Hjerteanfald — vor tids plage bekæmpes
En ung kvinde hvis moder blev ramt af hjerteanfald, beskriver sygdommen og fortæller hvordan hendes viden hjalp hende til at klare situationen.
HVERT år er der over en million amerikanere der får et hjerteanfald. I 1972 ramte det min moder. Hun fortæller selv:
„På vej til mit arbejde i New Yorks centrum mærkede jeg pludselig noget midt i brystet. Jeg tog mig til brystet og tænkte: ’Hvad er der dog i vejen? Har jeg spist noget jeg ikke kan tåle?’
Jeg følte mig meget sløj og måtte stå stille i lang tid. Jeg forsøgte at trække vejret, men kunne ikke ånde ret dybt på grund at det stærke tryk i mit bryst. Det var som om det kom fra maven, men fornemmelsen var anderledes end noget jeg før havde oplevet.“
Min moder kan være glad for at hun er i live i dag — over en fjerdedel af dem der rammes af hjerteanfald dør øjeblikkelig. I Amerika er der hvert år omkring 750.000 mennesker som dør af hjertesygdomme. Alt i alt skyldes over halvdelen af alle dødsfald i De forenede Stater hjerte- og kredsløbssygdomme!
Men det er ikke kun De forenede Stater der har dette problem — hjertesygdomme er noget der hjemsøger industrisamfundene i hele verden. Jeg citerer hvad doktor Jean Mayer, professor ved Harvard-universitetet, har sagt: „Vi befinder os i en ny pandemisk tidsalder, idet næsten halvdelen af de mænd der dør i den vestlige verden (og et stigende antal af kvinderne), dør af den samme sygdom.“
’Hvad er årsagen til det?’ spørger De måske. ’Hvad kan jeg gøre for at undgå at få et hjerteanfald? Eller, hvis jeg rammes af et hjerteanfald, hvordan kan jeg så øge mine chancer for at overleve?’
På daværende tidspunkt kendte jeg ikke svarene på disse spørgsmål, og jeg har siden opdaget at kun få mennesker forstår hvad det egentlig er der sker. Men det min moder kom ud for, fik mig til at undersøge sagen.
Endnu et anfald
Min moder vidste ikke at det var et hjerteanfald hun fik den fredag morgen i maj 1972. Hun troede at det var fordøjelsen der var noget galt med og at hun simpelt hen var overtræt. Så da hun havde hvilet sig et par minutter tog hun med undergrundsbanen på arbejde.
Ugen efter tog moder til lægen, men han fandt ikke ud af hvad der var i vejen med hende, og hun fortsatte derfor sit arbejde. Hun fortalte mig hvad der skete den onsdag:
„Det kraftige tryk nederst i brysthulen kom igen. Jeg bøjede mig sammen i smerte. En af mine arbejdskammerater blev forskrækket, og hun hentede et glas vand og spurgte: ’Hvad skete der?’
Jeg svarede: ’Jeg ved det ikke — måske er det lidt luft på grund af noget jeg har spist. Jeg føler det som om jeg er ved at kvæles.’
Hun sagde: ’Du må hellere gå til lægen.’
Det mente jeg også var det bedste. Klinikken ligger kun et par husblokke fra min arbejdsplads. Da jeg var kommet ned med elevatoren blev trykket i mit bryst værre. Jeg kunne næsten ikke få vejret, og min arm var så svag at jeg næsten ikke kunne bære min håndtaske. Jeg vaklede af sted som en der er fuld, men der var ingen som tilbød at hjælpe mig. Jeg bad til Gud: ’Hjælp mig med at komme hen på klinikken.’ Jeg åbnede døren og faldt sammen og mistede et øjeblik bevidstheden.
Lægen undersøgte mig og ville have mig på hospitalet. Men jeg sagde: ’Jeg har det meget bedre nu. Lad mig tage hjem. Min datter kan køre mig til hospitalet.’ Da jeg blev ved lod han mig tage af sted. Jeg var så svag at jeg næsten ikke kunne slæbe mig hjem.“
Usædvanlig redning
Moder stod og vaskede noget tøj da jeg kom hjem. Jeg sagde: „Mor, der er noget i vejen med dig!“ Hun var så bleg og havde en gullig ansigtskulør. Vi bor sammen. Det har vi gjort siden vi kom herover fra Europa da jeg var en lille pige. Min fader og mine andre slægtninge døde under den anden verdenskrig.
