Jordnøddesmør på afrikansk vis

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

I DE vestlige lande tænker man oftest på jordnøddesmør som noget der udelukkende er til at smøre på brød. I nogle afrikanske lande har det imidlertid en vigtigere funktion i hverdagen. Hvilken?

Mange populære centralafrikanske retter tilberedes med jordnøddesmør. Her er det, som i andre mindre udviklede lande, svært at få fat på ingredienser som mel og majsstivelse, der normalt bruges når man skal jævne gryderetter og sovse. Derfor bliver jordnøddesmør sædvanligvis brugt som erstatning.

Der er imidlertid ikke bare tale om at gå hen til den lokale købmand efter et glas jordnøddesmør. Her sælges det faktisk kun i teskefulde, og det er temmelig dyrt. Derfor foretrækker mange afrikanske kvinder at lave deres eget. Det er interessant at betragte hele denne møjsommelige proces. De følgende oplysninger er indsamlet gennem samtaler med mange forskellige afrikanske kvinder.

Dyrkning af jordnødder

Jordnødder er egentlig ikke en vanskelig afgrøde at passe. Det vanskeligste arbejde består i at forberede jordbunden. Man begynder tidligt i regntiden mens jorden endnu er tør og hård. I april måned sår man frøene, og hvis regnen kommer tidligt, kan man høste „nødderne“ allerede i slutningen af august eller i begyndelsen af september måned.

Jordnødden er faktisk ikke en nød, men en bælgfrugt — i familie med ærter. Som navnet antyder, vokser jordnødder ikke på træer, men på små buske som på en særegen måde danner frugten under jordoverfladen. Deraf betegnelsen jordnødder.

I Centralafrika er de fleste marker hvor man dyrker jordnødder, rundt regnet 100 gange 50 meter, men der er også nogle der dyrker dem på et lille stykke jord nær ved deres hus. Man bruger almindeligvis en kortskaftet hakke og en machete til arbejdet i marken. Det er et hårdt slid. Afgrøden kræver en del tilsyn, i hvert fald i den første tid. Man må også holde øje med at gnavere ikke graver frøene op og spiser dem. Dertil kommer at jordbunden må løsnes og ukrudt luges væk.

Man må især holde et vågent øje med marken i høsttiden. Ofte er det børnene der sættes til at passe på afgrøderne når høsten nærmer sig. En kvinde fortæller at en nabo fandt sine jordnøddebuske højt oppe i nogle træer der stod i nærheden. Her havde nogle aber slæbt dem op og holdt et festmåltid på hendes regning.

Høsten er almindeligvis et familieanliggende. Alle hjælper til i marken. Planterne rykkes op med rode ved håndkraft og lægges til tørre. Så brækkes jordnødderne af og bringes til landsbyen i store beholdere som høstarbejderne bærer på hovedet.

Hvad skal der så ske med jordnødderne? Når de er blevet vasket, koges de i saltvand. Nogle af dem spiser familien med det samme, men hovedparten skal bruges i madlavningen og gemmes derfor til senere. De spredes ud på jorden nær ved huset indtil de er fuldstændig tørre. Det er nødvendigt at holde øje med dem så de ikke bliver spist af de geder der går rundt og prøver at finde sig en godbid.

Når jordnødderne er helt tørre, oplagres de i et hus der er lavet af græsmåtter og mudder og bygget på pæle. Det holder jordnødderne tørre og kan beskytte dem mod såvel gnavere som børn der måske forsøger at finde sig noget spiseligt mens moderen arbejder i marken.

Fra jordnødder til jordnøddesmør

Jordnødderne skal afskalles inden de kan laves til smør. Dernæst skal de ristes, almindeligvis i en stor, flad pande over åben ild på jorden. Dette giver dem den nøddeagtige smag og gør det lettere at fjerne hinderne. Jordnødderne stilles til afkøling, og dernæst gnides hinden af. Man bruger en maskine når man skal knuse de ristede jordnødder og male dem til cremet smør. Hvis der ikke er en maskine til rådighed, må husmoderen lægge jordnødderne på en stor, flad sten og knuse dem ved hjælp af en flaske eller en rund sten.

Nu kan man snart få glæde af jordnøddesmørret som sovsejævner i en gryderet som serveres sammen med kassava, pisanger eller ris. Hvis du tænker på hvordan en ret der er tilsat jordnøddesmør, mon smager, hvorfor så ikke prøve at lave en?

Du kan følge en almindelig opskrift på en gryderet med kød, løg, hvidløg og tomatpuré. Lad det hele koge indtil kødet er mørt, og tilsæt eventuelt hakket spinat. Mens det koger, kan du lave en pasta ved at røre jordnøddesmør op med lidt vand — man beregner cirka tre deciliter pasta pr. kilo kød — og komme det i retten. Ved at lade det koge i ti minutter ved god varme kan man undgå at smagen af jordnøddesmør bliver for gennemtrængende. Hvis sovsen ikke er tyk nok efter din smag, tilsættes mere jordnøddesmør. Smag retten til med salt. Hvis du kan lide krydret mad, kan du tilsætte chilipeber.

Mange synes at en sådan ret serveret med ris er en stor delikatesse. Og selv om din ret måske ikke er helt efter den originale opskrift, har du nu fået lidt erfaring i at anvende jordnøddesmør — på afrikansk vis.

[Illustrationer på side 26]

Når jordnødderne er indhøstet, bæres de hjem for at blive afskallet og knust