Rejer — kan de „dyrkes“?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I ECUADOR

TRO det eller ej, disse lækre skaldyr som nydes af millioner, er ofte „dyrket“ — eller opdrættet — i et dambrug. Det opdager de fleste forbrugere imidlertid ikke, for der er stort set ikke forskel på rejer der opdrættes ved dambrug, og rejer der fanges i havet. Mange anlæg til rejeopdræt i Ecuador forsynes da også med yngel der tages direkte fra havet.

Yngelen, som kun måler halvanden centimeter, fanges med net af fiskere, larveros, ved mangrovebevoksede flodmundinger langs kysten eller i brændingen. Rejerne transporteres derefter til damme hvor de kan vokse sig store. Da man imidlertid ikke kan producere tilstrækkelig med rejer på denne måde, er mange dambrug afhængige af klækkeanstalter og akvakulturens moderne metoder til opdrætning af rejeyngel. Lad os se lidt nærmere på hvordan et rejedambrug fungerer.

Et besøg på en klækkeanstalt

Den klækkeanstalt vi besøgte, lå på en smuk strand ved Stillehavskysten. Af hensyn til klækkeanstaltens indviklede vandsystem skal den anlægges hvor der er adgang til store mængder saltvand. Havvand pumpes ind, filtreres, opvarmes efter behov og ledes til forskellige indendørstanke.

Vi blev modtaget af en gruppe venlige og arbejdsklædte marinbiologer, teknikere og andre medarbejdere. Det første vi skulle se, var det sted hvor de fuldt udvoksede rejer var. De er blevet fanget i det fri og opbevares her i tanke på 17.000 liter. Vores guide forklarer: „Disse rejer er ikke beregnet til konsum. De er blevet fanget som voksne og bruges til avl.“

I dette rum føres der nøjagtig kontrol med lysforholdene. Mellem klokken 15 og 24 — parringsperioden — er den svage belysning slukket, mens arbejdere ved hjælp af en lommelygte leder efter hunner som er klar til at gyde. En hunreje af arten Penaeus vannemei er nem at finde, eftersom hannen fastgør en pakke med sæd på hendes underside. Når en arbejder får øje på en drægtig hun, flyttes hun til en mindre, 260 liters gydetank.

Den drægtige hunreje anbringes på en platform nær toppen af en kegleformet tank — én hunreje pr. tank — indtil hun gyder sine 180.000 eller flere æg. Æggene befrugtes når de kommer i kontakt med den geléagtige sædpakke. Derefter bortledes æggene og vandet gennem gydetankens rørformede bund. Teknikere noterer hvor mange æg hver gydning har givet.

Nogle timer efter udklækningen overføres larverne i bestemte mængder til dyrkningstanke. Disse tanke ligner kæmpemæssige badekar, og de rummer omkring 11.000 liter vand. Her udvikler larverne sig i de næste 20 til 25 dage, og i denne periode bliver de fodret med alger og tørfoder.

Hvor rejerne kønsmodner

Rejerne flyttes dernæst til dambruget. Dér får de industrielt producerede rejer og deres artsfæller fra havet samme pleje. De sættes ud i små damme hvor de kan tilpasse sig vandets temperatur og saltindhold. Efter nogle få dage er de klar til at blive sat ud i de store damme. Disse menneskeskabte damme ligger i nærheden af en kanal. Vand fra havet eller flodmundingen pumpes regelmæssigt ind i denne kanal. De tilstødende damme er mellem 5 og 10 hektarer store. Her får rejerne lov til at vokse sig store i tre til fem måneder.

Under vækstperioden tilser man daglig vandets iltindhold. Der foretages også kontrol af rejernes vækst hver uge så man kan regulere fodringsprogrammet. Målet er at få rejerne til at tage 1 til 2 gram på pr. uge.

Fangsttid

I fangsttiden, når dammen tømmes, bliver rejerne taget op i net eller pumpet ud når de nærmer sig dammens udgang. De nyfangede rejer bliver derefter renset og iset ned og straks sendt af sted til rejefabrikken. Medmindre andet angives af køberen, fjernes rejernes hoveder, men ikke skallen på deres haler. Rejerne skylles og sorteres efter størrelse. Derefter bliver de pakket og frosset ned, som regel i kasser der rummer to og et halvt kilo, og så er de klar til videre forsendelse.

Næste gang du nyder denne lækre delikatesse fra havet, kan du tænke på at den måske er blevet „dyrket“, eller opdrættet, i en dam et sted i Latinamerika eller Asien.

[Illustration på side 24]

Så store er de spiseklare rejer

[Illustration på side 24]

Fiskere der fanger rejeyngel med net

[Illustration på side 25]

Dyrkningstanke i klækkeanstalten

[Illustration på side 25]

Rejerne renses på fabrikken

[Illustration på side 25]

Rejer pakkes efter størrelse