Holder det ortodokse præsteskab sig vågent?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I GRÆKENLAND

„DA JESUS gik ind på tempelområdet . . . og så ’markedet’, blev han rasende og råbte: ’Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!’ Hvis han i disse dage sejlede til øen Patmos, . . . ville han være endnu mere bidende i sin kritik over det han så. Men jeg tror han ville tale for døve ører.“ Sådan sukkede en journalist der skulle dække et såkaldt „pankristent møde af største vigtighed“ og „en af de store begivenheder i kristendommens nyere historie“.

Den økumeniske patriark af Konstantinopel, Bartholomæus I, regnes for at være det symbolske overhoved for hele den ortodokse kirke i verden, og han udråbte 1995 som „Apokalypsens år“.a I dagene fra den 23. til den 27. september 1995 nåede festlighederne et højdepunkt da højtstående gejstlige fra de fleste ortodokse patriarkater samledes på øen Patmos. Til stede var også delegerede fra den katolske kirke, den anglikanske kirke og forskellige protestantiske trossamfund. Begivenheden blev desuden overværet af de højeste politiske og militære myndigheder i Grækenland samt af særligt indbudte gæster fra hele verden, deriblandt udenlandske embedsmænd, politikere og fremtrædende forretningsfolk.

Flittige læsere af Åbenbaringen kan sikkert huske den vigtige påmindelse Jesus Kristus gav: „Se! Jeg kommer som en tyv. Lykkelig er den der holder sig vågen.“ (Åbenbaringen 16:15) I betragtning af denne meget omtalte religiøse højtid i forbindelse med Åbenbaringen melder spørgsmålet sig: Holder kristenheden sig vågen, idet den ivrigt venter Jesu Kristi komme som indsat Konge? Fokuserede man under disse festligheder på Bibelens tema, som når sit klimaks i Åbenbaringen – nemlig helligelsen af Jehovas navn og hævdelsen af hans suverænitet ved hjælp af Riget under Kristus? Kendsgerningerne taler deres tydelige sprog.

En del af denne verden?

Mange iagttagere fandt den betænkelige forbindelse mellem religiøse ledere, politikere og forretningsfolk under festlighederne temmelig anstødelig. Nogle følte at alle parter prøvede at udnytte situationen til egen fordel. Præsterne øgede deres indflydelse ved at lade sig se med højtstående politikere, og politikerne prøvede at stive deres image af ved at spille på folks religiøse følelser. Talsmanden for den græsk-ortodokse kirkes hellige synode udtalte endda: „Åbenbaringen havde også en politisk implikation . . . Der er tale om et drama som udspiller sig på den jordiske skueplads.“ — Kursiveret af os.

Dette passer meget godt på den beskrivelse Åbenbaringen 17:1, 2 giver af den symbolske „store skøge“, den falske religions verdensimperium, hvoraf kristenheden er en fremtrædende del. Denne skøge skildres i disse vers som en kvinde der begår åndelig „utugt“ med „jordens konger“. I stedet for at holde sig åndeligt ren og vågen har den ortodokse kirke, ligesom resten af kristenheden, lokket politiske herskere ind i et ugudeligt venskabsforhold til hende. Samtidig har hun ophidset til religiøs forfølgelse, hvilket især er gået ud over Jehovas vidner.

Ikke forenet

Det er værd at bemærke at to ortodokse patriarker ikke var til stede ved højtiden. Patriarken Alexios II af Moskva nægtede i protest at møde op fordi Konstantinopels patriarkat havde reageret positivt på en anmodning fra ærkebispedømmerne i både Estland og Ukraine om at høre ind under Konstantinopels jurisdiktion og ikke Moskvas. Ifølge rapporter „er det den værste krise nogen sinde i forholdet mellem [Konstantinopels patriarkat] og den langt mere magtfulde russisk-ortodokse kirke“, og det kan få „uforudsigelige konsekvenser for enheden og den myndighed der ligger inden for ortodoksien“.

Patriarken af Jerusalem boykottede også synoden. Hvorfor? Efter sigende fordi han var rasende over den bod han tre år tidligere var blevet pålagt af patriarkatet af Konstantinopel for at have forsøgt at opnå kontrol med Australiens ortodokse kirke.

Oprindelig skulle pave Johannes Paul II også have været inviteret, men det blev ændret i sidste øjeblik på grund af modstand fra stærke, konservative kræfter inden for den ortodokse kirke. I maj 1995 stemplede en førende ortodoks præst i Athen paven som „krigsforbryder“. Derefter blev det meddelt at paven under sådanne omstændigheder „ikke kunne deltage i højtideligholdelsen på Patmos“.

Denne beklagelige situation blev yderligere forværret af de paradoksale begivenheder der fandt sted i Bosnien og Hercegovina, kun cirka 1500 kilometer nordvest for Patmos. Her myrdede ortodokse og katolske „kristne“ hinanden.

