Fleksibilitet inden for rammerne af de guddommelige normer
„TOLERANTE mennesker er aldrig tåber, og tåber er aldrig tolerante,“ siger et kinesisk ordsprog. Der er meget sandt i dette ordsprog, for dét at være tolerant er en udfordring der kræver at man anerkender nogle passende adfærdsnormer. Men hvilke normer bør vi underlægge os? Ville det ikke være logisk at følge de normer som menneskets Skaber har opstillet og forklaret i Bibelen? Gud har selv sat det bedste eksempel med hensyn til at følge sine normer.
Skaberen — vort største Forbillede
Den almægtige Gud, Jehova, viser den helt rette form for tolerance — hverken for lidt eller for meget. I tusinder af år har han tolereret dem der bringer skam over hans navn, fordærver menneskeheden og mishandler jorden. Apostelen Paulus skrev som vi læser i Romerbrevet 9:22, at Gud „med megen langmodighed har båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse“. Hvorfor har Gud været tolerant og overbærende så længe? Fordi der er en hensigt med hans tolerance.
Gud er tålmodig med menneskeheden fordi „han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Skaberen har givet menneskene Bibelen og har befalet dem der tjener ham, at gøre hans normer for adfærd kendt overalt. Sande kristne er forpligtede til at følge disse normer, men er det ensbetydende med at de i alle forhold skal være stive og ubøjelige?
Faste, men fleksible
Jesus Kristus opfordrede dem der søgte evigt liv, til at „gå ind ad den snævre port“. Men at gå ind ad den snævre port er ikke det samme som at være snæversynet. Hvis vi er tilbøjelige til at være dominerende eller dogmatiske når vi er sammen med andre, ville det utvivlsomt gøre livet behageligere for dem hvis vi søgte at modvirke denne tendens. Men hvordan gør man det? — Mattæus 7:13; 1 Peter 4:15.
Theofano, en græsk studerende, forklarer at den tid hun har tilbragt sammen med folk med forskellig baggrund, har hjulpet hende til bedre at forstå dem. „Det er vigtigt at vi forsøger at nærme os andres tænkemåde frem for at tvinge dem til at antage vores,“ siger hun.
Når vi lærer en anden bedre at kende, opdager vi måske at hans spisevaner slet ikke er så underlige eller hans accent så speciel som vi måske først mente. I stedet for at dominere samtalen eller søge at få det sidste ord kan vi lære noget nyttigt ved at lytte til vedkommendes syn på tingene. Ja, de der er fordomsfri, får mere ud af livet.
Når det drejer sig om personlig smag, bør man være fleksibel og lade andre træffe deres eget valg. Men når det er et spørgsmål om lydighed mod Skaberen, må man stå fast. Den almægtige Gud tolererer ikke enhver form for adfærd. Det har han vist gennem den måde hvorpå han tog sig af sine tjenere i fortiden.
Snaren ved at være for tolerant
Eli, der var ypperstepræst for fortidens nation Israel, var en tjener for Gud som blev fanget i den snare at være alt for tolerant. Israelitterne var trådt ind i et pagtsforhold til Gud og var gået ind på at adlyde hans love. Men Elis to sønner, Hofni og Pinehas, var begærlige og umoralske og viste grov mangel på respekt for den Almægtige. Skønt Eli var velbevandret i Loven, irettesatte han dem kun mildt og var eftergivende i sin tugt. Han begik den fejl at tro at Gud ville tolerere ondskab. Skaberen skelner mellem ondskab og svaghed. Elis onde sønner overtrådte med vilje Guds lov og blev derfor med rette straffet strengt. — 1 Samuel 2:12-17, 22-25; 3:11-14; 4:17.
Hvor ville det være trist hvis vi var overdrevent tolerante over for vores familie ved for eksempel at se igennem fingre med vore børns gentagne fejltrin. Det er langt bedre at „opdrage dem i Jehovas tugt og formaning“. Det betyder at vi selv må holde os til Guds adfærdsnormer og indgive vore børn dem. — Efeserne 6:4.
Den kristne menighed kan heller ikke tolerere ugudelighed. Hvis én praktiserer grove synder og nægter at ændre sind, må vedkommende fjernes fra menigheden. (1 Korinther 5:9-13) Men uden for familien og menigheden søger kristne ikke at ændre samfundet.
Et stærkt forhold til Jehova
Intolerance får næring i en atmosfære af ængstelse. Men hvis vi har et nært, personligt forhold til Gud, vil vi eje en følelse af tryghed der kan hjælpe os til at bevare ligevægten. „Jehovas navn er et stærkt tårn; den retfærdige løber derind og beskyttes,“ står der i Ordsprogene 18:10. Der er ingen af de skader der rammer os eller vore kære, som Skaberen ikke til sin tid vil rette op på.
En der nød stor gavn af sit nære forhold til Gud, var apostelen Paulus. Som jøden Saulus forfulgte han Jesu disciple og var skyldig i blodsudgydelse. Men Saulus blev kristen, og som apostelen Paulus begyndte han senere at virke som heltidsforkynder. Paulus lagde en fordomsfri indstilling for dagen idet han forkyndte for alle slags mennesker, ’for grækere og for barbarer, både for vise og for uforstandige’. — Romerne 1:14, 15; Apostelgerninger 8:1-3.
Hvordan bar han sig ad med at foretage denne forandring? Han tilegnede sig nøjagtig kundskab ud fra Bibelen og fortsatte med at vokse i kærlighed til vor upartiske Skaber. Paulus lærte at Gud er retfærdig idet han dømmer hver enkelt, ikke efter kultur eller race, men efter hvad vedkommende gør. Ja, Gud lægger vægt på handlinger. Peter skrev at „Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham“. (Apostelgerninger 10:34, 35) Den almægtige Gud er ikke fordomsfuld. Dette står i kontrast til visse verdensledere som bruger intolerance til at nå deres egne mål.
Tiderne skifter
Ifølge John Gray fra Oxford-universitetet i England er tolerance „en dyd der på det seneste har haft hårde betingelser“. Men dette vil ændre sig. Tolerance afmålt med guddommelig visdom vil snart råde overalt.
I Guds kommende nye verden vil der ikke findes intolerance. Ekstreme former for intolerance, som for eksempel fordom og racisme, vil være forsvundet. Snæversynethed vil ikke længere kvæle glæden ved livet. Til den tid vil der være et paradis af langt større dimensioner end der nogen sinde har været i Kashmirdalen. — Esajas 65:17, 21-25.
Ser du frem til at leve i denne nye verden? Det bliver en stor forret at kunne leve under så fantastiske forhold.
[Illustration på side 8]
Apostelen Paulus kunne bevare ligevægten takket være sit forhold til Gud