Pas på svindlere!

FORESTIL dig et område der lige er blevet hærget af et uvejr. De ødelæggende vinde er stilnet af, og vandmasserne udgør ikke længere nogen trussel. De overlevende gør store øjne da de dukker frem fra deres tilflugtssteder, og de der er blevet evakueret, begynder spændte og med bange anelser at vende tilbage for at undersøge stormskaderne. Tage er blæst af huse, træer er rykket op med rode og har lagt sig hen over drivvådt bohave som ligger blottet i det fri. Telefonledningerne er faldet ned, hvilket umuliggør telefonopkald og anden kommunikation med omverdenen. Huse der før var hjem for glade familier, er forsvundet — ødelagt til ukendelighed. Det der før var et stille og roligt bysamfund, bærer nu præg af elementernes rasen og folks fortvivlelse.

Men lokalsamfundet viser sig at være situationen voksen. Man er helt indstillet på at det ødelagte skal genopbygges. Naboer der før knap nok kendte hinandens navne, hjælpes ad. De låner villigt deres værktøj ud og står hinanden bi med deres faglige ekspertise. Kvinder laver mad til arbejderne, mens større børn passer de mindre. Udefra begynder folk med campingvogne at komme til for at hjælpe. Der kommer tagdækkere, tømrere, malere og nogle der kan fjerne træerne. Men samtidig kommer der også svindlere der forsøger at udnytte situationen.

Der bliver opkrævet store kontantbeløb som forudbetaling for reparationer. Desperate husejere betaler, men opdager at arbejderne forsvinder for aldrig at vise sig mere. Tagdækkere „garanterer“ at de udfører professionelt arbejde, men ved det første regnskyl lækker det dårligt reparerede tag voldsomt. De der skal fjerne træerne, foregiver at ville leje store maskiner til morgendagens arbejde og afkræver katastrofeofrene store beløb på forhånd. Dagen efter er de over alle bjerge.

Og som om husejerne ikke i forvejen er ramt hårdt nok af de ødelæggelser og tab uvejret har ført med sig, opdager nogle at de betragtelige summer de har betalt i forsikring, er havnet hos insolvente eller svigagtige forsikringsselskaber der nu nægter at betale for skaderne. I nogle tilfælde har ejerne af forsikringsselskaberne simpelt hen forladt deres kontorer. De der er så heldige at få en forsikringssum udbetalt som dækker skaderne, opdager alt for ofte at når der ikke er tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft, er der rigeligt med ukvalificerede håndværkere til at udføre arbejdet. Som følge heraf bliver der udført dårligt arbejde til stor sorg for de ulykkeligt stillede husejere.

Det sker igen og igen at katastrofeofre bliver udnyttet. Det der til at begynde med tog sig ud som et lokalsamfund der var ved at finde sammen for at hjælpe hinanden, bliver for nogle blot en fortvivlende illusion.

Efter at et område var blevet ramt af en orkan, steg priserne på et stykke chokolade til omkring 25 kroner, og mødre måtte give omkring 40 kroner for en dåse mælkepulver. I én forretning kunne man kun købe batterier hvis man samtidig købte et fjernsyn eller en radio. Byggemarkeder fyldte deres pengekasser til bristepunktet ved at sælge deres varer til stærkt forhøjede priser. I et andet tilfælde oplevede ejerne af beboelsesvogne, der fik deres hjem fragtet op på et højereliggende område da der var risiko for oversvømmelse, at prisen for flytningen var steget med 600 procent. Efter et jordskælv fik en 84-årig dame besøg af en mand der gav sig ud for at være en myndighedsperson. Kvinden troede at de papirer hun senere underskrev, var ansøgninger om fødevarekuponer og økonomisk hjælp fra myndighederne. I virkeligheden var der tale om et lån i huset på over 115.000 kroner der skulle finansiere reparationer — som senere viste sig at være under 35.000 kroner værd.

Svindel med telefonsalg

’Til lykke, fru S — —. Må jeg gratulere! Det er Deres lykkedag i dag. De er den lykkelige vinder af . . .’ Sådan kan det lyde hvis man modtager en overraskende telefonopringning. Mange har modtaget opringninger af den slags, hvor det bedyres at man „allerede har vundet“, og at man med garanti vil modtage præmien. ’Præmien’ er måske en ny bil, et stereoanlæg med fjernsyn og video eller måske en diamantring.

