Vi betragter verden

Radioteleskop i rummet

Japans Institut for Rumforskning opsendte for nylig et radioteleskop der er 8 meter i diameter, rapporterer Science News. Det enestående ved dette nye teleskop er at det er forbundet med cirka 40 landbaserede radioteleskoper der er placeret i forskellige verdensdele. Dette system kendes som Very Long Baseline Space Observatory. Signaler fra radiokilder i rummet, som for eksempel kvasarer og sorte huller, opfanges af disse vidtspredte radioteleskoper og kombineres til et enkelt billede. Jo større afstand der er mellem modtagerne, jo større opløsning bliver der på det færdige billede. Teleskopets ellipseformede bane om Jorden vil føre det omkring 20.000 kilometer væk fra Jorden på dets fjerneste punkt. Det nye rumteleskop har en billedopløsning der er 1000 gange større end den Hubble-rumteleskopet opnår i synligt lys. „Med en sådan opløsning vil en iagttager i Los Angeles kunne se et riskorn i Tokyo,“ skriver Science News.

Tv som babysitter?

For at finde tid til nødvendige gøremål kan stressede forældre være tilbøjelige til at parkere deres småbørn foran fjernsynet. Men ifølge tidsskriftet Parents bliver barnet derved udsat for visse farer. „Voldelige programmer“, deriblandt mange tegneserier, „gør helt klart de unge tv-kiggere mere aggressive,“ siger tidsskriftet. Derudover viser undersøgelser foretaget af Dorothy Singer fra Yale University at „en regelmæssig dosis tv-kiggeri inden skolealderen også er forbundet med dårlig adfærd og senere udviklede læsefærdigheder“. Dorothy Singer foreslår at etårige kun ser fjernsyn en halv time om dagen. Et andet problem er at der kan ske ulykker mens barnet er alene med fjernsynet. Forfatteren Milton Chen siger: „Inden for nogle få minutter kan et aktivt barn der er uden opsyn, udsætte sig for fare.“ Tidsskriftet Parents foreslår at man sætter sit barn i en kravlegård inden for synsvidde og giver det noget ufarligt legetøj mens man tilbereder frokost eller svarer telefonen.

Internetafhængighed

„Den seneste konsekvens af computeralderen er måske internetafhængighed,“ rapporterer Canadian Medical Association Journal. Psykologen Kimberly Young har interviewet 496 storforbrugere af Internet, hvoraf de 396 blev identificeret som internetafhængige. Undersøgelsen viste at internetafhængighed medfører „isolation fra omverdenen, ægteskabsproblemer, afbrudte akademiske studier, dyb gæld [og] arbejdsløshed“. Kimberly Young siger at denne lidelse „er lige så virkelig som alkoholisme og spillenarkomani“. Tidsskriftet tilføjer at „hjemmecomputerbrugere er de mest udsatte“. Alle kan i overdreven grad blive grebet af at bruge Internet, men „en typisk afhængig er en midaldrende kvinde med begrænset uddannelse,“ siger Kimberly Young. Det kan være et faresignal hvis man bruger mere og mere tid på nettet og „må opgive vigtigt selskabeligt samvær eller betydelige erhvervsmæssige aktiviteter“.

Projekt Tiger på randen af fiasko

I 1973 påbegyndte man Projekt Tiger i Indien for at forebygge at landets nationaldyr blev udryddet. På det tidspunkt var antallet af tigre i Indien allerede dalet til 1827. Projektet modtog international støtte og var en stor succes. I 1989 var bestanden af indiske tigre steget til over 4000. Men ifølge avisen India Today er tigrene nu igen i fare for at uddø. Antallet af tigre i Indien skønnes at være faldet til under 3000; ifølge nogle skyldes det krybskytter der i gennemsnit dræber mindst én tiger om dagen. Projekt Tiger skulle beskytte denne store kat, men det ser ikke ud til at lykkes. „Skovbetjenten bliver ofte beskudt og er mismodig og dårligt udrustet,“ skriver avisen. Med hensyn til tigerens videre eksistens „ser det dystert ud“.

Se voksen ud, men dø ung

Som den følgende rapport viser, mener forskere at rygning kan fremskynde aldringsprocessen. Ifølge det engelske lægetidsskrift The Lancet firedobles risikoen for at folk der har røget i mange år, bliver gråhårede i en tidlig alder, og sandsynligheden for at de bliver skaldede eller tyndhårede, fordobles. Som en kommentar til dette peger UC Berkeley Wellness Letter på at rygere har flere rynker, og at der er dobbelt så stor risiko for at de mister deres tænder end der er for ikkerygere. Rapporten henviser til en nylig undersøgelse i British Medical Journal der viser at mænd som har røget hele livet, kun har halvt så gode chancer for at blive 73 år som ikkerygere. Tidsskriftet Good Housekeeping skriver desuden at „der er 20 procents større risiko for at ikkerygere som bor sammen med rygere, får en hjertesygdom“.