Moder gik i seng, og hun sagde næsten ingenting. Omkring klokken to om natten vågnede jeg ved at hun kaldte på mig. Hun havde stærke smerter i brystet og kunne næsten ikke få vejret. Skrækslagen ringede jeg til vores læge. Han sagde: „Giv hende en lille smule whisky. Sørg for at hun er varm og ligger roligt, og når hun har det bedre, så få hende på hospitalet.“
Næste morgen ringede jeg efter en taxa og tog hende med til New Yorks sygehus. Moder troede stadig ikke at det var hendes hjerte, og hun ville hjem. Men så fik hun endnu et anfald, og hun faldt om på gulvet og gispede efter luft. Læger og sygeplejersker kom løbende hen til os.
Undersøgelserne viste at det var moders hjerte. Hjerteinfarkt kaldte lægerne det, og det var meget alvorligt. De kunne næsten ikke tro at hun havde overlevet. De beholdt hende på hospitalet i fireogtyve dage.
Da moder kom hjem var hun stadig meget svag; hun var næsten ikke oppe af sengen i to uger. Hvad kunne jeg gøre for hende? Hjerteinfarkt, koronarokklusion, koronartrombose — alle disse udtryk sagde mig ikke noget. Hvad var der i vejen med min moders hjerte? Hvad var årsagen til disse anfald? Jeg gik på biblioteket og lånte nogle bøger for at prøve at finde ud af det. Det at jeg lærte hvordan hjertet fungerer, hjalp mig til at forstå hvad der var i vejen.
Et forbavsende organ
Jeg fandt ud af at hjertets fysiske opbygning ikke er særlig kompliceret. Det er en stor hul muskel der er opdelt i to dele. Hver del består af to kamre, et hvor blodet føres ind, og et hvor blodet føres ud. Det kammer blodet føres ind i kaldes forkammeret (atrium), og det blodet føres ud af kaldes hjertekammeret (ventriculum). Der er altså et højre forkammer og et højre hjertekammer, og et venstre forkammer og et venstre hjertekammer. Hjertet består således af to adskilte pumper der pumper samtidig.
Hjertet arbejder sådan: Højre forkammer modtager blod fra legemet. Blodet presses derfra og ind i højre hjertekammer, som pumper det ud til lungerne, hvor kuldioxyd fjernes fra blodet og det optager ilt. Det iltede blod løber derefter fra lungerne over i venstre forkammer. Derfra presses det ind i venstre hjertekammer, som pumper det ud til den øvrige del af legemet.
Hver eneste af hjertets millioner af celler har evnen til at trække sig sammen og slappes. Denne sammentrækning koordineres af elektriske impulser der kommer fra et lille muskelbundt som kaldes sinusknuden, og som er beliggende i højre forkammer. Denne lille knude sørger for at hjertets celler trækker sig sammen i den rigtige rækkefølge og i den rigtige rytme — omkring halvfjerds gange i minuttet. Ved hver sammentrækning pumpes der omkring 7 centiliter blod gennem hjertet, altså cirka 5 liter i minuttet. Men når hjertet arbejder maksimalt hos en sportsmand vil det kunne pumpe over 30 liter blod ud i minuttet i legemspulsåren og i lungepulsåren!
Det overraskede mig at hjertet besad en så forbløffende styrke. Lægerne siger at det frembringer så meget energi at hvis al den energi det producerer et helt liv kunne koncentreres i et enkelt energiudbrud, kunne det løfte et krigsskib flere meter op af vandet! Det var opmuntrende at lære om hjertets fantastiske kapacitet.
Jeg læste at én hjertespecialist endda gik så vidt som til at sige at selv om hele det højre hjertekammer bliver ødelagt som følge af sygdom eller beskadigelse, kan kredsløbssystemet tilpasses og hjertet kan fortsætte med at arbejde. Han sagde endda at hvis over 75 procent af muskelvævet i det venstre hjertekammer bliver ødelagt, kan det tilbageværende muskelvæv opveje skaden og fortsætte med at pumpe blod rundt i hele legemet!
Men betød det så at min moders hjerte på en eller anden måde var blevet næsten fuldstændig ødelagt? Hvad var årsagen til at hendes hjerte næsten ikke kunne mere?
