Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g96 22/9 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1996
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 2005
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1997
Se mere
Vågn op! – 1996
g96 22/9 s. 30

Fra vore læsere

Tillid Jeg blev meget nedslået da nogle venner og slægtninge svigtede min tillid. Jeg begyndte at nære mistro til alle omkring mig. Men artikelserien „Hvem kan man stole på?“ (8. februar 1996) hjalp mig til at få et mere ligevægtigt syn på det at nære tillid til nogen. Mange tak for disse betimelige oplysninger.

E. I., Korea

Igennem årene er jeg blevet svigtet af min far, som har misbrugt mig, af to ægtemænd og af en åndelig broder. Til sidst besluttede jeg mig til ikke at stole på nogen. Jeg overbeviste mig selv om at jeg ikke havde brug for andre mennesker. Men artiklen hjalp mig til at blive mere afbalanceret. Det er meget svært for mig at nære tillid til nogen, men jeg vil alligevel blive ved med at prøve. Nu vil jeg blot være mere forsigtig med hvem jeg viser tillid.

C. H., De Forenede Stater

Matterhorn Jeg har læst artiklen „Fantastiske Matterhorn“. (8. februar 1996) Fotografiet af dette smukke bjerg fangede min opmærksomhed. Artiklen fik mig til i endnu højere grad at værdsætte Guds skaberværk.

J. W., De Forenede Stater

Æbler Mange tak for artiklen ’Et æble om dagen holder lægen af vejen’. (8. februar 1996) Det var lige en artikel for mig. Vi har over 100 æbletræer i vores lille landbrug, og vi nyder at pleje og beskære dem så de kan bære megen frugt. Vi værdsætter den nøjagtighed hvormed alle jeres artikler er skrevet. De indeholder forfriskende og pålidelige oplysninger.

P. B., De Forenede Stater

En tvangspræget adfærd Tak for den gode artikel „Styres dit liv af en tvangspræget adfærd?“ (8. februar 1996) Jeg er kun 20 år og lider af en tvangspræget adfærd. Jeg har jævnlig bedt Jehova om nogle oplysninger som kunne fortælle mig hvad der skete med mig.

M. A. C., Spanien

Da jeg skulle til at begynde som pioner (heltidsforkynder), var jeg plaget af ufrivillige, respektløse tanker om Gud. Jeg troede at jeg havde begået en utilgivelig synd og græd meget. I kan ikke forestille jer hvordan jeg har det nu hvor jeg kan se mine følelser beskrevet sort på hvidt. Jeg har aldrig troet at andre kunne have samme problem. Tak, brødre, fordi I altid tænker på os.

C. B., Nigeria

Jeg læste artiklen igen og igen med tårer i øjnene. Den beskrev i detaljer hvordan jeg selv havde det. Jeg var begyndt at tro at jeg var ved at gå fra forstanden, eller at dæmoner styrede mit sind. Det var en lettelse for mig at vide at der også er nogle blandt mine trosfæller som er ramt af denne sygdom.

K. T., Japan

Jeg henvendte mig ofte til Jehova i bøn og bad ham hjælpe mig med dette problem. Men på et tidspunkt besluttede jeg mig til at holde op, for jeg følte at det var nytteløst og at intet kunne hjælpe mig. Nu har jeg fået større forståelse af min situation og føler stor lettelse. Denne artikel er skrevet i en meget kærlig ånd. Jeg er ikke i tvivl om at Jehova tager sig af os.

J. F., Tjekkiet

Jeg har været plaget af tvangstanker i syv år og har følt mig fuldstændig nedslidt og meget deprimeret. Min følelse af skam og skyld har hindret mig i at tale med andre om mit problem. Jeg troede faktisk at jeg var sindssyg. Da jeg læste artiklen, kunne jeg næsten ikke fatte at andre havde været igennem det samme som jeg. Det bevægede mig dybt. Nu var jeg ikke længere alene. Jeg havde ikke begået en utilgivelig synd, og Jehova var ikke vred på mig.

S. B., Sydafrika

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del