Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g97 22/4 s. 3
  • Når folk slår ihjel i Guds navn

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Når folk slår ihjel i Guds navn
  • Vågn op! – 1997
  • Lignende materiale
  • Jehovas Krige, Bogen om
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Hvad viser kendsgerningerne?
    Vågn op! – 1982
  • Israelitterne gik i krig – Hvorfor gør vi ikke det?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2022
  • Troen i krydsild
    Vågn op! – 1986
Se mere
Vågn op! – 1997
g97 22/4 s. 3

Når folk slår ihjel i Guds navn

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I FRANKRIG

„Vi slår ihjel i Guds navn og vil fortsætte med at slå ihjel“

UNDER denne overskrift kunne man læse følgende i avisen International Herald Tribune: „Dette århundrede, som optimister ynder at betragte som en oplyst tidsalder, har i lige så høj grad som noget forudgående århundrede været præget af menneskers uhyggelige tendens til at slå hinanden ihjel i Guds navn.“

Journalisten anførte nogle eksempler på religiøse massakrer i de forløbne århundreder og pegede dernæst på de massakrer der har fundet sted her i det tyvende århundrede, hvorefter han sluttede: „Det vi ser, er en grufuld fortsættelse af tidligere tiders brutale intolerance. Religionen bruges fortsat som undskyldning for politisk vold og territoriale udvidelser.“

Nogle forsøger at retfærdiggøre vore dages religionskrige med at Gud godkendte at fortidens israelitter slog kana’anæerne ihjel. Men det berettiger ikke såkaldt kristne til at føre krig i dag. Hvorfor ikke? Fordi israelitterne fik direkte påbud fra Gud om at fuldbyrde hans retfærdige domme over dæmondyrkende folk hvis gudsdyrkelse indbefattede grov umoralitet og børneofringer. — 5 Mosebog 7:1-5; 2 Krønikebog 28:3.

Noget der viser at de krige der blev udkæmpet af fortidens Israel, ikke var almindelige konflikter, er at det undertiden var på mirakuløs vis at Gud lod dem sejre. For eksempel fik israelitterne ved en lejlighed besked på at udruste sig med horn, krukker og fakler, hvilket næppe kan betegnes som almindelige krigsvåben. Ved en anden lejlighed lod man sangere gå foran en israelitisk hær der stod over for en overvældende militærstyrke af invaderende hære fra adskillige lande. — Dommerne 7:17-22; 2 Krønikebog 20:10-26.

Når israelitterne ved visse lejligheder deltog i krige som Gud ikke havde befalet dem at udkæmpe, fik de ikke hans velsignelse og led derfor nederlag. (5 Mosebog 28:15, 25; Dommerne 2:11-14; 1 Samuel 4:1-3, 10, 11) Man kan altså ikke henvise til israelitternes krige for at retfærdiggøre de krige der føres i kristenheden.

I religionens navn har hinduer kæmpet mod muslimer og sikher; shiitiske muslimer har ført krig mod sunnimuslimer, og på Sri Lanka har buddhister og hinduer slået hinanden ihjel.

Et typisk eksempel på hvordan man har slået ihjel i Guds navn, ser man i de krige der i det 16. århundrede fandt sted i Frankrig. Beretningen om disse krige er nogle af de blodigste sider i katolikkernes og protestanternes historie i Europa. Lad os se nærmere på disse krige og finde ud af hvad vi kan lære af dem.

[Kildeangivelse på side 3]

Foto: U.S. Army

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del