Vi betragter verden

Kriminalitetens store omkostninger

I USA skønner Justitsministeriet at der daglig begås 94.000 kriminelle handlinger. Hvor meget koster det de amerikanske borgere? Ifølge den nationaløkonomiske analytiker Ed Rubinstein ligger de reelle omkostninger — iberegnet personlige tab af for eksempel biler, kontanter og smykker — på det der svarer til 118 milliarder kroner årligt. Oven i dette skal lægges udgifter til håndhævelse af loven, til retssager, fængsler og prøveløsladelsesordninger. Det bringer det samlede beløb op på 590 milliarder kroner. Eftersom ofrene for kriminalitet ofte lider af frygt, traumer eller depressioner, er resultatet at mange forsømmer deres arbejde. Produktionstabet og „de samlede omkostninger til ofrene“ kan derfor nemt komme op på „1,4 til 2,9 billioner kroner om året,“ siger Rubinstein.

Bedrageriske munke

I Thailand har en ung buddhistisk munk der var afhængig af amfetamin, tilstået voldtægt og mord på en 23-årig engelsk turist, rapporterer World Press Review. Denne forbrydelse er imidlertid kun én af „en serie skandaler“ der for nylig har hjemsøgt de buddhistiske præster. „Foruden et stigende antal lovovertrædelser er buddhismen ved at blive fordærvet af materialistisk begærlighed.“ Hvordan? „Salget af lykkeamuletter er en så indbringende forretning for nogle af munkene at de kører rundt i limousiner med privatchauffør.“ Det har bevirket at „folks tillid til ellers respekterede buddhistiske præster er blevet rokket“. Tidsskriftet bemærker også at „klostre har åbnet afvænningsklinikker“ i et forsøg på at komme stofmisbrug blandt munkene til livs.

Utætte handsker

Gummihandsker kan måske ikke altid beskytte brugere mod at blive smittet med HIV eller hepatitis, skriver tidsskriftet New Scientist. Det var den konklusion forskere på lægefakultetet i Wisconsin kom til, da de opdagede at „virus på størrelse med HIV eller hepatitis trængte igennem hvert tredje par handsker“. Jordan Fink, leder af universitetets allergiafdeling, begyndte at teste gummihandsker efter at læger og sygeplejersker i 1992 havde beklaget sig over allergiske reaktioner. Samme år fremsatte myndighederne i USA et krav om at alt hospitalspersonale skulle bære gummihandsker hvis der var risiko for kontakt med en patients blod eller kropsvæske. Ifølge Jordan Fink bør alle der arbejder inden for sundhedssektoren og som har rifter eller andre åbninger i huden, overveje at tage mere end ét par handsker på, siger tidsskriftet. Hospitalsansatte uden rifter i huden behøver ikke at være overdrevent ængstelige. „Huden er en god barriere,“ siger Jordan Fink.

Råd til dem der ikke vil tages ved næsen

Paula Lyons har i 17 år arbejdet som forbrugervejleder på en lokal tv-station i Boston, Massachusetts. I løbet af disse år har hun udarbejdet en liste over metoder til at undgå „underfundige og vedholdende svindlere“. Ifølge en artikel i Ladies’ Home Journal foreslår Paula Lyons blandt andet: Afslå at gøre forretning over telefonen med en fremmed som ringer dig op. Lad være med at investere i noget du ikke kan gennemskue. Betal ikke for at få en bonusgave. Hav ikke for stor tillid til garantien ’fuld tilfredshed eller pengene tilbage’. Giv ikke penge til ukendte velgørenhedsorganisationer. Køb aldrig en brugt bil uden at den er blevet checket af en uafhængig mekaniker. „Det virker måske overforsigtigt,“ siger Paula Lyons, men „disse regler kan beskytte dig mod at blive taget godt og grundigt ved næsen“.

Brasiliens sundhedsproblemer

Lederen af Brasiliens center for epidemiologi, dr. Eduardo Levcovitz, siger med beklagelse: „Vort folk er i den sørgelige situation at lide både af de sundhedsproblemer man har i den industrialiserede verden, og af de sygdomme fra den tredje verden som kunne forebygges.“ I The Medical Post anfører dr. Levcovitz de mest udbredte af brasilianernes helbredsproblemer. Øverst på listen nævnes hjerte-kar-sygdomme, kræft og åndedrætssygdomme. Dernæst anføres dødsfald som følge af voldskriminalitet og ulykker. Efter disse sygdomme fra den industrialiserede verden nævnes infektionssygdomme på grund af elendige levevilkår. „Man skønner at halvdelen af Brasiliens befolkning har pådraget sig en eller anden form for parasitinfektion,“ siger The Medical Post. Hvert år bliver cirka en halv million brasilianere ramt af malaria. Andre almindelige parasitsygdomme i Brasilien er Chagas’ sygdom, schistosomiasis (sneglefeber), hageormsinfektion, leishmaniasis og filariasis.

