En verden uden biler?

KAN du forestille dig en verden uden motorkøretøjer? Eller kan du nævne en opfindelse der inden for de seneste hundrede år har haft større indflydelse på menneskers adfærd og levevis end bilen? Uden motorkøretøjer ville der ikke være nogen benzinstationer, ingen bilfærger eller motorveje. Og hvordan skulle man for øvrigt komme på arbejde eller i skole hvis der ikke fandtes busser, taxaer, biler eller lastbiler? Hvordan skulle landmænd og producenter få deres varer bragt på markedet?

„Indtægterne hos hver sjette amerikanske forretningsvirksomhed er baseret på fabrikation og distribution af biler, samt på eftersyn og brug af motorkøretøjer,“ siger The New Encyclopædia Britannica, og tilføjer: „Bilfirmaernes indtægter udgør mere end en femtedel af landets engroshandel og over en fjerdedel af dets detailhandel. For andre landes vedkommende er tallene knap så høje, men Japan og landene i Vesteuropa er hastigt ved at nærme sig det amerikanske niveau.“

Nogle mener imidlertid at verden ville være et bedre sted at leve hvis der ikke fandtes motorkøretøjer. De der har denne holdning fremfører hovedsagelig to argumenter.

Global trafikprop

Hvis du har prøvet at køre gade op og gade ned for at finde en parkeringsplads, kan du sikkert tilslutte dig den holdning at for mange biler på for lille et areal er af det onde. Og hvis du nogen sinde har siddet i en trafikprop, ved du hvor frustrerende det er at være tvunget til at holde stille i et køretøj, der — som ordet siger — er beregnet til at køre.

I 1950 var De Forenede Stater alene om at have én bil for hver fire personer. I 1974 havde Belgien, England, Frankrig, Holland, Italien, Sverige og Tyskland samme forholdstal. I mellemtiden var det amerikanske tal steget til næsten én bil for hver anden person. Nu har Luxembourg og Tyskland næsten ét motorkøretøj for hver anden indbygger. Belgien, England, Frankrig, Holland og Italien er ikke langt bagefter.

De fleste storbyer, og det gælder overalt på jorden, er ved at blive forvandlet til gigantiske parkeringspladser. Da Indien i 1947 fik sin uafhængighed, var der for eksempel 11.000 biler og lastbiler i hovedstaden New Delhi. I 1993 var der over 2.200.000! En astronomisk forøgelse, men „et antal der forventes at være fordoblet ved udgangen af dette århundrede,“ siger bladet Time.

I Østeuropa, hvor der kun er en fjerdedel så mange biler pr. indbygger som i Vesteuropa, er der 400 millioner potentielle købere. Inden for nogle få år vil situationen i Kina, der indtil nu er kendt for sine 400 millioner cykler, også ændre sig. I en rapport fra 1994 hedder det at „regeringen har planlagt en stor forøgelse af bilproduktionen,“ således at den årlige fremstilling af 1,3 millioner biler vil stige til 3 millioner ved årtusindskiftet.

Forureningstruslen

„England er løbet tør for frisk luft,“ stod der at læse i The Daily Telegraph for 28. oktober 1994. Det er måske lidt overdrevet, men der er dog så megen sandhed i det at det vækker bekymring. Professor Stuart Penkett fra University of East Anglia har advaret: „Motorkøretøjer ændrer kemien i selve vores atmosfære.“

En høj koncentration af forurening med kulilte „berøver kroppen ilt, svækker opfattelses- og tænkeevnen, sløver reflekserne og forårsager døsighed,“ siger bogen 5000 Days to Save the Planet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er „cirka halvdelen af alle byboere i Europa og Nordamerika udsat for uacceptabelt høje koncentrationer af kulilte“.

Man anslår at udstødningsgas i nogle områder er årsag til adskillige dødsfald, samt miljøskader for milliarder af dollars. I juli 1995 blev det i en nyhedsudsendelse i fjernsynet fortalt at der årligt dør omkring 11.000 briter på grund af luftforurening forårsaget af biler.

I 1995 afholdt FN en klimakonference i Berlin. Repræsentanter fra 116 lande blev enige om at man må skride til handling. Men til manges store skuffelse udsatte man den opgave at sætte specifikke mål, fastlægge klart definerede regler og opstille handlingsplaner.

De manglende resultater var måske hvad man kunne vente, i betragtning af hvad bogen 5000 Days to Save the Planet havde oplyst i 1990. Der stod: „Strukturen i den politiske og økonomiske magt i det moderne industrisamfund kræver, at de metoder hvormed man vil bekæmpe ødelæggelse af miljøet kun kan tages i brug hvis de ikke griber forstyrrende ind i økonomien.“

For nylig advarede Time derfor om „risikoen for at ophobningen af kulilte og andre drivhusgasser i atmosfæren gradvis vil opvarme kloden. Ifølge mange forskere kan det resultere i tørke, smeltende iskalotter, højere vandstand, oversvømmelser, hårdere storme og andre klimatiske katastrofer.“

Forureningsproblemet er så alvorligt at der må gøres noget. Men hvad?