Hvordan kan risikoen for hjerteanfald reduceres?

SYGDOMME i kranspulsårerne skyldes forskellige faktorer som arv, miljø og livsstil. Hjertesygdomme og deraf følgende anfald kan være et resultat af en livsstil hvor man i flere år, måske årtier, ikke har taget hensyn til de risici der er forbundet med disse faktorer.

Alder, køn og arv

Jo ældre man er, jo større risiko er der for at få et hjerteanfald. Omkring 55 procent af dem der får et hjerteanfald er over 65 år. Cirka 80 procent af dem der dør af hjerteanfald, er 65 år eller derover.

Mænd under 50 er mere udsatte end kvinder i samme aldersgruppe. Hos kvinder øges risikoen imidlertid efter overgangsalderen på grund af det bratte fald i produktionen af det beskyttende hormon, østrogen. Ifølge nogles skøn kan østrogentilskud reducere risikoen for hjertesygdomme med 40 procent eller mere hos kvinder, men det kan samtidig medføre en øget risiko for nogle kræftformer.

Arveligt betingede faktorer spiller også en stor rolle. Hvis ens far eller mor havde et hjerteanfald inden de var 50 år eller endda senere, er der større risiko for at man selv får et. Hvis der er hjerteproblemer i familien, er sandsynligheden for at afkommet også får hjerteproblemer, større.

Kolesterol

Kolesterol, en form for lipid eller fedtstof, er en vigtig bestanddel af kroppen. Det produceres i leveren og føres med blodet rundt til kroppens celler i molekyler, kaldet lipoproteiner. To af disse proteintyper er LDL (low-density lipoprotein) og HDL (high-density lipoprotein). Hvis LDL-koncentrationen i blodet er for høj, stiger risikoen for kransarteriesygdomme.

HDL menes derimod at være et beskyttende protein, idet det fjerner kolesterol fra vævet og transporterer det tilbage til leveren, hvor det nedbrydes og udskilles af kroppen. Hvis prøver viser at koncentrationen af LDL er høj og HDL er lav, er risikoen for hjertesygdomme stor. Hvis den høje LDL-koncentration sænkes, nedsættes risikoen for hjertesygdomme betydeligt. Et væsentligt element i behandlingen er en fedtfattig kost, men motion vil også kunne hjælpe. Forskellige medikamenter kan også give positive resultater. Nogle af disse har imidlertid visse ubehagelige bivirkninger.a

En kost med lavt kolesterolindhold og få mættede fedtsyrer anbefales. Man kan sænke LDL-koncentrationen og samtidig bevare HDL-koncentrationen hvis man erstatter fødevarer med højt indhold af mættede fedtsyrer med nogle der har et lavere. American Journal of Public Health har imidlertid bemærket at hærdet eller delvis hærdet planteolie som findes i de fleste margariner, også i de vegetabilske, kan hæve LDL-koncentrationen og sænke HDL-koncentrationen. Det anbefales også at man skærer ned på forbruget af kød med et stort fedtindhold og erstatter det med fedtfattigt kyllinge- eller kalkunkød.

Undersøgelser har vist at E-vitamin, betacaroten og C-vitamin kan hæmme aterosklerose hos dyr. En anden undersøgelse kom til det resultat at disse stoffer måske også kan reducere forekomsten af hjerteanfald hos mennesker. Det kan have en forebyggende virkning på kransarteriesygdomme hvis man daglig spiser grøntsager og frugter der er rige på betacaroten og andre carotenoider og C-vitamin, som for eksempel mørke, bladrige grøntsager, tomater, peberfrugter, gulerødder, søde kartofler og meloner.

Man mener også at B6-vitamin og magnesium er gavnligt. Fuldkorn som byg og havre såvel som bønner, linser, nødder og visse frø kan være en hjælp. Derudover siges det at man kan mindske risikoen for kransarteriesygdomme ved at spise fisk, som for eksempel laks, makrel, sild eller tun mindst to gange om ugen, fordi de er rige på omega-3 flerumættede fedtsyrer.

Inaktiv livsstil

Folk der det meste af tiden er fysisk inaktive og ikke regelmæssigt dyrker motion, er udsat for større risiko for at få et hjerteanfald. Disse mennesker får ofte et hjerteanfald efter fysisk anstrengelse, som for eksempel slidsomt havearbejde, jogging, flytning af tunge ting eller snerydning. Risikoen for hjerteanfald vil imidlertid dale hvis man regelmæssigt dyrker motion.

