Indianernes storhedstid og dens afslutning
HVEM har ikke set en typisk westernfilm med cowboys og indianere? Over hele verden kender man Wyatt Earp, Buffalo Bill og Sorte Maske, eller indianerne Geronimo, Siddende Tyr, Gale Hest og høvding Joseph, foruden mange andre. Men hvor autentisk har Hollywood skildret miljøet? Og hvor upartisk har de portrætteret indianerne?
Sagaen om hvordan de hvide europæere undertvang de indfødte amerikanere, indianerne, giver anledning til nogle spørgsmål.a Har historiebøgerne beskrevet indianerne retfærdigt? Har de været ofre for andres havesyge, undertrykkelse, racisme og grusomheder? Hvordan lyder den virkelige beretning om de såkaldte cowboys og indianere?
Custers sidste kamp og massakren ved Wounded Knee
I 1876 førte medicinmanden Siddende Tyr fra lakotagruppen (en af siouxstammens tre hovedforbund) an i det berømte slag ved floden Little Bighorn i Montana. Oberstløjtnant „Langhår“ Custer mente at han med sine 650 soldater let kunne besejre en skare på skønsvis 1000 sioux- og cheyennekrigere. Men deri forregnede han sig. Han stod over for den sandsynligvis største styrke indianerkrigere der nogen sinde har kæmpet sammen — cirka 3000 mand.
Custer opdelte sit 7. kavaleriregiment i tre detachementer. Uden at vente på forstærkning fra de to øvrige detachementer angreb han med sin enhed en tilsyneladende udsat del af indianerlejren. Anført af høvdingerne Gale Hest, Den Bitre og Siddende Tyr udslettede indianerne Custer og hans enhed på cirka 225 soldater. Det var en foreløbig sejr for indianerstammerne og et bittert nederlag for den amerikanske hær. Den frygtelige hævn lod blot vente på sig i 14 år.
Siden overgav Siddende Tyr sig mod løfte om straffrihed. Alligevel blev han for en tid indespærret i Fort Randall i Dakotaterritoriet. Som ældre optrådte han i Buffalo Bills Wild West-cirkus. Han var da reduceret til en skygge af den engang så glorværdige anfører og indflydelsesrige medicinmand.
I 1890 blev Siddende Tyr, der på lakota hed Tatanka Iyotake, under anholdelse skudt og dræbt af to indianske politifolk, såkaldte „metalbrystmænd“, et tilnavn der skyldtes politiskiltet. Begge var siouxer, nemlig overbetjent Tyrehoved og politiassistent Røde Tomahawk.
Samme år blev indianernes modstand mod den hvide mands overherredømme definitivt brudt med massakren ved Wounded Knee, et vandløb på prærien. Dér blev omtrent 320 flygtende siouxer — mænd, kvinder og børn — dræbt af soldater bevæbnet med Hotchkiss-maskinkanoner. Soldaterne brovtede med at det var deres hævn for nedslagtningen af deres kammerater, Custer og hans mænd, på åsen oven for Little Bighorn. Dermed sluttede over 200 års sporadiske krige og træfninger mellem de fremtrængende amerikanske nybyggere og de betrængte indianerstammer.
Men hvordan gik det til at indianerne bosatte sig i Nordamerika? Hvordan formede deres tilværelse sig inden de hvide satte foden på det nordamerikanske kontinent?b Hvad var årsagen til deres endelige nederlag og underkastelse? Og hvordan er vore dages indianere stillet i et land der nu domineres af de første europæiske indvandreres efterkommere? Disse og andre spørgsmål vil blive taget op i de efterfølgende artikler.
[Fodnoter]
a Nogle foretrækker at blive benævnt „indfødte amerikanere“, men „indianere“ er stadig en udbredt betegnelse i mange værker. Vi vil anvende begge benævnelser skiftevis. „Indianere“ er afledt af det navn Columbus hæftede på de indfødte da han gik i land i det nuværende Vestindien og fejlagtigt antog at han havde nået Indien.
b I disse artikler beskæftiger vi os udelukkende med de nordamerikanske indianere i USA og Canada. I kommende udgaver af dette blad vil vi rette opmærksomheden mod indianerne i Mexico og Mellem- og Sydamerika — aztekerne, mayaerne, inkaerne og olmekerne med flere.
[Illustration på side 3]
De døde begraves ved Wounded Knee
[Kildeangivelse]
Montana Historical Society