større viden om hvordan jorden forskyder sig og hvordan bygninger reagerer på jordskælv.

Overlevelseschancer i koldt vand

Forskere som undersøger hvorfor mennesker der falder i iskoldt vand dør så hurtigt, har fundet ud af at kroppens naturlige reaktion på koldtvandschokket er at man begynder at hyperventilere. „Med den pludselige indånding sluger man en masse vand, hvilket fører til druknedøden,“ siger tidsskriftet New Scientist. Hyperventilation kan ikke forebygges. Om man overlever afhænger derfor af om man kan holde hovedet oven vande indtil man, som regel efter to eller tre minutter, ikke længere gisper efter vejret.

Sport og lang levetid

Tyskerne bruger omkring 145 milliarder kroner hvert år på sport, eller over 1700 kroner pr. person. Pengene går til „sportsudstyr, dragter, træning, leje af sportsfaciliteter og medlemsgebyrer,“ skriver avisen Nassauische Neue Presse. Over tre millioner træner i motionscentre og andre millioner løbetræner. Men lever de der dyrker sport længere eller er de sundere end dem der bliver derhjemme? Ikke nødvendigvis. Bogen Physiologie des Menschen (Menneskets fysiologi) siger: „Påstanden om at sport er den bedste medicin er ikke korrekt.“ Hvorfor ikke? Fordi over 1,5 millioner tyskere årligt søger læge på grund af sportsskader de har pådraget sig under adspredelser i weekenden eller i ferien. Bogen siger at motion og sport er sundt „så længe sundhedsfordelene ikke forringes af ulykker eller kroniske sportsskader“.

Ingen forpligtelse til at sige sandheden

For nylig har retsproceduren i De Forenede Stater tiltrukket sig verdensvid interesse og forbløffet tilskuerne. „Den offentlige anklager er forpligtet til at præsentere sandheden, mens forsvarsadvokater følger en anden fremgangsmåde,“ siger The New York Times. „En forsvarsadvokats mål er at få klienten frikendt, at sørge for at juryen ikke når til enighed (ved at så tvivl i mindst én af nævningenes sind) eller at få straffen udmålt efter den mildeste anklage.“ „De har ingen forpligtelse til at sikre sig at en frifindelse er korrekt,“ siger Stephen Gillers, der underviser i juridisk etik ved New Yorks universitet. „Vi fortæller nævningene at retssagen er en søgen efter sandheden, men vi fortæller dem aldrig at forsvarsadvokaternes opgave er at forsøge at narre dem.“ Når „forsvarsadvokaterne bliver præsenteret for uomtvistelige kendsgerninger der afslører deres klient, må de ofte digte historier over for nævningene så de overser kendsgerningerne og stemmer på frifindelse,“ skriver The Times. Hvad sker der når advokaterne véd at deres klient er skyldig men klienten tager chancen og bringer sagen for retten? „Advokaterne går ind i retslokalet som Charles Dickens-figuren Urias Heep, fuld af falsk ydmyghed, og bekendtgør at de er overbevist om at deres klient taler sandt mens de udmærket ved at det er pure opspind,“ siger Gillers.

Nye værdier

Unge i Rusland og det russiske samfund er ved at ændre værdinormer. En nylig undersøgelse fra Sankt Petersborg har vist at de unge lægger vægt på „almindelige menneskelige værdier såsom sundhed, livskvalitet, familie og kærlighed samt personlige værdier som for eksempel succes, karriere, bekvemmelighed og økonomisk sikkerhed,“ rapporterer den russiske avis Sankt-Peterburgskije Vjedomosti. Andre bemærkelsesværdige værdinormer centrerer sig om forældre, penge, velfærd, lykke, venskab og viden. Det er interessant at et godt omdømme og personlig frihed ifølge de unge kommer ind som henholdsvis det tredjesidste og det næstsidste. Hvad ligger så på sidstepladsen? Ærlighed. Rapporten konkluderer: „Den nye generation får det indtryk at [ærlighed] ikke har nogen værdi når alle omkring dem lyver.“