En rask gåtur på 20-30 minutter tre eller fire gange om ugen kan mindske risikoen for et anfald. Regelmæssig motion styrker hjertets pumpeevne, hjælper til vægttab og kan sænke kolesterolindholdet og blodtrykket.

For højt blodtryk, overvægt og sukkersyge

Forhøjet blodtryk (hypertension) kan skade arterievæggene og bevirke at LDL-kolesterol trænger ind i arterievæggen, hvor det fremmer dannelsen af plak. Efterhånden som plakdepoterne udvides, hæmmes blodtilførselen, og blodtrykket stiger.

Man bør få checket sit blodtryk regelmæssigt eftersom der ikke behøver at være nogen synlige tegn på problemer. Hver gang det diastoliske tryk (det lave tal) sænkes én streg, reduceres risikoen for hjerteanfald med 2 til 3 procent. Blodtrykssænkende medicin kan være effektiv. Diætkost og i nogle tilfælde nedsat saltindtagelse sammen med regelmæssig motion med henblik på vægttab, kan hjælpe en til at kontrollere et forhøjet blodtryk.

Overvægt fremmer for højt blodtryk og lipid-abnormiteter. En af de vigtigste måder at forebygge sukkersyge på er at undgå overvægt. Sukkersyge øger risikoen for kransarteriesygdomme og hjerteanfald.

Rygning

Rygning er en stor risikofaktor i forbindelse med sygdomme i koronararterierne. I USA er rygning den direkte årsag til omkring 20 procent af alle hjertesygdomme med dødelig udgang. Desuden forårsager rygning halvdelen af alle hjerteanfald hos kvinder under 55 år. Rygning øger blodtrykket og ødelægger arterierne, idet der indføres giftige kemikalier som nikotin og kulilte i blodbanen.

Rygere bringer også dem der indånder deres røg, de passive rygere, i risikogruppen. Undersøgelser har vist at der hos ikkerygere som bor sammen med rygere, er en øget risiko for hjerteanfald. Ved at lægge cigaretterne på hylden reducerer rygeren sin egen risiko og redder måske endda en elsket ikkerygers liv.

Stress

Når man udsættes for stærkt følelsesmæssigt eller mentalt stress, er der betydelig større risiko for at få et hjerteanfald og dø hvis man lider af sygdomme i kranspulsårerne end hvis man har sunde arterier. Ifølge en undersøgelse kan stress få plakfyldte arterier til at trække sig sammen, hvilket nedsætter blodtilførselen med 27 procent. Hos stressede personer lagde man endda mærke til betydelige sammentrækninger i kun delvis forsnævrede arterier. En anden undersøgelse har vist at meget stressende situationer kan skabe et miljø der får plakken på arterievæggene til at gå i stykker, hvilket vil udløse et hjerteanfald.

Consumer Reports on Health skriver: „Nogle synes at gå gennem livet med en usund indstilling. De er kyniske, vrede og lader sig let provokere. De fleste ignorerer mindre irritationsmomenter, men fjendtligt indstillede personer kammer fuldstændig over.“ Kronisk vrede og fjendtlighed forhøjer blodtrykket, øger hjertefrekvensen og stimulerer leveren til at afgive kolesterol til blodbanen. Det ødelægger kransarterierne og bidrager til kransarteriesygdomme. Vrede menes at kunne fordoble risikoen for hjerteanfald, og der er overhængende fare for anfald i mindst to timer efter et vredesudbrud. Hvad kan man gøre?

Ifølge The New York Times har dr. Murray Mittleman sagt at folk der prøver at bevare roen i følelsesmæssige konflikter, måske kan reducere risikoen for hjerteanfald. Det minder om de ord der blev nedskrevet i Bibelen for århundreder siden: „Et roligt hjerte er liv for legemet.“ — Ordsprogene 14:30.

Apostelen Paulus vidste hvad det vil sige at være stresset. Han talte om bekymringer der væltede ind over ham fra dag til dag. (2 Korinther 11:24-28) Men han fik hjælp fra Gud og kunne skrive: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ — Filipperne 4:6, 7.

Der er andre faktorer forbundet med hjerteproblemer, men dem vi har nævnt her, kan hjælpe en person til at genkende faresignalerne, så de nødvendige forholdsregler kan tages. Nogle har imidlertid spekuleret på hvordan det er at leve med eftervirkningerne af et hjerteanfald. Kan man leve et normalt liv bagefter?

[Fodnote]

[Illustrationer på side 9]

Rygning, iltert temperament, et stillesiddende liv og indtagelse af fødevarer med højt fedtindhold øger risikoen for hjerteanfald