Kontakt med åndeverdenen

MIDT i en typisk vestafrikansk by ligger et pænt etplanshus i hvide og grønne farver. I receptionen arbejder to sekretærer ved skrivemaskiner. Adskillige mennesker sidder og venter på at komme ind til den lokale babaláwo eller medicinmand.

Bag et skrivebord i det tilstødende kontor sidder medicinmanden ved siden af en telefax. Han er firskåren, gråhåret og bærer en dyr, lang, hvidbroderet dragt. „Min far var medicinmand,“ fortæller han. „Jeg er født ind i denne tradition, og den har præget hele min opvækst. Allerede som femårig tog jeg med min far når han skulle ud for at „praktisere“. Jeg så hvordan han bar sig ad, og efterlignede ham indtil det blev en del af mig selv.“

Medicinmanden peger hen på en stor trætavle der er beskrevet med et indviklet system som medicinmændene har benyttet i utallige generationer. Dette system, der går ud på at man kaster 16 palmenødder, er udbredt i hele Vestafrika og andre steder. „Folk opsøger mig med alle slags problemer,“ fortæller han. „Problemer med kvinder, sterilitet, arbejdsløshed, mentale og fysiske sygdomme og så videre. Alt efter udfaldet af trolddomskunsten retter man bønner til enten forfædrene eller de himmelske [guddomme]. Man skal under alle omstændigheder bringe et eller andet offer.“

Traditionel religion, indbefattende trolddomskunst, er meget udbredt i området, men det samme er kristenhedens kirker. Ikke langt fra medicinmandens kontor ligger nogle hvidkalkede bygninger med skilte der lyder: King Solomon II Church, Cherubim and Seraphim, Celestial Church of Christ, Christ Apostolic Church, Christ Trumpeters Church. Disse kirker fungerer side om side med den traditionelle religion og antager undertiden dens skikke. Medicinmanden fortæller: „For nylig blev jeg opsøgt af biskoppen, der ville tale med mig. Efter at vi havde talt sammen en halv times tid, sagde han at han godt kunne tænke sig at vi indledte en form for dialog hvor kristne og de der følger traditionel religion, kan mødes og udveksle tanker og udrede misforståelser.“

Døre til åndeverdenen

Med „misforståelser“ tænkes der blandt andet på at man har forskellige opfattelser af hvem der befinder sig i åndeverdenen. Overalt i Afrika syd for Sahara er det en udbredt opfattelse at der findes to forskellige slags åndevæsener. Den ene gruppe består af guder der aldrig har været mennesker. Den anden gruppe består af forfædre eller de dødes ånder, der har til opgave at sikre deres familie på jorden velstand og bevare dem i live. Man tror at både guderne og forfædrene har magt til at hjælpe eller skade dem der bor på jorden, og derfor viser man begge grupper ære og respekt.

Sådanne forestillinger findes også mange andre steder på jorden. Overalt benytter folk sig af forskellige metoder for at komme i kontakt med overnaturlige kræfter, idet de vil vide noget om fremtiden og have hjælp og vejledning til at løse hverdagens problemer. Er det virkelig muligt at få hjælp fra åndeverdenen? Det bekræfter Jesus Kristus der befandt sig i åndeverdenen før han blev menneske. Han sagde: „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ (Mattæus 7:7) Men for at få denne hjælp må vi bede til den rette, søge på rette måde og banke på den rigtige dør. Hvis vi banker på den forkerte dør, kan det være at den bliver åbnet af en der vil skade os, ikke hjælpe os.

Det er derfor vigtigt at vide hvem der befinder sig i åndeverdenen, og hvem der ikke gør. Vi må også kunne kende forskel på hvem der vil hjælpe os, og hvem der vil skade os. Endelig må vi vide hvad vi må gøre for at blive hjulpet af dem der gerne vil hjælpe os. Det vil vi se nærmere på i de følgende artikler.

[Kildeangivelse på side 3]

Foto på side 3 og 4: The Star, Johannesburg, S.A.