Cuzco — Inkarigets hovedstad
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I PERU
VI HOLDT vejret da vores fly krængede stærkt over og fløj ned i en smal dal. Vi var ved at lande i den historiske by Cuzco i Peru. Byen ligger mere end 3400 meter over havet, men i omegnen tårner forrevne bjerge sig endnu højere op, hvilket får indflyvningen mod landingsbanen til at synes meget risikabel. Heldigvis kom vi dog velbeholdne ned. Vi glædede os til at se denne berømte by med 275.000 indbyggere, byen som engang var hovedstad i det vældige Inkarige.
Inkakulturen præger stadig Cuzco. Endnu i dag taler mange af byens indbyggere quechua, og cirka otte millioner indbyggere i Andesbjergene taler stadig dette oldtidssprog. For nylig overtalte den befolkningsgruppe som taler dette sprog, myndighederne til at ændre navnet Cuzco til Qosqo, da den fonetiske udtale Qosqo ligger tættere på det oprindelige navn på quechua.
En oldtidsby
Ifølge historikerne blev byen grundlagt cirka 1500 år før Kristi fødsel. Det var næsten samtidig med at Moses førte Israel ud af Ægypten. For rundt regnet 600 år siden samlede Pachacuti, den niende inkahersker, en håndfuld ler op og lavede en model af et nyt Cuzco. Pachacuti begyndte at herske 89 år før conquistadorernes indtog omkring 1527. Under hans ledelse blev byen forvandlet til en velproportioneret verdensby med tusinder af boliger, grundlaget for nutidens Cuzco.
Indfødte fortæller at byen var delt op i fire sektioner, hvis udgangspunkt dannedes af en stor offentlig plads. Denne plads blev på quechua kaldt huacaypata og var et sted hvor man festede, slappede af og drak. Nogle eksperter i quechua mener at „Cuzco“ eller „Qosqo“ betyder „Verdens navle“. Torvets centrum blev kaldt chawpi, „midtpunktet af Inkarigets midtpunkt“.
Fra hovedstaden Cuzco regerede inkaherskeren over dele af det der i dag svarer til Argentina, Bolivia, Chile, Colombia, Ecuador og Peru. Her fandtes der meget frugtbar jord. Inkaerne drev landbrug ved at anlægge terrasser i trappeform i forskellige højder. På disse frugtbare terrasser forædlede de nogle af de planter som også i dag er blandt de almindeligste levnedsmidler i verden, eksempelvis kartofler og bønner.
Uden det fortræffelige vejsystem som strakte sig gennem hele Inkariget, ville det praktisk taget have været umuligt at rejse gennem området. Når man står i den pittoreske by Cuzco, er det ikke svært at forestille sig hvordan inkaerne kom til byen med deres karavaner af lamaer, det lastdyr der benyttes i Andesbjergene. Deres værdifulde last omfattede ædelsten, kobber, sølv og guld.
Guld fandtes i overflod, men inkaerne brugte det ikke som betalingsmiddel. På grund af guldets metalgule glitren forbandt de det med deres gud, solen. Mange af inkaernes templer og paladser var belagt med guld. De anlagde endda en gylden have med dyr og planter fremstillet af massivt guld. Fortidens Cuzco med dens guldovertrukne bygninger der funklede i solen, må have været et imponerende syn! Disse umådelige guldskatte tiltrak forståeligt nok de begærlige spanske angribere som i 1533 erobrede og plyndrede byen.
Cuzcos særprægede arkitektur
Inkaerne gav nutidens Cuzco en smuk og særpræget stenarkitektur i arv. Mange af bygningerne i dag står på stenmure som i århundreder er forblevet intakte. Nogle sten blev bearbejdet så de passede nøjagtigt ind bestemte steder i murene. En af murene, som er blevet en turistattraktion, har en sten med tolv kanter. På grund af de mange kanter er de enkelte sten ligesom en nøgle der kun passer i en bestemt lås.
Inkarigets stenhuggere var dygtige bygmestre. Uden hjælp af moderne teknologi kunne de tilhugge sten der var så godt tilpasset at man ikke kunne stikke et knivsblad ind imellem dem. Nogle af disse sten vejer adskillige tons. Det er stadig en gåde hvordan dette oldtidsfolk lærte denne færdighed.
Religionen i Cuzco
Da de indfødte er gået over til katolicismen, betragtes de almindeligvis ikke længere som soldyrkere. De holder dog stadig fast ved hedenske, animistiske opfattelser, der endda er ældre end inkaernes soldyrkelse. Befolkningen fejrer stadig høsten ved at ofre til det de kalder Pacha-Mama, som på quechua betyder „Moder Jord“.
Jehovas vidner har haft gode resultater i forbindelse med deres bibelundervisningsarbejde i Peru. Vagttårnets Selskab har nu i et stykke tid udgivet bibelsk litteratur på quechua så de der taler dette sprog, kan modtage Rigets budskab på deres modersmål. Der er nu seks steder hvor de kristne møder holdes på quechua.
Cuzco betragtes ikke længere som verdens navle, men turister strømmer til for at se denne særprægede by. Måske får du også en dag mulighed for at besøge det fascinerende land Peru!
[Illustrationer på side 18, 19]
1. Cuzco og byens åbne plads set fra luften
2. Inkaerne tilhuggede sten der var så godt tilpasset at man ikke kan stikke et knivsblad ind imellem dem
3. Typisk peruansk folkedragt
4. Lamaer benyttes som lastdyr i Andesbjergene