Årsagen til problemet
Jeg fandt ud af at problemet var mangel på næring. ’Men hvordan kan det være tilfældet,’ spørger De måske, ’eftersom hjertet bogstavelig talt er badet i blod, og der løber flere tons blod gennem hjertekamrene hver dag?’ Det er fordi hjertet ikke får næring fra det blod der er i hjertekamrene.
Man kunne sammenligne det med en tankvogn der kører med benzin, og bilmotorens egen benzintank. Tankvognen medfører måske tusinder af liter benzin til kunderne, men derfor kan den alligevel godt løbe tør for benzin og gå i stå. Grunden er at bilen ikke kører på den benzin den transporterer i tankene, men må køre ind på en servicestation og få sin egen tank fyldt op. På samme måde får hjertet næring, ikke fra blodet i hjertekamrene, men fra det blod der pumpes ud af hjertet og derefter vender tilbage til hjertemuskelen gennem de to kranspulsårer.
Blodet pumpes fra hjertet ud i den store legemspulsåre, aorta, men en del af blodet ledes næsten straks bort fra legemspulsåren og ind i kranspulsårerne, der hedder sådan fordi de ligger omkring den øverste del af hjertet som en krans. Disse to pulsårer deler sig i et net af finere grene og derefter i et hårkarnet, og fører på den måde ilt og kemiske næringsstoffer med blodet ud til alle dele af hjertemuskelen. Fem til ti procent af alt det blod der pumpes gennem hjertet ledes ind i disse kranspulsårer for at give hjertet næring. Jeg fandt ud af at det var unormale tilstande i disse pulsårer der fremkaldte hjerteanfald.
Årsagen til problemet er at der dannes fedtaflejringer i kranspulsårerne, hvilket resulterer i en tilstand der kaldes aterosklerose. Som en hjælp til at anskueliggøre problemet kan lægen sammenligne processen med rustansamlingerne i en varmtvandsledning, som med tiden vil hindre vandet i at passere.
I en blodåre forårsager aterosklerose imidlertid ikke en ensartet indsnævring. Fedtaflejringerne forekommer med mellemrum i blodåren, mens resten af årens diameter måske er ganske normal. Den effektive blodgennemstrømning er altså ikke nødvendigvis under det normale, eftersom blodstrømmen måske bare sætter hastigheden op når den passerer disse forhindringer. Nu begyndte jeg at forstå hvordan aterosklerose kan blive årsag til et hjerteanfald.
Blokering forårsager et anfald
Når blodet bliver presset gennem en meget lille åbning, bliver visse bestanddele af det holdt tilbage og danner en prop eller trombe. Normalt beskytter denne proces os imod at forbløde når vi har et sår og hjælper såret til at heles. Men hvis de substanser der får blodet til at størkne bliver aktiveret i en stærkt forsnævret blodåre, kan den prop der dannes blokere blodstrømmen. Somme tider sker det at et stykke af selve fedtaflejringen løsner sig og blokerer en blodåre. Når den blodåre der blokeres findes i hjertet, kalder man det koronartrombose, eller koronarokklusion.
Resultatet af blokeringen er det der kaldes hjerteinfarkt. „Infarkt“ hentyder til det væv der er dødt som følge af manglende blodtilstrømning. Hvis den blokerede blodåre er en af de vigtige årer der fører nærende blod til en stor del af hjertet, vil den deraf følgende vævsdød som regel resultere i at hjertet holder op med at slå — det er et dødbringende hjerteanfald.
Det var interessant at læse at aterosklerose også kan forårsage en sådan blokering af blodårer andre steder i legemet, selv om det af en eller anden grund er kranspulsårerne der oftest angribes. Hvis det imidlertid er en blodåre i hjernen der blokeres får man et slagtilfælde. Men i hjertet bliver resultatet hjerteinfarkt, altså et hjerteanfald.
Hjerteanfald uden blokering
Jeg fandt imidlertid ud af at mange hjerteanfald — måske de fleste — ikke har noget med en blodprop at gøre; de skyldes blot indsnævringer af blodårerne som følge af aterosklerose. I virkeligheden kan man få et dødbringende hjerteanfald selv om der kun er sket minimal skade på hjertemuskelen. Hvorfor holder et hjerte der stort set er sundt, op med at arbejde?