Er du nogen sinde blevet ringet op af en der lovede at du ville modtage en gratis gave? Begyndte dit hjerte at banke hurtigt? Kunne du næppe tro dine egne ører? Hvis du tog opringningen alvorligt, fik du så præmien? Eller blev du offer for telefonsælgersvindel? I givet fald er du ikke den eneste. Ifølge tidsskriftet Consumers’ Research snyder telefonsælgere i USA alene omkring ti personer i minuttet. Årligt narrer skruppelløse svindlere mellem 65 og 260 milliarder kroner fra folk. Det er næsten 50.000 kroner i minuttet.

„Hvert år besvarer op mod 150.000 personer i Canada telefonopringninger fra bedrageriske telefonsælgere, der fortæller dem at de ’har vundet’ eller ’er blevet udvalgt’ til at modtage en stor præmie,“ skriver Reader’s Digest. „Hvert år lader tusinder af canadiere sig tage ved næsen af disse opringninger og bruger gennemsnitlig 13.000 kroner på at modtage deres præmie.“ En politibetjent fra Ontarios provinspoliti har sagt: „Telefonsvindel lader til at være et af de største svindelforetagender i Canadas historie.“ Han tilføjer: „Vi ved at det koster canadiere millioner af dollars hvert år.“ Disse tal indbefatter blot de tilfælde der bliver meldt til politiet. Men da det anslås at det kun er 10 procent af ofrene der melder sagen til politiet, er det umuligt at afgøre problemets fulde omfang.

„Når vi fortæller folk at de har vundet, holder de op med at tænke klart,“ siger en svindler. Han tilføjede: „Dernæst presser vi dem til at sende penge, og vi lader os ikke affeje.“ Når først offeret har ’bidt på krogen’, kan det være at hans eller hendes navn bliver solgt til andre telefonsælgere og opført på en såkaldt „tosseliste“. Deres navne sælges måske videre til andre, der ringer til dem gentagne gange. En tidligere telefonsælger fra Toronto har sagt: „Når vi arbejder ud fra en ’tosseliste’, får vi 75 procent af abonnenterne til at købe ved første opringning. Tallet falder til omkring 50 procent når vi går listen igennem tredje gang. Men når først folk har bidt på krogen, kan de slet ikke holde op med at forsøge at få fat i præmien.“

I hvor vid udstrækning vil de der lader sig fuppe af svindlende telefonsælgere, fortsætte med at lade sig rive med af drømmen om at vinde en eventyrlig præmie? En kriminalbetjent har sagt: „Vi har måttet få banker til at indefryse nogle af deres ældre kunders formuer for at forhindre at de bliver blanket af.“ En kvinde der lige var blevet enke, sendte 36 gange penge til 16 forskellige telefonsælgere, et beløb svarende til næsten 400.000 kroner. Til gengæld fik hun „stuen fyldt med værdiløst nips“.

Avancerede fiduser for de sofistikerede

Svindlerne diskriminerer ingen. Deres ofre kommer fra alle samfundslag. Selv veluddannede folk er blevet bedraget. Bedrageriet kan være så udspekuleret at selv den mest årvågne forbruger kan gå i fælden. Kostbare svindelnumre hvor målgruppen er de mere sofistikerede forbrugere, averteres måske i fjernsynet eller i farvebrochurer der bliver tilsendt med posten. Det kan dreje sig om investeringer hvor der loves store afkast — investeringer i filmstudier, guld, guldminer eller oliekilder. Mulighederne synes uendelige. Men resultatet er det samme — man mister sine penge.

„Omfanget af deres bedrageri er utroligt,“ siger en veluddannet kvinde der er blevet snydt. „Som skolelærer anså jeg mig selv for at være ret fornuftig. . . . De lovede guld og grønne skove.“ Hun mistede 130.000 kroner ved at investere i et filmselskab der aldrig havde eksisteret.

Svindel med telefonsalg er et internationalt problem. Folk med indblik i problemet forudser at „det vil blive værre i dette årti“. Men der findes også andre former for svindel, og nogle svindleres yndlingsofre er de ældre.

[Illustration på side 4]

Pas på svindlere der dukker op efter et uvejr

[Illustration på side 5]

„Du har vundet en præmie!“ — eller har du?