Risiko for lynnedslag

„Dødbringende lynnedslag forekommer hyppigere end folk tror,“ skriver avisen The Australian. I Australien bliver mellem fem og ti mennesker hvert år dræbt af lynnedslag, og over 100 bliver såret, forklarer rapporten. Der er ikke mange advarselstegn før et forestående lynnedslag, skønt „nogle hævder at deres hår rejste sig lodret på hovedet da lynet var ved at ramme dem,“ siger Phil Alford fra Melbournes Meteorologiske Institut. For at forbedre ens chancer for at undgå et lynnedslag foreslår Alford at man søger ly for tordenvejr i en solid bygning eller i et lukket køretøj der ikke er i kontakt med metalkonstruktioner.

Deprimerede ældre

„Depression hos ældre viser sig på en anden måde end hos yngre,“ skriver Jornal do Brasil. I stedet for at give sig udslag i angst eller bekymring er en sådan depression „karakteriseret af mangel på bevidsthedsliv — hukommelse, koncentration og tænkeevne“. Ifølge professor Paulo Mattos fra Rio de Janeiros Føderale Universitet „giver deprimerede ældre udtryk for overdreven skyldfølelse i forbindelse med irrelevante ting. De mister interessen for det de plejer at foretage sig, eller det der tidligere fornøjede dem,“ deriblandt at tale med andre. Sådanne symptomer bliver nogle gange fejlagtigt opfattet som en del af det at blive ældre, siger rapporten. For at kunne genkende disse adfærdsændringer og fastslå depressionen, siger dr. Mattos, „er det meget vigtigt at man hele tiden har kontakt med ældre familiemedlemmer“.

Termitter som guldminearbejdere

I 1984 fandt en landsbyboer guld i det afrikanske land Niger, og den efterfølgende guldfeber bragte minearbejdere fra mange lande til området. Den canadiske geolog Chris Gleeson fortæller at fortidens afrikanske civilisationer brugte termitboer til at lokalisere guldforekomster. Niger er hjemsted for en termitart der bygger kæmpestore termitboer. De kan blive knap 2 meter høje og næsten 2 meter i diameter. Boet vokser efterhånden som termitterne graver — nogle gange 75 meter ned — i deres søgen efter vand, forklarer tidsskriftet National Geographic. Gleeson tog jordprøver fra mange boer i håb om at de ville vise ham hvor han skulle grave. Kun nogle få prøver indeholdt guld. „Hvis der blev fundet spor af guld i et bo, var der guld i hele boet,“ opdagede han. Det skyldes at termitterne i deres søgen efter vand graver alt hvad de møder, op til overfladen, også guld.

Mobiltelefonmanerer

Ifølge bladet Far Eastern Economic Review har mobiltelefonernes indtog understreget behovet for at genopfriske nogle gode gamle adfærdsregler. I Hongkong opfordrer erhvervskonsulenten Tina Liu til at man viser respekt og tager hensyn til såvel modtageren som dem der er omkring en. Hun foreslår at man taler tydeligt, men ikke for højt, og at man ikke spiser eller drikker mens man ringer. Liu foreslår også at man begrænser samtaletiden hvis man bliver ringet op under et møde, og at man viderestiller samtalen eller ændrer til et vibrerende ringesignal når man er på hospitaler, biblioteker eller befinder sig i større forsamlinger. Venner og slægtninge kan også føle sig tilovers hvis man forlader et selskab for at besvare et opkald. Angående spiseaftaler siger Liu: „En ung mand der taler i telefon mens han er ude at spise med sin pige, må hellere se at få afsluttet samtalen inden virkningen af hans blomsterbuket er forduftet.“

’Smarte væsker’

Når elektricitet bruges i forbindelse med visse væsker der indeholder opslæmmede partikler, danner partiklerne små kæder som får væsken til at blive mere tyktflydende. Dette fænomen kaldes Winslow-effekten, efter dr. William M. Winslow, der opdagede den i 1940. Lige siden har bilindustrien og mange andre, deriblandt den nu 93-årige dr. Winslow, fortsat med at søge efter en praktisk anvendelse af sådanne ’smarte væsker’. Forskere ved Michigan State University i USA har fundet ud af at smeltet mælkechokolade har visse egenskaber der minder om dem i ’smarte væsker’. I et nyligt forsøg gik det som ventet: En smeltet chokoladestang blev næsten øjeblikkelig omdannet til en sej halvmassiv masse når den blev udsat for et stærkt elektrisk felt. En anden ’smart væske’, bestående af majsstivelse opslæmmet i petroleum, fik skiftevis en konsistens som mælk og smør afhængigt af styrken i det elektriske felt.