Et resultatløst årti

Kirkerne i England har udråbt dette årti til „Evangelismens årti“. Nu da vi er kommet halvvejs, hvad er der så blevet udrettet? Talsmanden Michael Green har sagt til avisen Church Times: „Vi er knap nok begyndt at tilpasse evangeliet så vi kan besvare de spørgsmål folk stiller. Jeg ser ingen tegn på at kirkerne er kommet uden for deres mure og er begyndt at forkynde den gode nyhed i samfundet. . . . Vi er ikke engang nået ud til de unge i dag som ikke går i kirke, hvilket vil sige omkring 86 procent af landets unge.“ Hvad er grunden til denne fiasko? „Vi bilder os selv ind at vi ikke behøver at forkynde med ord, men at vores livsstil er et tavst vidnesbyrd. Vi er bange for at fornærme nogen,“ siger Green.

Dristige bankrøverier

I 1994 blev hver 7. bank i Canada plyndret af bankrøvere — det er flere bankrøverier end i noget andet land. I Italien, hvor hver 13. bank blev røvet, synes forbryderne at være frækkere end andre steder. De færreste bankrøvere havde gjort sig den ulejlighed at forklæde sig eller at bære våben. Nogle truede ganske enkelt bankkassereren verbalt og fik udleveret penge. Et par bankrøvere benyttede endda hypnose, skriver The Economist. Bankrøvere i Italien er også meget vedholdende: i årets løb blev 165 bankafdelinger røvet to gange, 27 tre gange og 9 fire gange. Hvad blev udbyttet af alle disse røverier i 1994? Gennemsnitlig enogtres millioner lire (godt 200.000 kroner) — det laveste beløb siden 1987.

Krokodillenyt

Et forstenet krokodillekæbeparti fra fortiden „kan repræsentere det første fund af et planteædende medlem“ af krokodillefamilien, skriver tidsskriftet Nature. I modsætning til de frygtindgydende spidse tænder hos vor tids krokodiller, havde dette fortidige eksemplar flade tænder, der efter sigende er velegnede til at tygge græs med. Noget tyder på at denne krokodille — opdaget af kinesiske og canadiske forskere i Hupeh-provinsen i Kina på en bakke nær Yangtzeflodens sydlige bred — levede på land og derfor ikke var et amfibiedyr. Den var omkring en meter lang.

Flere og flere stresstilfælde

En nylig undersøgelse i Rio de Janeiro i Brasilien har vist at over 35 procent af dem der søger læge, lider af forskellige former for sindslidelser, skriver Veja. Tidsskriftet stillede WHO’s direktør for mentalhygiejne, dr. Jorge Alberto Costa e Silva, disse spørgsmål: „Hvad er forklaringen på dette tal? Er verden blevet værre, eller er folks psyke blevet svagere?“ Han svarede: „Vi lever i en tid hvor alting ændrer sig utrolig hurtigt, hvilket i sidste ende resulterer i bekymringer og et stressniveau der ikke tidligere er set i historien.“ Han hævder at en fremherskende stressfaktor er den udbredte kriminalitet i Rio de Janeiro. Det fører ofte til posttraumatisk stress, der, som han forklarer, „rammer folk når de har været udsat for en livstruende situation. Om dagen føler de sig utrygge. Om natten har de mareridt hvor de genoplever episoden.“

Sundhedskløft

Sundhedskløften mellem de rige og de fattige lande er blevet større. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skønner at gennemsnitslevealderen for folk der er født og lever i industrilandene er 76 år — sammenlignet med 54 år for folk i udviklingslandene. I 1950 var spædbørnsdødeligheden i de fattige lande tre gange højere end i de rige lande; i dag er den 15 gange højere. I slutningen af 1980’erne var dødelighedsprocenten i de fattige lande på grund af fødselskomplikationer 100 gange højere end i de rige lande. WHO siger at problemet bliver forværret af at under halvdelen af indbyggerne i de fattige lande ikke har adgang til rent drikkevand og gode sanitære forhold. Ifølge FN er antallet af „de mindst udviklede lande“ steget fra 27 i 1975 til 48 i 1995. På verdensplan er der 1,3 milliarder fattige, og antallet er stigende.