Mure der hæmmer kommunikationen
ROBERT er en af Vagttårnsselskabets missionærer i Sierra Leone i Vestafrika. En dag kort efter at han var ankommet til landet, gik han på gaden, og nogle indfødte børn råbte i kor: „Hvid mand! Hvid mand!“ Robert, som er sort amerikaner, så sig omkring efter den hvide mand, men der var ingen. Så gik det op for ham at det var ham børnene råbte efter.
Børnene mente ikke noget ondt med det de sagde. De gav blot udtryk for at de var klar over at Robert kom fra en anden kultur end deres egen. De kunne ikke finde på noget der bedre udtrykte forskellen end at kalde ham en hvid mand.
Hvordan kulturen former os
Kultur er i bred forstand blevet defineret som „et fælles tankesæt, . . . de skikke og forestillinger samt den kundskab der karakteriserer en måde at leve på“. Mange af de kulturelle værdier bliver vi direkte oplært i, men en stor del tager vi til os uden at være klar over det. En forsker har sagt: „Fra [et barns] fødsel vil de skikke det omgives af, forme dets erfaringer og adfærd. Når han kan tale, er han et lille produkt af sin kultur, og når han som voksen er i stand til at deltage i dens aktiviteter, er kulturens vaner hans vaner, dens holdninger er hans holdninger, og dens begrænsninger er hans begrænsninger.“
På mange måder gør kulturen livet lettere for os. Som børn lærer vi hurtigt hvordan vi kan behage vore forældre. Vi ved hvad der er acceptabelt og hvad der er uacceptabelt i vores samfund, og det får indflydelse på vores opførsel, vores klædedragt og vores forhold til andre.
Selvfølgelig er den kulturelle baggrund ikke det eneste der har indflydelse på hvordan vi bliver som enkeltpersoner. Inden for de enkelte kulturer er der jo også variation. Vores personlighed bestemmes til dels også af vore gener og af det vi har oplevet i tilværelsen, samt af utallige andre faktorer. Kulturen er ikke desto mindre de briller hvorigennem vi betragter verden.
Vores kultur bestemmer for eksempel ikke kun hvilket sprog vi taler, men også hvordan vi taler. Visse steder i Mellemøsten sætter folk pris på at være dygtige til at kunne udtrykke sig korrekt, og de bruger mange ord i form af gentagelser og metaforer. I nogle lande i Fjernøsten holder folk derimod samtalen på et absolut minimum. Et japansk ordsprog afspejler denne holdning. Det lyder: „Ved din mund skal du gå til grunde.“
Også vores indstilling til punktlighed bestemmes af vores kultur. Hvis man i Schweiz kommer ti minutter for sent til en aftale, forventes det at man giver en undskyldning. I andre lande kan man komme en eller to timer for sent uden at nogen så meget som løfter øjenbrynene.
Desuden har vi visse kulturelle værdinormer. Hvordan ville du for eksempel reagere hvis nogen sagde til dig: „Du har vel nok taget på. Du er faktisk ved at blive lidt småfed.“ Hvis du var opdraget i den afrikanske kultur, hvor det er ’fint’ at være fyldig, ville du sikkert blive glad for en sådan kommentar. Men hvis du er opdraget i den vestlige kultur, hvor der lægges stor vægt på det slanke look, ville du sikkert blive meget fornærmet.
’Vores måde er bedst!’
