Vejen til bedring

EFTER et hjerteanfald er det almindeligt at man rammes af frygt og bekymring. Vil jeg få endnu et anfald? Bliver jeg invalid eller hæmmet af smerte, og mister jeg min styrke og vitalitet?

John, der blev nævnt i artikel nummer 2, håbede at det ubehag og de brystsmerter han daglig følte, efterhånden ville forsvinde. Men efter nogle få måneder sagde han: „Indtil videre er de ikke forsvundet. Jeg bliver også hurtigt træt og får hjertebanken. Disse symptomer gør at jeg hele tiden spørger mig selv: ’Er et nyt hjerteanfald mon på vej?’“

Jane fra USA fik som ung enke et hjerteanfald. Hun indrømmer: „Jeg troede ikke at jeg ville overleve, men frygtede at jeg ville få endnu et anfald og dø. Jeg blev panikslagen fordi jeg havde tre børn at sørge for.“

Hiroshi fra Japan fortæller: „Det kom som et chok da jeg fik at vide at mit hjerte ikke længere fungerede som før; hjertets pumpeevne var halveret. Jeg var næsten sikker på at jeg måtte skære ned på nogle af mine aktiviteter som et Jehovas vidne, for jeg orkede ikke engang halvdelen af det jeg havde været vant til.“

Man kan blive deprimeret eller føle sig uduelig når det går op for en at ens kræfter er begrænsede. Marie, en 83-årig australsk kvinde som har brugt størstedelen af sin tid som en af Jehovas vidners heltidsforkyndere, siger beklagende: „Jeg blev nedtrykt fordi jeg ikke kunne yde det jeg var vant til. I stedet for at være den der kunne hjælpe andre, måtte jeg nu selv have hjælp.“ Harold fra Sydafrika siger: „Jeg kunne ikke arbejde i tre måneder. På det tidspunkt havde jeg kun energi til at gå tur i haven. Det var frustrerende!“

Efter at Thomas fra Australien havde fået sit andet hjerteanfald, måtte han igennem en bypass-operation. Han siger: „Jeg er ikke god til at klare smerter, og jeg kunne næsten ikke bære tanken om at skulle igennem en omfattende operation.“ Om eftervirkningerne af sin hjerteoperation siger Jorge fra Brasilien: „Da jeg befandt mig i en økonomisk dårlig situation, var jeg bange for at lade min kone stå tilbage uden midler. Jeg troede ikke at jeg ville leve særlig længe.“

Bedring

Hvad har hjulpet mange, og hvordan har de fået styr på deres følelser igen? Jane siger: „Når jeg var ved at blive grebet af panik, bad jeg altid til Jehova. Ja, jeg kastede mine byrder på ham — og lod dem ligge dér.“ (Salme 55:22) Bøn giver styrke og fred i sindet, hvilket er vigtigt når man er bekymret. — Filipperne 4:6, 7.

John og Hiroshi deltog i et genoptræningsprogram. Sund kost og motion styrkede deres hjerte så de begge kunne genoptage deres arbejde. Og at de kom sig både mentalt og følelsesmæssigt, tilskrev de den støtte de fik fra kraften i Guds ånd.

Takket være opbakningen fra kristne brødre fik Thomas mod til at få foretaget operationen. Han siger: „Inden operationen fik jeg besøg af en kristen tilsynsmand som bad sammen med mig. På en meget inderlig måde bad han Jehova om at give mig styrke. Den aften koncentrerede jeg mig om hans bøn, og jeg følte mig virkelig privilegeret over at have en sådan ældste. En empati som den han viste, kan i sig selv være en del af helbredelsesprocessen når man befinder sig i følelsesmæssigt belastende perioder.“

Anna fra Italien kommer over sine nedture på denne måde: „Når jeg er helt nede i kælderen, tænker jeg på alle de velsignelser jeg allerede har erfaret som en af Guds tjenere, og på de kommende velsignelser under Guds rige. Det hjælper mig til at se tingene klart.“

Marie er taknemmelig for Jehovas hjælp. Hendes familie har stået ved hendes side, og hun siger: „Mine åndelige brødre og søstre, der hver har deres egen byrde at bære, tog sig tid til at besøge mig, ringe til mig eller sende et kort. Hvordan skulle jeg kunne blive ved med at være nedtrykt med al den kærlighed der blev vist mig?“

Ingen ensomme

Det er blevet sagt at ensomhed har en negativ indvirkning på et sygt hjerte. Opbakning fra familie og venner spiller en stor rolle hvis et sygt hjerte skal heles, og dette gælder både et bogstaveligt og et symbolsk hjerte.

