Tolerance — Fra den ene yderlighed til den anden

KASHMIRDALENS skønhed fik en filosof i det 16. århundrede til at udbryde: „Hvis der findes et paradis, må det være her.“ Han havde tydeligvis ingen forestilling om hvad der senere ville ske i den del af verden. Inden for de seneste fem år er mindst 20.000 blevet dræbt i dette område som følge af kampe mellem separatister og den indiske hær. Den tyske avis Süddeutsche Zeitung beskriver nu stedet som „tårernes dal“. Kashmirdalen lærer os en enkel, men værdifuld lektie: Intolerance kan ødelægge et potentielt paradis.

Hvad betyder det at være tolerant? Collins Cobuild English Language Dictionary siger: „Hvis man er tolerant, tillader man andre at have deres egen holdning eller trosopfattelse eller at opføre sig på en bestemt måde, også selv om man ikke er enig med dem.“ Det er en god egenskab at have. Vi føler os godt tilpas blandt mennesker som respekterer vore holdninger og meninger, selv om de måske ikke er enige med os.

Tolerancens yderpunkter

Det modsatte af tolerance er intolerance, der kan komme til udtryk i forskellig grad. Intolerance begynder måske med en snæversynet misbilligelse af en andens opførsel eller måde at gøre tingene på. Snæversynethed kvæler glæden ved livet og gør én uimodtagelig for nye idéer.

En der for eksempel er meget perfektionistisk, viger måske tilbage for børns sprudlende begejstring. Unge keder sig måske over den eftertænksomhed der præger dem der er ældre. Beder man en forsigtig person om at arbejde sammen med en der er eventyrlysten, vil begge muligvis blive irriterede. Hvad skyldes disse reaktioner? I hvert af tilfældene har den ene part svært ved at tolerere den andens holdninger eller adfærd.

Der hvor intolerancen opstår, kan snæversynetheden udvikle sig til fordom, hvilket er aversion mod en gruppe, en race eller en religion. Fordom kan undertiden komme til udtryk i voldeligt had. Resultatet er ulykke og blodsudgydelse. Tænk blot på hvad intolerance medførte under korstogene. Også i dag spiller intolerance en rolle i konflikterne i Bosnien, Rwanda og Mellemøsten.

For at kunne vise tolerance må man være afbalanceret, og det er ikke altid lige let. Vi er som et pendul der svinger fra den ene side til den anden. Nogle gange er vi ikke tolerante nok; andre gange er vi for tolerante.

Fra tolerance til umoralitet

Kan man være for tolerant? Ved en tale i 1993 beskrev den amerikanske senator Dan Coats „en strid om betydningen og udøvelsen af tolerance“. Hvad mente han? Han beklagede at nogle i tolerancens navn „tager afstand fra moralsk sandhed — godt og ondt, rigtigt og forkert“. Sådanne føler at samfundet ikke har ret til at afgøre hvad der er god og dårlig adfærd.

I 1990 skrev den britiske politiker lord Hailsham at „moralens værste fjende ikke er ateisme, agnosticisme, materialisme, begærlighed eller nogle af de andre ofte nævnte faktorer. Moralens virkelige fjende er nihilismen, troen på, helt bogstaveligt, ingenting.“ Det er indlysende at hvis man tror på „ingenting“, så har man ingen normer for hvad der er passende adfærd, og derfor kan alt tolereres. Men bør man tolerere enhver adfærd?

Ikke ifølge en dansk gymnasierektor. Han skrev i begyndelsen af 1970’erne en avisartikel hvori han beklagede sig over reklamer for pornografiske shows der skildrede sexscener mellem mennesker og dyr. Disse reklamer blev tilladt på grund af danskernes „tolerance“.

Det medfører altså problemer både når man viser for lidt og for stor tolerance. Hvorfor er det så svært at undgå yderpunkterne og være afbalanceret? Find svaret i den næste artikel.

[Illustration på side 3]

Det kan skade børn hvis man overreagerer på deres fejltrin

[Illustration på side 4]

Hvis man tolererer alt, forbereder man ikke børnene til at blive ansvarlige voksne