Vi betragter verden

Kriminalitet — en givtig forretning

Organiseret kriminalitet i Italien indbringer årligt mellem 1,3 og 1,6 billioner kroner, anslår man i en årsrapport for 1997 fra Handelsforbundet, der er en sammenslutning af italienske forretningsmænd. Efter sigende skulle der alene fra narkotikasmugling komme mindst 120 milliarder kroner, 72 milliarder skulle komme fra prostitution og 100 til 120 milliarder fra ågerbetaling og lyssky virksomhed. „Tre ud af ti virksomheder styres af enkeltpersoner eller selskaber med dybe rødder i kriminelle organisationer, og i 20 til 25 procent af alle daglige bankforretninger foregår der noget fordækt,“ siger avisen La Repubblica.

Stadig populært at læse bøger

Ifølge en undersøgelse foretaget af Policy Studies Institute har computerteknologien endnu ikke revolutioneret englændernes læsevaner. Londonavisen The Times skriver at „knap halvdelen af de adspurgte i øjeblikket hygger sig med at læse en bog, et forhold som stort set ikke har ændret sig siden 1989.“ Kvinder læser mere end mænd, og de der er over 55 år, er de største læseheste. Kogebøger er de mest populære; dernæst følger kriminal- eller spændingsromaner, kærlighedsromaner og det 20. århundredes skønlitteratur. Selv om der er en computer i næsten hvert tredje hjem, har kun 7 procent mulighed for at bruge cd-rom, bogens værste konkurrent. The Times skriver at en bog i modsætning til en bærbar computer ikke bliver ødelagt af sandskorn ved strandbredden eller af folk der skubber i en overfyldt undergrundsbane, og at en smukt indbundet bog kan være „en lige så stor æstetisk nydelse for øjet som dens indhold kan være nærende for sindet“.

Tilbage til vand

„Den lange søgen efter et brandslukningskemikalie som ikke ødelægger ozonlaget, har nu ført til at man vil bruge . . . vand,“ oplyser bladet New Scientist. „Efter at have slukket et hundrede forsøgsbrande er det Norske Brandforskningslaboratorium i Trondheim kommet til det resultat at forstøvet vand er en passende erstatning for det ozonnedbrydende halon, som stadig bruges i mange brandslukkere.“ Halon, der består af kulstof, brom og fluor, kvæler ilden. Det gør vanddråber også, idet vandet, når det fordamper, udvider sig 1700 gange i forhold til dets oprindelige volumen og derved fortrænger ilten. Man fandt ud af at den eneste situation hvor halon var mere effektivt end vand, var når der skulle slukkes en lille, ulmende brand hvis temperatur ikke var høj nok til at vandet kunne fordampe. Man søger imidlertid stadig efter kunstige erstatninger for halon. Man kan nemlig ikke spinde guld på at sælge vand.

Nu hepatitis-G

Læger i Japan har bekræftet at man har konstateret hepatitis-G-virus hos patienter inden for en måned efter at de har fået en blodtransfusion. Dette nye virus blev identificeret i 1995 i USA. Læger har på ny undersøgt blodet fra patienter der i 1992 til 1994 blev opereret for leverkræft ved Toranomon-hospitalet i Tokyo, og denne kontrol viser at 2 ud af 55 patienter var blevet smittet før operationen og 7 andre efter operationen. Lægerne siger at det inficerede blod som hver af de 7 patienter havde modtaget, i snit var kommet fra 71 donorer, hvilket viser at 1,4 procent af den anvendte blodforsyning var inficeret med det nye virus. Man ved ikke særlig meget om hepatitis-G-virus eller om hvor stor en procentdel af smittebærerne der vil udvikle hepatitis eller leverkræft, siger avisen Asahi Evening News.

Årtusindproblemet

År 2000-problemet udgør ifølge tidsskriftet U.S.News & World Report en af de største potentielle farer for moderne computersystemer. Det begyndte i 1960’erne da computere var dyre og havde en begrænset hukommelse. For at spare plads brugte programmører kun de to sidste cifre når de skrev årstal. For en computer er året 1997 for eksempel blot „97“. Er det et problem? Ja, for „90 procent af verdens computer-hardware og software vil ’opfatte’ den 1. januar 2000 som værende den første dag i år 1900“. Der er allerede sket fejltagelser. „I et statsfængsel bevirkede fejlen at computerne forregnede sig med hensyn til strafafsoningen for adskillige indsatte fanger som derefter blev løsladt,“ oplyser bladet Newsweek. „Nogle har fået afvist deres kreditkort i forretninger og restauranter når udløbsdatoen ’00’ forvirrede computerne. Og i flere amerikanske stater har lastbilchauffører fået deres kørekort annulleret fordi computerne ikke har kunnet behandle fornyelser med udløbsdatoer efter årtusindskiftet.“ Man anslår at det vil koste virksomheder i hele verden cirka 600 milliarder dollars at ændre datokoderne, og man håber at de når det inden årtusindskiftet.