Michael fra Sydafrika siger: „Det er svært at forklare hvordan det er at være fortvivlet. Men når jeg kommer ind i rigssalen, er den omsorg brødrene viser mig, både hjertevarmende og opløftende.“ Henry fra Australien blev også styrket af den dybe kærlighed og forståelse som hans menighed viste ham. Han siger: „Jeg havde hårdt brug for disse kærlige og opmuntrende ord.“

Jorge værdsatte den inderlige omsorg andre viste ved at hjælpe hans familie økonomisk indtil han var i stand til at arbejde. Olga fra Sverige værdsatte ligeledes den praktiske hjælp hun og hendes familie modtog fra mange åndelige brødre og søstre. Nogle gik på indkøb, mens andre gjorde rent hjemme hos hende.

Hjertepatienter må ofte begrænse deres deltagelse i aktiviteter som de ellers har holdt meget af. Sven fra Sverige fortæller: „Jeg kan ikke gå ud at forkynde hvis det blæser for meget eller er for koldt, da det kan give karsammentrækninger. Jeg er glad for at mange af mine trosfæller har forståelse for det.“ Og når Sven ligger i sengen, kan han lytte til møderne fordi hans brødre kærligt har optaget dem på bånd. „De holder mig underrettet om hvad der sker i menigheden, og derfor føler jeg at jeg er til stede.“

Som sengeliggende ser Marie det som en forret at dem hun studerer Bibelen med, vil komme hjem til hende. På den måde kan hun fortsat fortælle andre om sit vidunderlige fremtidshåb. Thomas er taknemmelig for den omsorg andre viser ham: „De ældste har været meget betænksomme og har givet mig færre opgaver.“

Familien har brug for støtte

Hjertepatientens familie kan have det lige så svært som patienten selv. Den er under et stort pres og er bange. Om sin kones bekymring siger Alfred fra Sydafrika: „Da jeg kom hjem fra hospitalet, vækkede min kone mig flere gange i løbet af natten for at sikre sig at jeg havde det godt, og hun insisterede på at jeg skulle undersøges hos lægen hver tredje måned.“

I Ordsprogene 12:25 står der at ’ængstelse i et hjerte nedbøjer det’. Carlo fra Italien fortæller at efter hans hjertetilfælde har hans kærlige kone, der har støttet ham, „lidt af depressioner“. Lawrence fra Australien, siger: „Man skal huske at sikre sig at der bliver vist omsorg for ens ægtefælle. Det er et meget stort pres der lægges på vedkommende.“ Vi må derfor tilgodese alle familiemedlemmernes behov, også børnenes. En sådan situation kan kræve meget både følelsesmæssigt og fysisk.

James, der blev nævnt i artikel nummer 2, trak sig ind i en skal efter sin fars hjerteanfald. Han siger: „Jeg følte ikke at jeg kunne have det sjovt mere, for jeg troede at der så ville ske noget dårligt.“ James er blevet hjulpet af med sin bekymring ved at fortælle sin far om den frygt han nærede, og han arbejder nu på at blive mere udadvendt. I sin fars sygdomsperiode gjorde James også noget andet som fik stor indvirkning på hans liv. Han siger: „Jeg begyndte at gøre mere ud af mit personlige bibelstudium og min forberedelse til vore kristne møder.“ Tre måneder senere indviede han sit liv til Jehova og symboliserede det ved vanddåben. „Siden da har jeg fået et meget nært forhold til Jehova,“ siger han. „Jeg har virkelig meget at takke ham for.“

Efter et hjerteanfald har man tid til at tænke over sit liv. For eksempel ændrede John sit syn på nogle ting. Han siger: „Man ser tomheden i verdslig stræben og indser vigtigheden af den kærlighed familie og venner viser, og det går op for én hvilken stor betydning vi har i Jehovas øjne. I dag sætter jeg mit forhold til Jehova, til min familie og til mine åndelige brødre og søstre højere end jeg før har gjort.“ I forbindelse med det traume han oplevede, tilføjer han: „Jeg kan ikke forestille mig at jeg havde klaret det uden håbet om at der en dag vil blive rettet op på disse ting. Når jeg bliver deprimeret, tænker jeg på fremtiden, og så virker det der sker i øjeblikket, ubetydeligt.“

De der har haft et hjerteanfald, vil erfare op- og nedture mens de arbejder på at komme til hægterne igen, men deres håb er fast forankret i det rige som Jesus Kristus lærte os at bede om. (Mattæus 6:9, 10) Under Guds rige vil menneskene blive ført frem til fuldkommenhed og komme til at leve evigt i et jordisk paradis. Til den tid vil hjertesygdomme og alle andre lidelser være fjernet for evigt. Den nye verden er nært forestående. Vi har endnu det bedste til gode. — Job 33:25; Esajas 35:5, 6; Åbenbaringen 21:3-5.

[Illustration på side 13]

Opbakning fra familie og venner spiller en stor rolle hvis et sygt hjerte skal heles