Tulipanen — en blomst med en stormfuld historie

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I HOLLAND

„NÅR foråret kommer til Holland, er det som om tusinder af hektarer bliver levende,“ fortæller Det Hollandske Turistråd. Pludselig er de vidtstrakte marker som et brusende hav af farvestrålende tulipaner, en blomsterpragt der trækker turister til fra hele verden. For de fleste besøgende er disse yndefulde og populære haveblomster lige så hollandske som vindmøller, ost og træsko. Men vidste du at tulipanerne i virkeligheden kommer fra Tyrkiet?

Hollandske tulipaner med orientalske rødder

Der findes afbildninger af tulipaner på tyrkiske ornamenter fra det 12. århundrede, men det er først i 1550’erne at man finder tulipanen omtalt i europæisk litteratur, oplyser botanikeren Adélaïde L. Stork. En rejsende fra Frankrig beskrev i 1553 hvordan „forundrede udlændinge“ købte fremmedartede „røde liljer med store løg“ på markedspladserne i Konstantinopel (Istanbul). De lokale kaldte blomsten dülbend, der på tyrkisk betyder turban, og ph.d. Stork forklarer at „ordet tulipan kommer af dette tyrkiske ord“.

En af de udlændinge der ikke kunne stå for disse turbanlignende blomster, var den østrigske gesandt i Tyrkiet (1555-62), Ogier Ghislain de Busbecq. Han bragte nogle løg med sig til Wien, hvor de blev sat i nogle haver der tilhørte den habsburgske kejser Ferdinand I. Dér blomstrede tulipanerne under tilsyn af den dygtige botaniker Charles de L’Écluse — en franskmand som er bedre kendt under sit latinske navn, Carolus Clusius.

Snart blev Leiden-universitetet i Holland opmærksomt på den talentfulde Clusius og overtalte ham til at blive leder af universitetets botaniske have. I oktober 1593 ankom Clusius til Leiden med „et skjult forråd af tulipanløg“. Nogle måneder senere, i foråret 1594, dannede Clusius’ nye have rammen om de første tulipaner der nogen sinde havde blomstret i Holland.

Tulipanfeberen — en stormfuld periode

Hollænderne var fascinerede af tulipanens stærke farver og fremmedartede udseende. Eventyrlige beretninger om den umådelige værdi tyrkiske sultaner tillagde tulipanløg, vakte misundelse hos alle ambitiøse hollændere. Dyrkning af tulipanløg blev snart en indbringende forretning. Da efterspørgselen efter løg begyndte at overstige udbudet, skød priserne i vejret, og det udløste en stormfuld periode som hollandske historikere kalder tulpenwoede, eller tulipanfeberen.

Tulipanfeberen nåede sit højdepunkt i 1630’erne, hvor tulipanløg var den mest eftertragtede vare. I de år var det billigere at købe et maleri der forestillede en tulipan, lavet af Jan D. de Heem (en berømt hollandsk stillebensmaler fra det 17. århundrede), end at købe et sjældent tulipanløg, fortæller kunsthistorikeren Oliver Impey. Et eneste løg kunne gøre det ud for medgiften ved indgåelse af ægteskab, og for tre løg kunne man erhverve sig et hus ved en af kanalerne. Et enkelt løg af sorten Tulipe Brasserie udgjorde engang betalingen for et helt bryggeri. Forhandlere af løg kunne tjene hvad der i dag svarer til cirka 44.000 dollars [cirka 250.000 kroner] om måneden. Det siges at „de samtaler og forhandlinger der fandt sted på de hollandske kroer og beværtninger, kun drejede sig om én ting — tulipanløg“.

„Priserne steg støt, og det fik mange familier af den lavere middelstand, og endda fattige, til at spekulere i tulipaner,“ tilføjer The New Encyclopædia Britannica. „Man pantsatte private hjem, ejendomme og industrier for at kunne købe og videresælge løgene med fortjeneste. Der blev foretaget mange handeler, uden at der blev flyttet det mindste rundt på løgene.“ Formuer fordobledes på et øjeblik. Fattige blev rige, og rige blev stenrige. Handelen med tulipanløg udviklede sig til et forrykt spekulationsmarked, indtil der pludselig i 1637 var flere sælgere end købere — og markedet brød sammen. Tusinder af hollændere blev ruineret næsten fra den ene dag til den anden.

Tulipanen — stadig elsket af mange

Trods tulipanens stormfulde fortid har der altid været nogle som holdt af denne populære og smukke haveblomst. Gennem århundrederne har den bevæget både kunstnere, poeter og naturvidenskabsfolk til at fastholde dens elegante form og smukke farver på enten lærred eller papir. For eksempel skrev naturvidenskabsmanden Johann Christian Benemann i det 18. århundrede en afhandling om tulipanen som han kaldte Die Tulpe zum Ruhm ihres Schöpffers, und Vergnügung edler Gemüther (Tulipanen — til ære for sin Skaber og til glæde for ædelsindede). For ham og mange andre er tulipanen, ifølge Adélaïde Stork, „ikke blot en pryd for haveejere, men en genspejling af Skaberens storhed og pragt“. Det er svært at være uenig med hende i et sådant synspunkt når man betragter denne smukke blomst.

[Ramme på side 18]

Hvordan man dyrker tulipaner

NÆSTEN alle typer jord egner sig til tulipandyrkning, bare planterne får rigeligt med vand. Jorden vil dog være lettere at arbejde med hvis man blander det øverste jordlag med sand, spagnum eller kompost.

Tulipanløgene lægges i jorden om efteråret. Man kan vælge enten at grave et hul til hvert løg, eller at grave et bed, hvor man lægger alle løgene i på én gang.

En tommelfingerregel siger at man bør plante tulipanløg i en dybde der svarer til to gange løgets egen højde. Det vil sige at bunden (den flade side) af løget bør ligge 10-15 centimeter under overfladen. Løgene bør placeres med en indbyrdes afstand på 12 centimeter.

Bagefter dækkes tulipanløgene til med den opgravede jord, og der vandes med det samme, så planten får de bedste vækstbetingelser. Et lag spagnum eller blade kan beskytte løgene mod hård frost og forhindre at jorden tørrer ud. Dækningsmaterialet fjernes igen når de første spirer viser sig om foråret.

Blomsterhovederne bør fjernes når kronbladene begynder at falde af, da planten ellers vil sætte frø og dermed tappe løget for noget af dets kraft til at blomstre det følgende år. Bladene bør først fjernes når de er blevet gule.

I stedet for at lægge nogle tilfældige løg her og der, kan man plante løgene i grupper af samme sort og farve. På den måde kan man lave særskilte farvegrupper mellem hinanden, så tulipanerne kan komme til deres fulde ret og blive en smuk symfoni af blomster i haven. — International Flower Bulb Centre, Holland/National Geographic.

[Kildeangivelser på side 16, 17]

Side 16 nederst: Nederlands Bureau voor Toerisme; øverst til venstre, i midten og øverst til højre: Internationaal Bloembollen Centrum, Holland. Side 17 nederst: Nederlands Bureau voor Toerisme/Capital Press