Dyr sætter ny rekord

Man har beviser for at en fjordterne i sommeren 1996 har sat ny rekord, idet den „på sit træk har fløjet den længste tur man nogen sinde har registreret at en fugl har foretaget,“ skiver avisen Corriere della Sera. Ternen tog af sted fra Finland, hvor den blev ringmærket, og blev indfanget 18 uger senere i delstaten Victoria i Sydøstaustralien. Det er en tur på 24.400 kilometer, hvilket svarer til at den har fløjet små 200 kilometer i snit om dagen. En havterne sad inde med den tidligere rekord, idet den i 1955 havde fløjet 22.530 kilometer fra Rusland til Australien. Af andre dyr der tilbagelægger tusinder af kilometer når de er på træk eller vandring, kan nævnes sockeye-laks, ål, monarksommerfugle, suppeskildpadder og pukkelhvaler.

Pukkelhvaler er normalt omkring 102 dage om at vandre fra Alaska til Hawaii, men forskere har registreret en pukkelhval som har tilbagelagt den 4465 kilometer lange tur på kun 39 dage. Det giver en gennemsnitsfart på knap fem kilometer i timen. Den samme hval var også blevet observeret i Mexico. Pukkelhvaler vandrer til Hawaii for at yngle da deres unger ikke har tilstrækkeligt med fedtdepoter til at modstå Alaskas iskolde vand. Den tur som disse hvaler begiver sig ud på, er en af de længste strækninger havpattedyr tilbagelægger, skriver Londonavisen The Times.

Den undvigende flue

Hvorfor er det så svært at få ram på en flue? Og hvordan undslipper den i sidste øjeblik? Hemmeligheden ligger i en hjernestruktur man kalder kæmpefiber. Det er en strimmellignende celle som kommunikerer elektrisk — og ikke kemisk — med andre dele af fluens hjerne. Den elektriske strøm aktiverer hurtigt den del af hjernen som får fluen til at hoppe op og flyve væk. Den kan fjerne sig fra farezonen på få tusindedele af et sekund. Hos os mennesker tager det cirka et kvart sekund før hånden reagerer på noget øjet har set. Med denne viden om fluer håber forskere ved Sussex-universitetet i England at udvikle en insektgift som vil sætte fluens reaktionsevne ud af funktion, meddeler Londonavisen The Times.

Havskildpadder i krise

Grundet rovdrift er bestanden af havskildpadder i det asiatiske Stillehavsområde nu så lille at de er i fare for at blive udryddet, skriver avisen The Weekend Australien. Australien og Indonesien har derfor i fællesskab holdt en konference på Java med henblik på at forbedre fredningsmetoderne. Da skildpadder er vandredyr der ikke respekterer landegrænser, er et godt fredningsprogram i ét land ikke meget bevendt hvis man i et andet land på ruten jager skildpadderne uden tanke på den fremtidige bestand. Ifølge avisen „er turismen skyld i at der alene på Bali bliver slået skønsmæssigt 50.000 skildpadder ihjel om året, og at skildpaddeæg i hundredtusindvis indsamles til føde“. Også i Papua New Guinea forhandler man havskildpadder, deriblandt de truede uægte karetteskildpadder samt de sårbare læderskildpadder og suppeskildpadder. Andre arter i farezonen er ægte karetteskildpadder, den olivengrønne ridleyskildpadde og skildpadden med det latinske navn Natator depressa.

Morsealfabetet er 150 år og døden nær

For 150 år siden gav den amerikanske opfinder Samuel Morse hvert bogstav i alfabetet en særlig kode af prikker og streger. Dette gjorde det muligt at telegrafere meddelelser via radiobølger ved hjælp af en såkaldt morsenøgle. Tusinder af liv er blevet reddet på havet når forulykkede skibe har brugt nødsignalet SOS. Verdens hære har også anvendt denne enkle måde at kommunikere på, og utallige radioamatører har i sjov eller alvor sendt meddelelser til hinanden. Den store fordel ved morsealfabetet er at det er så præcist, hvilket er af afgørende betydning når en radiotelegrafist har en accent der er svær at forstå, eller ikke mestrer det sprog man taler det sted hvor hans budskab sandsynligvis vil blive hørt. Man har dog løbende erstattet morsesignalerne med radiokontakt og satellitkommunikation. I 1993 var det ikke længere obligatorisk at have morseudstyr på skibe. I begyndelsen af indeværende år gik Frankrig bort fra at anvende morsesystemet, og i 1999 vil det være afskaffet i hele verden.