Kilimanjaro — Afrikas tag

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I KENYA

FOR blot 150 år siden var kun en lille del af Afrikas indre kortlagt. Dette store kontinent var i omverdenens øjne mystisk og uudforsket, og blandt de mange historier som bredte sig fra Østafrika, var der en som især europæere syntes lød mærkelig. Nogle tyske missionærer, Johannes Rebmann og Johann L. Krapf, hævdede at de i 1848 havde set et bjerg tæt på ækvator der var så højt at dets top var dækket af sne.

Historien om det sneklædte bjerg i det tropiske Afrika blev ikke blot mødt med tvivl, men også med hånlatter. Forlydender om et kæmpemæssigt bjerg vakte dog nysgerrigheden og interessen hos geografer og opdagelsesrejsende, som med tiden kunne bekræfte missionærernes beretning. Der fandtes virkelig et sneklædt vulkansk bjerg i Østafrika som blev kaldt Kilimanjaro. Nogle mente at det måtte betyde „det mægtige bjerg“.

Afrikas „tag“

Kilimanjaro er i dag berømt for sin imponerende højde og overvældende skønhed. Kun få scenerier er så maleriske og uforglemmelige som en flok elefanter der græssende i flok vandrer over den tørre og støvede afrikanske savanne, med det sneklædte Kilimanjaro majestætisk knejsende i den fjerne horisont.

Kilimanjaro er det højeste bjerg på det afrikanske kontinent og regnes for at være en af verdens største slumrende vulkaner. Det ligger i Tanzania tæt ved grænsen til Kenya, lige syd for ækvator. Her har jordens indre udspyet fire milliarder kubikmeter vulkansk materiale og dannet dette bjerg som når op i skyerne.

Bjergets afsondrethed fremhæver dets enorme størrelse. På afstand hæver det sig op i ensom majestæt fra den regnfattige Masai-steppe, som ligger omkring 900 meter over havets overflade, til en højde af 5895 meter! Det er ikke underligt at Kilimanjaro nogle gange omtales som Afrikas tag.

Kilimanjaro er også blevet kaldt „karavanernes bjerg“ eftersom dets permanente isdække og store gletschere lyste op som et fyr og var synlige i en afstand af flere hundrede kilometer i alle retninger. Karavaner har ofte i de forgangne århundreder orienteret sig ved hjælp af dets sneklædte top når de banede sig vej gennem Afrikas vilde indre med handelsvarer som elfenben, guld og slaver.

Bjergets imponerende tinder

Kilimanjaro består af to vulkanske bjergtoppe. Kibo er den mest fremtrædende tinde, en smuk og symmetrisk kegle som permanent er dækket af sne og is. Mod øst tårner den anden tinde, Mawenzi, sig op i en højde af 5354 meter og er dermed den næsthøjeste bjergtop i Afrika efter Kibo. I modsætning til Kibos jævnt skrånende sider har Mawenzi en egen vildsom skønhed i kraft af sine stejle og forrevne klippesider. Kibos og Mawenzis tinder er forbundet i 4600 meters højde af en skrånende slette overstrøet med klippeblokke. Vest for Kibo ligger Shira, en gammel, sammensunket vulkan som vind og vand for længst har eroderet. Den udgør nu en højslette med et betagende hedelandskab 4000 meter over havets overflade.

Et økologisk mesterværk

Kilimanjaros økosystem er inddelt i forskellige zoner som afgrænses af højde, nedbørsmængde og vegetation. De lavtliggende skråninger er dækket af uberørt tropeskov, og her strejfer flokke af elefanter og kafferbøfler omkring. Flere abearter holder til højt oppe i trætoppene, og besøgende kan være heldige at få et glimt af de sky skriftantiloper og skovdykkerantiloper, som næsten går i ét med den tætte underskov.

