Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g97 22/7 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1997
  • Lignende materiale
  • Akee — Jamaicas nationalret
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1996
Se mere
Vågn op! – 1997
g97 22/7 s. 30

Fra vore læsere

Radioen Tusind tak for den gode artikel „Radioen — en opfindelse der forandrede verden“. (8. oktober 1996) Jeg er 18 år gammel og hører meget radio. Jeg synes at gennemgangen af radioens udvikling var meget interessant. Det var især spændende at lære at Jehovas Vidner før i tiden brugte radioen som et redskab i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget.

F. B., Italien

Sommerfugle Jeg var alene ude at forkynde i et landdistrikt og besluttede at fremhæve artiklen „En skrøbelig, men ukuelig flyver“. (8. oktober 1996) Jeg mødte en stor, kraftig landmand — ikke lige en type jeg normalt ville tale med om sommerfugle! Men da han havde set de iøjnefaldende billeder, tog han bladene og sagde at man kunne finde mange sjældne sommerfuglearter på hans gård. Da jeg gik, var hans kone i gang med at læse bladet. Ligesom sommerfuglene vil jeg vende tilbage og fortælle dem mere om Guds rige.

B. B., England

Dette var en artikel man blev i godt humør af. Nogle få dage efter at jeg havde modtaget bladet, opdagede jeg at vore træer var fyldt med monarker. Jeg takker Gud for hans fantastiske skaberværk.

S. M., USA

Hvorfor ondskaben tillades Tak for artiklen „Unge spørger: Hvorfor lader Gud frygtelige ting ske?“ (22. oktober 1996) Efter at have kæmpet med ensomhed, ydmygelse og stor bedrøvelse i mit 18 år lange ægteskab med en utro ægtemand som ikke respekterer kvinder, var det som lindrende balsam at læse at Jehova er en kærlig Gud som interesserer sig for os. Jeg følte det næsten som om Jehova personligt trøstede mig.

H. T., USA

Cigaretter Jeg vil gerne kommentere artiklen „Cigaretter — Tager du afstand fra dem?“ (22. oktober 1996) Hvor er det en skam at jeg ikke fik den for flere år siden! Min mand døde af lungekræft i år. Han havde været storryger i 50 år. Jeg var ikke klar over at cigaretrygning kunne få så katastrofale følger.

H. G., Tyskland

Akee Artiklen „Akee — Jamaicas nationalret“ i Vågn op! for 22. oktober 1996 var rigtig god. Jeg er selv jamaicaner, og alle jeg har serveret akee for, har syntes det smagte godt. Jeg vil opfordre alle som skal besøge Jamaica, til at prøve akee.

E. B., USA

Hvor var det skønt at få endnu en artikel om vort skaberværk. Der er mange akeetræer her i Ghana, og i nogle af de større byer og landsbyer finder folk skygge under dem. I den frie natur bliver de meget høje. Flagermus, papegøjer og andre fugle sætter sig på deres grene. Akeetræet er endnu en skøn gave fra Gud.

P. A. E., Ghana

Heste Jeg vil gerne udtrykke min værdsættelse af artiklen „Her er hesten stadig trækdyr“. (22. oktober 1996) Jeg elsker dyr, og derfor var det en fryd at læse artiklen. På en fin måde beskrev I det forhold mennesker kan få til dyr. Jeg var især begejstret for den del der fortalte hvordan man kan „kommunikere“ med heste.

V. H., USA

Jeg har hele mit liv boet i en storby, og mit ønske om at være tættere på Jehovas skaberværk er endnu ikke blevet opfyldt. Ved at læse jeres artikel kunne jeg i min fantasi arbejde med heste. Mange tak for sådanne gode artikler.

L. A. D., USA

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del