Kassavabuskens blade — daglig føde for millioner

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

DET hele begyndte ved tiden omkring år 1600 da portugiserne bragte kassava, eller maniok, fra Sydamerika til Afrika. Kassava menes at have sin oprindelse i Brasilien, eftersom ordet „maniok“ er hentet fra Tupistammerne i Brasilien i Amazondalen.

Kassavabuskens rodknolde er meget værdsatte af befolkningen i Afrika, men gælder det også de mørkegrønne blade? Nogle bruger bladene til behandling af åbne sår eller skoldkopper. For millioner i Den Centralafrikanske Republik og i mange andre afrikanske lande er bladene imidlertid en vigtig del af kosten og kan tilberedes til et velsmagende måltid. Et af de første ord nyankomne missionærer fra Vagttårnsselskabet lærer, er ngunza. Det er en dejlig sammenkogt ret af kassavablade og er nationalretten i Den Centralafrikanske Republik — en spise som alle der gæster Centralafrika bør smage.

De fleste europæere i Afrika kunne aldrig drømme om at spise et måltid tilberedt af disse blade, eftersom de betragter det som de indfødtes mad, ikke udlændingenes. Ikke desto mindre er bladene et hovednæringsmiddel for mange familier i lande som Den Centralafrikanske Republik, Sierre Leone og Zaire.

Den Centralafrikanske Republik er et smukt og frodigt land, hvilket man vil erfare hvis man flyver over eller rejser gennem landet. Her findes træer, buske, græsjord og ind imellem alt dette, små marker med kassavabuske med deres særegne mørkegrønne blade. Hver eneste landsby er omgivet af kassavamarker. Indbyggerne dyrker kassava i nærheden af deres huse; og selv i hovedstaden, Bangui, kan man finde kassavabuske på meget små jordstykker ved siden af et hus eller en hovedvej. Kassava er unægtelig et vigtigt næringsmiddel i denne del af verden.

Prøv at smage ngunza

Når nye missionærer ankommer, bliver de som noget af det første inviteret på ngunza af deres venner. Dette er et måltid som indbefatter den kendte ret der laves af kassavablade. De indfødte kvinder ved hvordan de skal tilberede retten på en indbydende måde. Det lader til at hver kvinde har sin egen opskrift. En af de første ting piger lærer af deres mødre, er at lave ngunza.

Stolt fortæller kvinderne hvilke ingredienser der skal bruges og hvordan retten skal tilberedes. De bliver glade når man viser interesse for denne lokalret. De vil sikkert fortælle at kassavablade er billige, og at de findes i store mængder. Samtidig kan bladene høstes i både regn- og tørkesæsonen. I tider med økonomiske kriser og inflation er kassavabladene et vigtig næringsmiddel for en familie. Og man må huske at afrikanske familier ofte er store. Der er mange munde der skal mættes og mange maver der skal fyldes. Tilberedningen af ngunza tager flere timer. Inden bladene kan spises, skal den bitre smag først fjernes. Bladenes giftige stof bliver neutraliseret gennem den traditionelle tilberedning, der indbefatter hakning og langtidskogning.

De afrikanske kvinder foretrækker at bruge palmeolie når de laver ngunza. Den lokalt fremstillede mørkerøde olie er en ubetinget nødvendighed. Ngunza med lidt jordnøddesmør, og måske lidt løg og hvidløg, er hverdagskost for mange familier. Men hvordan tilbereder man ngunza til sine gæster? På en ganske særlig måde, så det bliver en ret de sent glemmer. Værtinden tilsætter derfor en af sine yndlingsingredienser — røget fisk eller røgede kødstykker — samt rigeligt med hvidløg, løg og en stor portion frisk hjemmelavet jordnøddesmør. Disse ingredienser blandes i en stor gryde. Dernæst venter man tålmodigt til det har kogt længe.

I dag vil vores værtinde servere ngunza med ris. En stor portion ris med en eller to skefulde varm ngunza hældt over, smager skønt for både afrikanere og udlændinge. Til ngunza hører en smule stærk peber. Et glas rødvin til maden vil fremhæve smagen.

To andre retter — ngukassa og kanda

Hvis man rejser fra øst mod vest i landet, vil man opdage at folk tilbereder ngunza på mange forskellige måder. Men hvad er ngukassa? På en kold og regnfuld dag er det passende at spise ngukassa, der er en suppe eller sammenkogt ret med alt fra haven eller marken. Palmeolie, pisanger [en bananart], jordnødder, søde kartofler, majs, og selvfølgelig nogle kassavablade, koges sammen. Og husk: Der må overhovedet ikke tilsættes salt. Det er nemlig hemmeligheden bag ngukassa. Resultatet er et lækkert og nærende måltid. Hvis man skal ud på en lang rejse, er det en god idé at tage noget kanda med. Kanda laves af kassavablade der stødes sammen med røget fisk eller kød. Denne masse pakkes ind i kassavablade og ryges over ilden i flere timer indtil det er hårdt og tørt. Det kan holde sig i dagevis, og smager godt sammen med et stykke brød. Det er meget velegnet som rejseproviant.

Hvis du skal besøge Afrika, så husk at spørge efter kassava. Prøv det, og du kan sammen med millioner andre glæde dig over smagen.