Over skovgrænsen begynder træheden. Gamle knortede og krogede træer som den barske blæst i tidens løb har formet, er beklædt med tråde af lav som ligner langt gråt skæg. Her hvor bjergsiden ikke mere er skovklædt, blomstrer trælyngen. Og græstuer isprængt blomsterklynger i klare farver gør dette landskab overmåde naturskønt.

Over trægrænsen kommer heden til syne, og træerne afløses af nogle planter med et usædvanligt udseende. De kaldes kæmpebrandbægre og kan blive 4 meter høje. Der vokser også lobelier, der ligner store kål eller artiskokker. Mellem klipperne gror tynde og papiragtige evighedsblomster, der tilfører det ellers sølvgrå landskab et skær af farve.

Længere oppe giver heden plads for den alpine zone. Terrænet er præget af dæmpede farver med mørkebrune og grå nuancer. Kun få planter kan vokse i disse næringsfattige og tørre omgivelser. I dette område forbindes tinderne, Kibo og Mawenzi, af en udstrakt sadel som danner et tørt og klippefuldt ørkenhøjland. Heroppe svinger temperaturen meget, for i løbet af dagen kan den nå op på 38 grader celsius og om natten falde til et godt stykke under frysepunktet.

Endelig nærmer vi os toppen. Luften er klar og kold. På baggrund af den mørkeblå himmel træder de store gletschere og isdækket frem og danner en smuk kontrast til bjergets mørke terræn. Luften er tynd og indeholder kun halvt så meget ilt som ved havets overflade. På toppen af Kibo ligger vulkanens næsten cirkelrunde krater, der har en diameter på 2,5 kilometer. Nede i krateret er der en kæmpemæssig askegrav med et tværmål på over 300 meter og som stikker 120 meter ned i vulkanrøret. Fra små røghuller stiger varme svovldampe langsomt til vejrs i den iskolde luft, hvilket viser at der dybt inde i den sovende gigant er voldsomme kræfter i bevægelse.

Klimaet omkring Kilimanjaro påvirkes af bjergets enorme størrelse og masse. Fra Det Indiske Ocean blæser fugtige vinde ind over lavlandets halvørkener, rammer bjerget og ledes op i højere luftlag, hvor de fortættes og falder ned som regn. De lavtliggende skråninger er derfor frugtbare og velegnede til dyrkning af kaffe og andre afgrøder som befolkningen ved bjergets fod lever af.

Hvordan Kilimanjaro er blevet besejret

Fortidens lokalbefolkning i Kilimanjaros nærhed var overtroisk og mente at skråningerne var hjemsted for onde ånder som ville skade enhver der forsøgte at nærme sig den sneklædte top. Det afholdt de lokale stammer fra at begive sig op til toppen. To tyske opdagelsesrejsende var i 1889 de første der satte foden på det højeste punkt i Afrika. Den anden tinde, som teknisk set er vanskeligere at bestige, blev ikke besejret førend i 1912.

I dag kan enhver med et godt helbred få den oplevelse det er at bestige Kilimanjaro, og det er ganske populært blandt turister i Østafrika. Administrationen for Tanzanias nationalparker tilbyder velorganiserede ekspeditioner til dem der ønsker at bestige bjerget. Man kan leje tøj og udstyr og skaffe uddannede guider og bærere. Lige fra udgangspunktet til slutningen af en sådan bjergbestigningssafari tilbyder flere herberger komfortabel overnatning. Op ad bjerget i forskellig højde findes solide hytter hvor bjergbestigere kan finde ly for natten og et sted at sove.

At se Kilimanjaro er en imponerende oplevelse der maner til eftertanke. Bagefter er det let at erklære sig enig i følgende udsagn om Gud: „Han grundfæster bjergene med sin kraft.“ (Salme 65:6) Ja, Kilimanjaro, der i ensom majestæt hæver sig op over Afrika, er et ophøjet vidnesbyrd om den store Skabers kraft.

[Kort/illustration på side 16, 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Afrika

Kenya

Kilimanjaro

Tanzania