Det lader til at ske i tilfælde hvor hjertet har brug for mere blod for at klare en kritisk situation i fysisk eller følelsesmæssig henseende, og det blod der strømmer til hjertet gennem de forsnævrede blodårer ikke er tilstrækkeligt. Når da en lille del af hjertemuskelen midlertidigt lider af blodmangel, bliver de elektriske impulser på en eller anden måde forstyrret og bringer den rytmiske sammentrækning af hjertet ud af ligevægt. Der kan da opstå det som kaldes ventrikelflimren — en usædvanlig og alvorlig komplikation hvorunder hjertet trækker sig sammen med uregelmæssige mellemrum og efterhånden standser helt som følge af manglende drivkraft. Døden indtræder i løbet af få minutter medmindre blodet igen regelmæssigt bliver pumpet ind i hjertekamrene. Af denne årsag er der hvert år tusinder af stort set sunde hjerter der holder op med at slå.
Upåagtede anfald og helbredelser
Jeg var forbavset over at erfare at mange hjerteanfald kun giver minimale symptomer. Hjertespecialister anslår at 20 procent af alle førstegangsanfald forekommer uden at ofrene selv er klar over det. Grunden kan være at en blodåre i hjertet lukkes gradvis over en periode på flere uger eller måneder i stedet for pludselig. Senere opdages den deraf følgende skade på hjertemuskulaturen på elektrokardiogrammet når man er til en rutineundersøgelse hos lægen.
Men her kan det igen være at man ikke genkender symptomerne som et hjerteanfald, som det var tilfældet med min moder. Hun troede det var et alvorligt mavetilfælde, og det er der også mange andre der tror. Der kan forekomme opkastninger sammen med træthed og en askegrå hudfarve. Jeg læste følgende om et typisk tilfælde:
En mand der var midt i halvfjerdserne opsøgte en læge da han i den senere tid havde haft temmelig meget vrøvl med hjertet. Elektrokardiogrammerne viste to gamle tilfælde af koronarokklusion — en blodprop havde været årsag til at en del af hjertevævet var dødt. Manden kunne huske at han havde haft et anfald som han mente var et voldsomt mavetilfælde omtrent femogtyve år tidligere, og derpå endnu et anfald to år senere. Han var ikke gået til lægen og havde alligevel opnået en høj alder! Lægerne siger at der er tusindvis af sådanne tilfælde.
Faktisk er der ikke ret meget lægerne kan gøre for at helbrede det angrebne område af hjertemuskulaturen. Hvis hjertet overlever denne lokale vævsdød — eller ikke begynder at „flimre“ for til sidst at standse — må det døde muskelvæv simpelt hen have tid til at blive erstattet af arvæv. Det er vigtigt at man holder sig nogenlunde i ro så der kan dannes et stærkt ar. Dette vil trække det levende muskelvæv så tæt sammen som muligt så det kan fungere rigtigt uden den ubrugelige del.
Lægen viste os moders elektrokardiogram og forklarede hvordan man kunne se at hun havde haft en blodprop og det deraf følgende døde muskelvæv. Alt hvad der nu kunne gøres, sagde han, var at hvile hjertet ved at holde sig i ro og give hjertet en chance for at læges. Moder forstod ikke hvor kritisk denne rekreationsperiode er for en hjertepatient. Men det skulle snart gå op for hende i al sin alvor.
En ny krise
Moder kunne næsten ikke holde denne uvirksomhed ud; hun var ivrig efter at komme tilbage til sit arbejde. Hun lod til at have det godt; vi tog også en uges ferie på landet. Men åbenbart overanstrengte hun sig alligevel.
Nogle få dage senere kom jeg en aften hjem og fandt hende i stærke smerter — hendes venstre arm og hele venstre side var lammet. Jeg ringede til den læge der havde tilset hende på hospitalet. Han sagde at jeg øjeblikkelig skulle få hende på hospitalet. Men det syntes moder var unødvendigt. Jeg kunne ikke tvinge hende til at tage af sted, så jeg spurgte lægen om han kunne komme hjem til os. Han sagde at det kunne han ikke. „Hvad kan jeg gøre for hende?“ spurgte jeg.
„Blot vente og se og være forberedt,“ sagde han; „hun bliver måske ved med at være lammet, måske får hun et slagtilfælde eller måske dør hun. Der er intet De kan gøre.“
Jeg ringede til en anden hjertespecialist som før havde undersøgt hende. Han var mere deltagende, men undskyldte at han ikke kunne komme. Jeg var virkelig skrækslagen. Mine følelser var sådan i oprør at jeg ikke kunne tænke.