Mangel på organer

I 1994 „var cirka en tredjedel af dem der havde brug for en organtransplantation [i De Forenede Stater], på ventelisten på grund af mangel på donorer,“ siger The Journal of the American Medical Association. Mellem 1988 og 1994 steg antallet af folk der modtog en organtransplantation, med 49 procent, mens antallet af organdonorer kun steg med 37 procent. Det har kostet nogle alvorligt syge patienter livet at vente på et organ, netop fordi efterspørgselen efter organer har oversteget udbuddet. Tidsskriftet New Scientist kommenterer dette dilemma med ordene: „Efterhånden som det bliver mere og mere almindeligt at foretage transplantationer, vil flere og flere have dem, og ventelisten bliver længere.“ Rapporten nævner derfor at „organtransplantation lider under sin egen succes“.

Bekostelige naboer

Når husejere i England vil sælge deres bolig, er de ifølge loven forpligtede til at fremlægge en detaljeret redegørelse for tidligere uoverensstemmelser med naboer, rapporterer Londonavisen The Sunday Times. En 80-årig enke der ikke informerede køberne om at hun to gange havde klaget over en støjende nabo til de lokale myndigheder, blev anklaget for dette. Og køberne fik medhold i deres anklage. Nu risikerer hun at gå fallit efter at være blevet dømt til at betale mere end 260.000 kroner. De nye ejere boede i huset i seks år, men naboen var utålelig, og de havde ikke andet valg end at sælge huset, fortalte de dommeren. For at undgå sådanne problemer har nogle købere ansat privatdetektiver til at kontrollere deres eventuelle naboer. En flygtig undersøgelse kan koste cirka 500 kroner, men nogle købere er villige til at betale op til 10.000 kroner for en grundigere undersøgelse.

Den trofaste søhest

Zoologen Amanda Vincent fra Oxford har opdaget at søheste tilsyneladende holder sig til deres mage hele livet. Da hun studerede den 10 centimeter lange art Hippocampus whitei ved Australiens sydøstkyst, blev hun forbavset over at finde en sådan troskab blandt fisk, bemærker Londonavisen The Times. Hver morgen venter hannen på sin mage på et aftalt sted. Når de mødes, skifter søhesten farve og udfører derefter en dans. Yngleprocessen er en fælles opgave. Efter at hunnen har lagt æggene, befrugter hannen dem, hvorefter han placerer dem i sin særlige rugepose på halens underside. Her bliver æggene indtil ’fødselen’. Hvis en mage dør, vil den overlevende søhest kun søge efter en ny mage blandt enlige søheste. Desværre er disse fantastiske skabninger i fare for at uddø, eftersom millioner hvert år indfanges til akvarier og til brug i den traditionelle asiatiske folkemedicin.

Sultne efter tungmetaller

Jordbunden bliver farlig og ubrugelig når den er forurenet med tungmetaller som nikkel, bly, zink og kadmium. De nuværende oprydningsmetoder består i at man skraber muldjorden væk og henlægger den i jorddepoter eller fjerner den forurenede jord og udsætter den for stærke syrer der frigør de bundne metaller. Disse metoder er imidlertid meget dyre. Forskere undersøger nu en meget billigere og renere måde at løse problemet på. I processen anvendes planter der absorberer tungmetallerne fra jorden og overfører dem til bladene, stilken og andre dele af planten over jorden. Når det er sket, kan planterne forarbejdes og de mere værdifulde metaller genanvendes, siger tidsskriftet Science.

Madlavning ved gas — og åndenød

Under denne overskrift skrev Science News at engelske forskere havde opdaget at „der er mindst dobbelt så stor risiko for at kvinder som laver mad ved gas, begynder at blive stakåndede og får andre symptomer på astma end det er tilfældet med dem der anvender elektriske komfurer og ovne i madlavningen“. Undersøgelsen blev ledet fra St. Thomas’ Hospital i London og viste at symptomerne var til stede selv når der blev anvendt emhætte. Både mænd og kvinder deltog i undersøgelsen, men „symptomerne kunne kun påvises hos kvinderne — sandsynligvis fordi de bruger mere tid i køkkenet“.