Det der ofte hindrer kommunikationen mellem folk fra forskellige kulturer, er at mange har den holdning at deres kultur er den bedste. De fleste af os mener at det er vore holdninger, værdinormer, traditioner og former for klædedragt, og vore idéer om skønhed, der er de rigtige, og at intet kommer på højde med dem. Vi har også en tendens til at bedømme andre kulturer ud fra vore egne værdinormer. Dette kaldes etnocentrisme. The New Encyclopædia Britannica siger: „Etnocentrismen . . . må siges at være næsten universel. De fleste kulturer betragter deres egen livsstil som værende bedre end selv deres nærmeste naboers.“
For to hundrede år siden sagde en britisk adelsmand ligeud: „[Efter hvad] jeg kan se, er fremmede nogle tåber.“ Redaktøren af den citatordbog hvori udtalelsen forekommer, skriver: „Det må være det nærmeste man kan komme en udtalelse der udtrykker en universel holdning.“
Der er mange eksempler på intolerance mellem folk fra forskellige kulturer. Følgende ord tilskrives ofte nazilederen Hermann Göring, skønt de oprindelig blev skrevet af en tysk romanforfatter i 30’erne: „Når jeg hører ordet kultur, rækker jeg ud efter min pistol.“
Stærke etnocentriske holdninger kan føre til diskrimination, hvilket igen kan føre til had og konflikter. Richard Goldstone, der er anklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol der undersøger krigsforbrydelser i Rwanda og det tidligere Jugoslavien, siger om de barbariske handlinger i disse konflikter: „Den slags kan ske alle steder. Her er to forskellige lande med hver sin kultur og historie, og alligevel oplever man at mennesker begår den samme slags grusomheder mod hinanden. Denne form for rå etnisk og religiøs krig er blot diskrimination på et voldeligt niveau. Den gruppe det går ud over, skal umenneskeliggøres eller dæmoniseres. Når først det er sket, har almindelige mennesker ikke længere de moralske hæmninger der normalt ville afholde dem fra at begå sådanne frygtelige handlinger.“
Et bredere perspektiv
De venner vi vælger, ligner som regel os selv; de har samme holdninger og værdinormer. Det er nogle vi har tillid til og forstår. Vi slapper af i deres selskab. Hvis vi betragter en bestemt person som mærkelig eller unormal, vil vore venner sandsynligvis være enige med os fordi vi har de samme antipatier.
Hvad kan vi opnå ved at kommunikere med nogen der har en anden kulturel baggrund og som derfor er anderledes end vi er? God kommunikation vil hjælpe os til at forstå hvorfor andre tænker og handler som de gør. Kunle fra Vestafrika siger: „Mange afrikanske børn får at vide at de ikke må tale under måltidet. I nogle europæiske lande, derimod, opfordres man til at tale sammen under måltidet. Hvad sker der så når en europæer spiser sammen med en afrikaner? Europæeren undrer sig over hvorfor afrikaneren sidder og ruger tavst over sit måltid. Samtidig vil afrikaneren undre sig over hvorfor europæeren skræpper op som en fugl.“ I sådanne situationer vil gensidig forståelse af den andens kultur selvfølgelig være en stor hjælp til at rydde sociale fordomme af vejen.
Når vi lærer folk fra andre kulturer at kende, får vi ikke blot bedre forståelse af andre, men også af os selv. En antropolog har skrevet: „Det sidste en dybhavsfisk vil opdage er vand. Den vil kun blive opmærksom på det hvis den ved et uheld kom op til overfladen og op til luften. . . . Evnen til at se kulturen i ens eget samfund som et hele . . . kræver en vis objektivitet, og den er meget sjælden, hvis den overhovedet findes.“ Ved at udsætte os selv for andre kulturer, ligesom en dybhavsfisk der kommer op til luften, vil vi blive opmærksomme på de kulturelle „vande“ vi lever i. Skribenten Thomas Abercrombie har udtrykt det i følgende malende vendinger: „Den der aldrig har været fortryllet af en fremmed kultur, vil aldrig kunne fornemme det der lænker hans egen.“
Kort sagt vil forståelse af andres kultur berige vort liv ved at give os et bredere perspektiv, så vi bedre kan forstå os selv og andre. Den kulturelle arv og en etnocentrisk tankegang kan som en mur hæmme kommunikationen, men sådanne mure kan brydes ned.
[Tekstcitat på side 6]
„De fleste kulturer betragter deres egen livsstil som værende bedre end selv deres nærmeste naboers.“ — The New Encyclopædia Britannica
[Illustration på side 7]
Vi kan lære at glæde os over det gode i andre kulturer
[Kildeangivelse]
Jorden: Mountain High Maps® Copyright © 1995 Digital Wisdom, Inc.