Disse navnkristne er tydeligvis åndeligt sløve og tillader sektvæsen at splitte dem. I et interview fordømmer Iakovos, der er ortodoks ærkebiskop i Nord- og Sydamerika, denne splittelse og siger: „Vi er kommet til kort i vort forsøg på at forene kirkerne om at tjene menneskeheden og ikke denne verdens mægtige. . . . Patriarkalske velsignelser . . . hænger folk langt ud af halsen.“

„En ’åbenbaring’ af luksus“

Denne højtid, der er blevet kaldt „et overflødighedshorn af velstand“, tiltrak sig stor opmærksomhed. En avis skrev: „De fire dage med festligheder på Patmos viste sig at blive en ’åbenbaring’ af luksus. . . . Den byzantinske glimmer gik langt ud over grænserne for en kirkelig ceremoni og truede med at forvandle en økumenisk begivenhed til en luksusfest.“ Mange var betænkelige ved de store pengesummer der blev brugt på højtideligheden, især i betragtning af at folk i det nærliggende Balkan og Østeuropa kæmpede for at overleve. Nogle har anslået at regningen for denne „mageløse fest“ er løbet op i knap ét hundrede millioner kroner. Luksuskrydstogtskibe anløb Patmos havn og tjente som logi for nogle af de velhavende gæster der var inviteret til kirkemødet. For at give de prominente gæster et godt indtryk gav man øen en hurtig ansigtsløftning, til stor afsky for de faste øboere der mangler et hospital og en passende skolebygning.

Ordene i Åbenbaringen 18:2, 3, 7 passer meget godt på hele situationen: „Jordens rejsende købmænd er blevet rige som følge af [Babylon den Stores] skamløse overdådigheds magt. I det omfang hun har herliggjort sig selv og levet i skamløs overdådighed, i det omfang skal I give hende pine og sorg.“ I en tid hvor folk i almindelighed har det dårligt, var den ortodokse kirke optaget af den ødselhed der prægede denne åndeligt indholdsløse fest, i stedet for at holde sig vågen, trøste folk og hjælpe dem i åndelig henseende.

Falske forhåbninger

I forbindelse med højtideligholdelsen blev der afholdt flere symposier og konferencer. Man fremlagde løsningsmodeller for de alvorlige problemer menneskeheden står over for. Man udfærdigede også en resolution hvori man opfordrede videnskabsfolk til hurtigt at skride ind og løse menneskehedens problemer. Guds rige blev ikke nævnt en eneste gang. Som en modsætning hertil understreger Åbenbaringens Bog, i tråd med Bibelens øvrige bøger, at Guds rige under Jesu Kristi ledelse er den eneste løsning på alle problemer i verden. — Åbenbaringen 11:15-18; 12:10; 21:1-5.

Det er ikke så mærkeligt at kristenheden ikke tager det bibelske håb om Riget alvorligt. En af munkene fra klosteret på Patmos gav åbent udtryk for en fremherskende holdning: „Vi behandler ikke Åbenbaringen som en autoritativ tekst. Den slags tekster bliver ikke læst i kirkerne.“ En teolog har sagt noget lignende: „Det er farligt at sætte Åbenbaringen i forbindelse med denne verdens historie og tro at den i detaljer beskriver hvad der vil ske. . . . Det ville være temmelig naivt og en farlig fortolkning.“ Hvilken dyb åndelig søvn at befinde sig i!

De holder sig ikke vågne

Kristenheden holder sig tydeligvis ikke vågen. Denne fest henledte ikke opmærksomheden på Guds ord og hans løfter, men var i stedet et ligegyldigt religiøst „marked“ uden indhold. Situationen i de såkaldt kristne kirker minder meget om de forhold der kendetegnede menigheden i Laodikea, om hvem Jesus sagde: „Du siger: ’Jeg er rig og har erhvervet mig rigdom og trænger slet ikke til noget,’ mens du ikke ved at du er elendig og ynkværdig og fattig og blind og nøgen.“ — Åbenbaringen 3:17.

En ivrig tilhænger af den ortodokse kirke skrev til en avis og beklagede sig over „at de eneste der fik noget ud af denne“ fest, var Jehovas vidner. Hvorfor mente han det? Han forklarede at åbenbaringen til Johannes „har et eskatologisk grundlag som svarer til Jehovas vidners læremæssige holdning“. Ja, det stemmer at Jehovas vidner ihærdigt bestræber sig for at ’holde sig vågne’ og følge med i hvordan Guds hensigt bliver gennemført. De er også optaget af at hjælpe alle retsindige mennesker til ’at holde sig vågne så de må være i stand til at bestå over for Menneskesønnen’, Jesus Kristus. — Mattæus 24:42; Lukas 21:36.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 20]

„Et overflødighedshorn af velstand“ og ’en mageløs fest’

[Tekstcitat på side 21]

’Patriarkalske velsignelser hænger folk langt ud af halsen’

[Kildeangivelse på side 19]

Foto: Garo Nalbandian