Men så lagde jeg mig på knæ og bad Gud om at give mig styrke og vejledning. Bagefter var jeg ikke mere panikslagen. Jeg begyndte straks at rådføre mig med en af de lægebøger jeg stadig havde.
Behandling i en nødsituation
Først og fremmest sagde den at man skulle undgå al fast føde i mindst tre eller fire dage — man måtte kun indtage flydende føde. Jeg gav derfor moder en halv deciliter friskpresset grapefrugtsaft eller appelsinsaft hver anden eller tredje time. Flere dage senere begyndte jeg gradvis at give hende en lille smule kogte, mosede grøntsager til frokost.
I bogen stod der også at man skulle holde patienten varm, give udrensende lavementer, og to gange om dagen give patienten varme sennepsfodbade. Og i særdeleshed måtte patienten ikke have lov til at røre sig, ikke engang for at gå på toilettet. Når vi nu ser tilbage på det der skete har moder og jeg på fornemmelsen at det meget let kunne have kostet hende livet hvis vi havde forsøgt at få hende på hospitalet den aften.
Jeg tog fri fra mit arbejde en uge og passede hende dag og nat. Da jeg så igen begyndte at arbejde fik jeg det ordnet så en at vores venner kunne være hos hende. I tre uger gav vi hende ikke lov til at stå ud af sengen. Gradvis begyndte hun at få det bedre og at gå lidt omkring.
Heldigvis begyndte moders hjerte ikke at „flimre“. Hvis det havde gjort det ville jeg ikke have vidst hvad jeg skulle gøre. Siden den tid har jeg læst om udvendig hjertemassage og kunstigt åndedræt. Vågn op! omtalte denne fremgangsmåde i udgaven for 22. december 1973. Og sidste år fremkom en læge ved New Yorks hjerteforening med det skøn at brugen af denne metode kunne hjælpe til at afværge op til 4000 af de 14.000 hjerteanfald med dødelig udgang der hvert år forekommer i New York.
Men jeg kunne ikke lade være med at spekulere på — og det er jeg sikker på at andre der har problemet inde på livet også gør — hvad der er årsagen til denne sygdom som er så almindelig i vor tid. Hvad er det der forårsager disse aflejringer i årerne som resulterer i hjerteanfald?
Usikre, modstridende synspunkter
Specialisterne ved det ikke med bestemthed, fandt jeg ud af. Det forstår man af deres forskellige konklusioner baseret på vedvarende forskning. Men kolesterol og fedtstoffer (glycerider) har på en eller anden måde noget at gøre med aflejringerne og åreforkalkningen. Mange forskellige fødevarer indeholder kolesterol, men kolesterol udskilles også af leveren og andre organer. Men hos mange mennesker aflejrer fedtstofferne sig i årerne med farlige konsekvenser. Hvorfor sker dette?
Et udbredt synspunkt som støttes af Amerikas hjerteforening er at en kost der er rig på mættede fedtstoffer og kolesterol, forårsager et højere kolesterolindhold i blodet, hvilket til gengæld er årsag til aterosklerose og arteriosklerose, der almindeligvis kaldes „åreforkalkning“. Men meget synes nu også at pege på at blodets kolesterolindhold i lige så høj grad bestemmes af stress. For eksempel afslørede en undersøgelse af statsautoriserede revisorer at kolesterolindholdet i deres blod var større op til den 15. april, sidste frist for betaling af skatter, end i maj og juni hvor tidspresset ikke mere var nær så stort.
Men der er også andre synspunkter. Hvis kosten indeholder for meget sukker skulle det udløse en unormal produktion af visse hormoner, især insulin. Dette, mener man, resulterer i et større indhold af nogle fedtstoffer der kaldes triglycerider i blodet, hvilket skulle være årsag til fedtaflejringer i årerne. Et fjerde synspunkt går ud på at klor i drikkevandet er en af de vigtigste faktorer ved dannelsen af fedtaflejringer.
Visse faktorer er almindeligt anerkendte af de fleste læger som ting der er medvirkende til hjerteanfald. Foruden stress og en kost der er rig på fedtstoffer og kolesterol, er man enige om følgende medvirkende faktorer: arvelighed, tobaksrygning, højt blodtryk og det stillesiddende liv mange i dag fører. Det må dog indrømmes at årsagen til aterosklerose, som forårsager de fleste hjerteanfald, faktisk stadig er ukendt. Der er ingen tvivl om at der er flere faktorer som spiller ind, og måske forskellige faktorer fra menneske til menneske.
Hvad vi kan gøre
Ikke desto mindre er der nogle sunde, fornuftige forholdsregler man kan tage. Den berømte hjertespecialist Paul Dudley har sagt: „Det der kræves er en drastisk forandring af indgroede vaner, såsom at spise for meget, fysisk magelighed og tobaksrygning.“
Eftersom hverken moder eller jeg røg, var det ikke nødvendigt at gøre nogen forandring på det område. Men vi har indrettet vore spisevaner efter det jeg har læst om emnet. Det drejer sig først og fremmest om at spise små måltider. Vi bruger heller ikke længere salt eller sukker, og vi drikker ikke kaffe. Vi spiser aldrig eller kun undtagelsesvis fødevarer der indeholder meget kolesterol, og det indbefatter sødmælk, smør, is, æg og fedt kød.
Endnu en vigtig forholdsregel for at forhindre hjerteanfald er motion. Regelmæssige, raske traveture er noget af det bedste. Det styrker blodcirkulationen i hjertet. Når man lever et stillesiddende liv bliver de årer der forsyner musklerne med blod snævrere, og mange små årer forsvinder måske helt. Der føres derfor mindre blod ud til musklerne og som følge deraf også mindre ilt.
Derimod bevirker regelmæssig motion at årerne bliver større så de kan levere mere blod. Der dannes også nye blodårer i muskelvævene så der bliver ført mere ilt ud i legemet. Dette er især en fordel i hjertemuskelen, for selv om en åre bliver lukket af en „prop“ kan det blod som tilføres muskelen fra andre årer måske forhindre at hjertemuskelen dør som følge af iltmangel.
Meget langsomt, over en periode på flere måneder, øgede moder sin fysiske aktivitet. Nu laver hun mad, holder hjemmet og er ret aktiv. Jeg er overbevist om at det at hun har noget at tage sig til stort set er årsagen til det lægerne betragter som hendes usædvanlige helbredelse.
Jeg tror at nogle af de ting der bidrog til min moders hjerteanfald var dårlige spisevaner og mangel på hvile, men i særdeleshed bekymring. Så efter at hun havde haft sit hjerteanfald anskaffede jeg en lille papegøje og lærte den at sige: „Vær ikke bekymret, mor. Vær glad.“ Det er vigtigt at have en optimistisk indstilling, sådan som Guds ord Bibelen også viser: „hjertesorg bøjer til jorden,“ men „glad hjerte er godt for legemet“. — Ordsp. 12:25; 17:22; 14:30.
Jeg ved at med al den nød der er i verden i dag, er det vanskeligt for mange at finde ret meget de kan være glade for. Men jeg har fundet at der virkelig er grund til at være lykkelig. Guds pålidelige ord viser nemlig at de nuværende vanskelige forhold er et sikkert vidnesbyrd om at den tid er nær da den almægtige Gud fuldstændig vil fjerne denne tingenes ordning men bevare de mennesker som vil tjene ham. — Matt. 24:3-14; 1 Joh. 2:17.
Så vil vi se opfyldelsen af Guds sikre løfte til menneskeheden om at han vil „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet“. (Åb. 21:4) Hvor vil det blive dejligt at leve fuldstændig befriet for truslen om denne frygtede sygdom — hjerteanfald! — Indsendt.
[Diagram på side 9]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Hjertet
(Set forfra; pilene angiver blodstrømmens retning.)
Aorta
Fra legemet
Højre forkammer
Fra legemet
Højre hjertekammer
Venstre hjertekammer
Venstre forkammer
Fra lungerne
Lungepulsåre
Til lungerne
Til hele legemet
[Illustration på side 10]
Aterosklerose
1. Normal blodåre
2. Begyndende aterosklerose (fedtaflejringer)
3. Fremskreden aterosklerose (fedtaflejringerne blokerer næsten åren)
[Illustration på side 11]
Koronartrombose
Trombe, eller „prop“, i blodåren
Væv som mangler blod (infarkt)